ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 27. oktober 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax   33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk Besvarelse af alm. del – Spørgsmål    31 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 14. oktober 2004. Spørgsmål   31: ”Forsknings- og udviklingsprojekter på energiområdet samt energibesparelsesinitiativer er højt prioriterede regeringsinitiativer, fremgår det af forslag til finanslov for 2005. Ministeren bedes derfor i form at et overskueligt og udtømmende notat redegøre for samtlige forsknings- og udviklingsmidler på energiområdet. Herunder de PSO-finansierede F&U-projekter, Elsparefonden samt ELFOR’s aktiviteter m.m. Desuden bedes medtaget oplysninger om energiprojekter og disses finansiering under videnskabsministerens ressort. Tillige bedes der redegjort for de nye energiaktiviteter, der skal iværksættes i forbindelse med den nye forskningsfond.” Svar: I 2005 forventes offentlige og forbrugerfinansierede midler til strategisk forskning, udvikling og demonstration på energiområdet at omfatte: Energiforskningsprogrammet på 72 mio. kr., PSO-ordningen for miljøvenlige elproduktionsteknologier på 130 mio. kr., PSO-ordningen for effektiv anvendelse af el på 25 mio. kr. og Videnskabsministeriets VE-pulje på 45 mio. kr. I 2005 forventes disse midler således at udgøre ca. 270 mio. kr. mod ca. 240 mio. kr. i 2004. Bevillinger til de enkelte ordninger i perioden 2003-05 fremgår af oversigten nedenfor. Offentlige og forbrugerfinansierede midler til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet (mio. kr.) 2003 2004 2005 Energiforskningsprogrammet 40,7 71,8 72 PSO-miljøvenlige elproduktionsteknologier 100 100 130 PSO- effektiv elanvendelse 25 25 25 Videnskabsministeriets VE-midler 35 45 45 I alt 200,7 241,8 272 Til illustration af hvorledes disse midler anvendes, er der i nedenstående oversigt vist, hvorledes de midler, der var til rådighed i 2003 under de forskellige ordninger, er udmøntet

på forskellige teknologiområder. PSO-ordningen for miljøvenlige elproduktionsteknologier er opdelt på de to systemansvarlige elselskaber i Vest- og Østdanmark. De viste beløb dækker således over et antal projekter, igangsat inden for de pågældende ordninger. Året 2003 er det sidste år, hvor midlerne er fordelt fuldt ud. Blandt andet bliver Videnskabsministeriets VE-pulje for 2004 først udmøntet i december. Offentlige og forbrugerfinansierede midler i 2003 fordelt på indsatsområder (mio. kr.).  Afrundede tal. VTU PSO elanven delse ELFOR PSO elprodukti on vest Eltra PSO elprodukt ion øst Elkraft S. EFP Energisty relsen I alt VE-pulje Biomasse 3) 4,1 34,5 17,9 7,5 64 Vind 8 0,3 3,5 8 19,8 Bølgekraft, vandkraft 0,6 0,6 1,2 Solceller (PV), solvarme 5) 5,3 15,8 2,5 2,9 26,5 Brændselsceller (og kraftvarme/naturgas) 1) 14 4,9 14,9 33,8 Energieffektivitet – mekanisk elforbrug 2,7 2,7 Energieffektivitet – bygninger, lys 1,8 14,9 4,2 20,9 Energieffektivitet – industriprocesser 3,2 0,5 3,7 Energieffektivitet -adfærd 2,3 2,3 Systemindpasning mv. 2) 1,1 1,2 4,6 6,9 Reserve, administrat. 1,9 3,5 1 1 7,4 Internationalt samarb. 4) 10 10 I alt 34,9 25 59 41 39,3 199,2 1) EFP: 2003-projekt blev fremrykket til 2002 2) EFP: metoder til lagring og varmepumper samt dataregistrering 3) PSO øst: incl. 10 mio. kr. i reserve 4) EFP: internationalt forskningssamarbejde i IEA og Nordisk Energiforskningsprogram 5) EFP: excl. tilskud på 3,2 mio. kr. til en 2004-ansøgning

