Regeringen har en række udvalg, som har stor betydning for regeringens politik, fordi det er her, regeringens ministre lægger deres politiske tiltag fast. De vigtigste og mest magtfulde udvalg er Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. Det er magtens maskinrum. Derfor er det meget attraktivt for en minister at få en plads i et af de to udvalg.
Regeringen kan altid oprette et nyt udvalg efter behov.
Koordinationsudvalget
Regeringens vigtigste udvalg er Koordinationsudvalget, også kaldet K-udvalget. Det er regeringens centrale maskinrum. Statsministeren er formand for udvalget, der mødes en gang om ugen.
Hvilke øvrige ministre der sidder i udvalget, og hvor mange ud over statsministeren, ligger ikke fast. Men der er tale om få og centrale ministre. Som regel er de ministre, der tidligere var formænd for deres partier, med i K-udvalget. Store og væsentlige initiativer bliver diskuteret i udvalget. Det kan f.eks. være større regeringsudspil og omfattende lovforslag.
Godkendes et lovforslag i Koordinationsudvalget, har en minister fået regeringens godkendelse til at gå videre med det, forhandle med Folketingets partier om det, fremsætte det i Folketinget osv.
Det forberedende koordinationsudvalg
Departementscheferne for de ministerier, der har punkter på Koordinationsudvalgets næste mødedagsorden, holder et formøde, hvor de diskuterer de pågældende sager og sørger for, at kun de punkter, som er klar til beslutninger kommer med. Disse møder kaldes for forberedende koordinationsudvalgsmøder.
Økonomiudvalget
Økonomiudvalgets opgaver handler om regeringens samlede økonomiske politik.
Udvalget beskæftiger sig f.eks. med:
- forslaget til finansloven
- økonomiske relationer til kommuner og regioner
- andre sager med stor betydning for statens økonomi og budget
Finansministeren er formand for Økonomiudvalget. Der er ikke faste regler for, hvem der ellers er medlem. Erhvervs- og vækstministeren og skatteministeren vil typisk sidde i Økonomiudvalget, fordi de har med landets finanser og økonomi at gøre.