En minister har rigtig meget magt. Men ingen magt uden ansvar. Derfor skal en minister til enhver tid stå til ansvar for den måde, ministeren og ministeriet anvender sin magt på. Det er altså ministerens ansvar at sørge for, at alt, hvad der foregår på ministeriets område, ikke bryder nogen love. Det politiske ansvar står beskrevet i grundloven og det retlige ansvar står beskrevet i ministeransvarlighedsloven. 

• Læs om ministeransvar og næser

Ministeren kan agere bredt

Grundloven siger kun ganske lidt om, hvordan en minister skal styre sit fagområde, og om en ministers ansvar. Derfor er spillerummet for, hvordan en minister kan og bør handle, ret stort. Der er i stedet skabt en såkaldt parlamentarisk praksis, som er bredt accepteret af Folketinget og regeringen, for en ministers arbejde og samarbejde med Folketinget, f.eks. om, hvordan regeringen laver politiske forlig og aftaler med Folketingets partier. 

• Læs om politiske forlig og aftaler
• Læs om grundloven

Mærkesager kan variere fra minister til minister

Ministeren følger regeringens overordnede politiske mål og visioner. De står i regeringsgrundlaget og kan være mere eller mindre detaljeret beskrevet. Inden for disse rammer kan en minister følge sin egen politiske overbevisning i ministerarbejdet. 

Mærkesagerne for en minister afhænger i høj grad af, hvad ministeren og hans/hendes parti anser for vigtigt. Én sundhedsminister vil f.eks. nedbringe ventetiden for kræftbehandling, mens en anden sundhedsminister fra et andet parti vil forbedre forholdene for psykisk syge. 

Vigtige regeringssager taler regeringen om på et ugentligt ministermøde i Statsministeriet i de perioder, hvor der er møder i Folketinget. Her deltager alle ministrene, og statsministeren er mødeleder. 

Ministermøderne har stor betydning, for det er her, regeringens politik formelt vedtages.

På ministermødet behandler man f.eks.:

• lovforslag og beslutningsforslag, inden de fremlægges for Folketinget
• større regeringsinitiativer 
• aktuelle politiske spørgsmål 
• redegørelser fra ministrene til Folketinget m.v. 
• valg af personer til bestyrelser, råd og nævn m.m.

Inden en minister har et lovforslag med på et ministermøde, har ministeren ofte talt om forslaget med andre ministre og eventuelt også med andre partiers ordførere og relevante organisationer – dels for at få input til lovforslaget, dels for at finde ud af, om ministeren kan få mere end 90 folketingsmedlemmer til at stemme for sit forslag, altså få flertal for det.

• Læs om lovgivningsprocessen

Statsråd: Konge og regering mødes

Et lovforslag skal også præsenteres på statsrådet. Statsråd er møder mellem statsministeren, regeringens øvrige ministre og kongen. Statsråd holdes med jævne mellemrum.

På statsrådet: 

• underskriver kongen de love, Folketinget har vedtaget
• orienterer regeringen kongen om nye lovforslag, den ønsker at fremsætte

I grundloven står der: ”I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger”. I dag er statsrådet dog mest en højtidelig og formel ceremoni og ikke et møde, hvor der bliver truffet beslutninger. Det er på ministermøderne, de væsentlige politiske beslutninger træffes. 

• Gå til grundlovens kapitel 3 om regeringen

Regeringen har en række udvalg, som har stor betydning for regeringens politik, fordi det er her, regeringens ministre lægger deres politiske tiltag fast. De vigtigste og mest magtfulde udvalg er Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. Det er magtens maskinrum. Derfor er det meget attraktivt for en minister at få en plads i et af de to udvalg.

Regeringen kan altid oprette et nyt udvalg efter behov. 

• Se listen over faste regeringsudvalg

Koordinationsudvalget

Regeringens vigtigste udvalg er Koordinationsudvalget, også kaldet K-udvalget. Det er regeringens centrale maskinrum. Statsministeren er formand for udvalget, der mødes en gang om ugen. 

Hvilke øvrige ministre der sidder i udvalget, og hvor mange ud over statsministeren, ligger ikke fast. Men der er tale om få og centrale ministre. Som regel er de ministre, der tidligere var formænd for deres partier, med i K-udvalget. Store og væsentlige initiativer bliver diskuteret i udvalget. Det kan f.eks. være større regeringsudspil og omfattende lovforslag. 

Godkendes et lovforslag i Koordinationsudvalget, har en minister fået regeringens godkendelse til at gå videre med det, forhandle med Folketingets partier om det, fremsætte det i Folketinget osv.

Det forberedende koordinationsudvalg

Departementscheferne for de ministerier, der har punkter på Koordinationsudvalgets næste mødedagsorden, holder et formøde, hvor de diskuterer de pågældende sager og sørger for, at kun de punkter, som er klar til beslutninger kommer med. Disse møder kaldes for forberedende koordinationsudvalgsmøder.

Økonomiudvalget

Økonomiudvalgets opgaver handler om regeringens samlede økonomiske politik. 

Udvalget beskæftiger sig f.eks. med:

• forslaget til finansloven
• økonomiske relationer til kommuner og regioner
• andre sager med stor betydning for statens økonomi og budget

Finansministeren er formand for Økonomiudvalget. Der er ikke faste regler for, hvem der ellers er medlem. Erhvervs- og vækstministeren og skatteministeren vil typisk sidde i Økonomiudvalget, fordi de har med landets finanser og økonomi at gøre.