I det følgende er angivet med hvilke formål de enkelte ordninger yder tilskud. Energiforskningsprogrammet administreres af Energistyrelsen. Ifølge Lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet er Energiforskningsprogrammets formål, med henblik på at bidrage til opfyldelse de energipolitiske mål, at give tilskud til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er rettet mod udviklingen af nye energiformer, bedre og renere energiudnyttelse, energibesparelser og forbedrede energiindvindingsmetoder. I forbindelse med forhøjelsen af rammen for Energiforskningsprogrammet iflg. aftalen af 9. maj 2003 med 25 mio. kr. pr. år i 2004-08 vil midlerne særligt blive anvendt til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, herunder støtte til regionale og lokale forsøg inden for områder som flydende biobrændstoffer, lagring og transport af energi, udnyttelse af VE, herunder solenergi samt teknologier til styring og optimering af energianvendelse i bygninger, herunder fleksibelt og effektivt energiforbrug i husholdninger og virksomheder. I henhold til elforsyningslovens § 29 skal de systemansvarlige selskaber udføre PSO-finansieret forskning, udvikling og demonstration, som er nødvendig for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier,  herunder udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem. Ordningen administreres i dag af de systemansvarlige elselskaber Eltra og Elkraft System. Ordningen er forbrugerfinansieret, idet beløbene opkræves direkte af elselskaberne over elregningen. I 2005 forøges det årlige beløb til PSO vedrørende miljøvenlige elproduktionsteknologier ifølge aftale af 29. marts 2004 om vindenergi og decentral kraftvarme med 30 mio. kr. årligt i perioden 2005-08. I henhold til elforsyningslovens § 22 skal netselskaberne iværksætte PSO-finansieret forskning og udvikling med henblik på  effektiv energianvendelse. Ordningen administreres af ELFOR. Der er anvendt 10 mio. kr. i 2002 og 25 mio. kr. derefter, således som det senest er fastsat i aftale af 9. maj 2003. Elsparefondens hovedformål er ikke forskning og udvikling, og fonden yder kun i meget begrænset omfang tilskud til forskning og udvikling, det vil sige i størrelsen 1-2 mio. kr. om året. Jeg har endvidere modtaget følgende oplysninger fra  Videnskabsministeriet om finansiering af energiprojekter under dette ministeriums ressort: ”Som led i aftalen om forskningsreserven, der blev indgået i oktober 2001, blev der afsat i alt 110 mio. kr. til forskning indenfor vedvarende energi i årene 2003-2005, fordelt på 20 mio. kr. i 2003 og 45 mio. kr. i hvert af årene 2004 og 2005. Herudover blev der yderligere i 2003 afsat 15 mio. kr. fra programsatsningen ”Større tværgående forskergrupper” til forskning indenfor vedvarende energi. Midlerne skal støtte de bedste og meste relevante forskningsmiljøer under hensyntagen til de energipolitiske prioriteringer, ønsket om at fremme det offentligt private samspil om forskning og innovation på energiområdet og ønsket om en fokusering af den samlede indsats. Af væsentlige områder, hvor der i dag eksisterer relevante forskningsmiljøer inden for vedvarende energi, som det er hensigtsmæssigt at understøtte, kan der peges på vindkraft, bioenergi, biomasse og udviklingen af brændselsceller. Dette udelukker dog ikke, at der i enkelte tilfælde kan støttes projekter på andre områder, der falder ind under overskriften vedvarende energi.

På Forslag til Finanslov for 2005 er der for årene 2005-2008 afsat 281 mio. kr. til forskning indenfor området energi og miljø med henblik på, at Danmark kan fastholde en førerposition indenfor vedvarende energi og miljøvenlige energiformer. Danmark har i dag et af verdens mest velfungerende energiforsyningssystemer og en stærk international erhvervsposition inden for udvikling og markedsføring af renere og mere effektive energiteknologier såsom hydrogen (brint). Skal positionen fastholdes og udvikles yderligere, vil der også fremover skulle satses på forskning i vedvarende energi og bæredygtig energiproduktion, herunder på områder som fx vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller og brint samt andre energibesparende teknologier. De afsatte midler til forskning indenfor energi/miljø administreres af Det Strategiske Forskningsråd. Bevillingsprofilen fremgår af nedenstående tabel: Strategiske satsninger mio. kr. 2005 2006 2007 2008 I alt Vedvarende energi 45 Energi/miljø 7 102 92 81 281 Herudover skal det bemærkes, at udover de afsatte midler til strategisk forskning indenfor området energi/miljø vil Det Frie Forskningsråd og Højteknologifonden have mulighed for at støtte forskningsprojekter indenfor området. Som bekendt forventes Højteknologifonden at blive bygget op til 16 mia. kr. i 2010. I 2005 forventes et afkast på ca. 200 mio. kr. voksende til ca. 800 mio. kr. i 2010, idet der også kan udloddes af grundkapitalen. Endelig må det forventes, at universiteter og udvalgte sektorforsknings-institutioner, herunder eksempelvis Risø, vil anvende betydelige midler af deres basisbevillinger til forskning indenfor energiområdet.”