Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde

Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er emnerne for arbejdet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringens holdning til og Danmarks involvering i begivenheder i verden præger nævnets dagsorden.

Større

Nævnets opgaver og ansvar

Dagsordenen for Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde er meget bred. Nævnet beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og Det Udenrigspolitiske Nævns fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål. 
 
Grundloven fastsætter sammen med nævnsloven rammerne for nævnets arbejde. Arbejdet i nævnet er i modsætning til arbejdet i Folketingets faste udvalg bestemt ved lov. 
 
Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer beslutninger om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, men regeringen har ansvaret for at føre Danmarks udenrigspolitik. Det siger grundloven også. Arbejdet med sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i regeringen følges tæt af nævnet.

Nævnsloven

Nævnsloven er den særlige lov, der ud over grundloven regulerer arbejdet i nævnet. Nævnsloven fastslår, at regeringen er forpligtet til at:

  • rådføre sig med nævnet om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde
  • informere nævnet om udenrigspolitiske sager 
  • drøfte udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål med nævnet 
Fortrolighed er afgørende for nævnets møder, og det fremgår også af nævnsloven, at medlemmerne af nævnet er underlagt tavshed om, hvad de hører i nævnet.
 
Udenrigspolitikken er sjældent underlagt større forlig og lovgivning i Folketinget.

Fagministerier

3 forskellige ministerier er Nævnets politiske fagministerier, hvilket betyder, at det område, som Nævnet dækker, primært varetages af:

  • Statsministeriet – fordi nævnet følger møderne i Det Europæiske Råd 
  • Udenrigsministeriet – fordi det både dækker de traditionelle udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske områder og yder udviklingsbistand
  • Forsvarsministeriet ‒ fordi nævnet altid rådgiver regeringen, forud for at Danmark udsender militære bidrag

Ud over det centrale departement i København består Udenrigsministeriet af en række danske ambassader og konsulater i store dele af verden.

Læs om Udenrigsudvalget Læs om Forsvarsudvalget

Organisationer på det Det Udenrigspolitiske Nævns område

Mange organisationer m.v. interesserer sig for det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske område. Det gælder for en stor gruppe organisationer, foreninger, ngo'er, tænketanke, forskningsinstitutioner og internationale organisationer. 

Det er ikke muligt at få foretræde for Det Udenrigspolitiske Nævn, som man kan for fagudvalgene.

Forskellen på Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget

Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget arbejder begge med udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, men opgaverne er forskellige. 
 

Det Udenrigspolitiske Nævns opgave er ifølge grundloven at rådgive regeringen i sager af større udenrigspolitisk rækkevidde. 


Udenrigsudvalget har derimod disse opgaver:

  • behandle lovforslag og beslutningsforslag
  • føre parlamentarisk kontrol med regeringens udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
  • beskæftige sig med Danmarks udviklingspolitik 
Læs om Udenrigsudvalget

Studierejser og internationale møder

Studierejser til udlandet er en kilde til viden og inspiration for medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn. En typisk studierejse varer en uge, og en delegation af nævnets medlemmer deltager. 

Formålet med studierejserne er at give medlemmerne en særlig indsigt i et område af interesse for Nævnet. Typisk vil det være at få et førstehåndsindtryk af den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske situation i et eller flere lande eller i en region. 

Regionalt samarbejde deltager medlemmer af Nævnet løbende i gennem deltagelse i forskellige internationale konferencer, f.eks. i regi af EU (Den Europæiske Union) og NB8 (Nordic-Baltic Eight), som er et samarbejde mellem de 8 nordiske og baltiske lande.

Besøg fra udlandet

Det Udenrigspolitiske Nævn modtager hvert år besøg af repræsentanter fra forskellige lande. Det kan f.eks. være:

  • ministre
  • politikere
  • organisationer
De besøg er med til at give nævnet international viden og inspiration til arbejdet. 

  • 32 nævnsmøder 
  • ekspertmøder og temamøder med regeringens ministre og embedsmænd
  • møder med udenlandske ministre og parlamentarikere
  • halvårlige møder med medlemmer fra parlamenterne i EU-landene om udenrigspolitik 
  • studierejser til USA, Afrika og Kina 

Nævnet foretog en rejse til Indonesien i dagene den 13.-17. marts 2023. Baggrunden for besøget var, at den globale økonomiske og politiske tyngde i stigende grad forskydes mod Indo-Pacific-regionen. Som følge af denne forskydning er styrkelsen og udvidelsen af relationerne til nære partnere i Indo-Pacific-regionen særlig vigtig. Samtidig er Indonesien en meget central spiller i Indo-Pacific-regionen, og besøget var en lejlighed til at understøtte ASEAN’s og Indonesiens bestræbelser på at fremme regelbaseret og multilateralt samarbejde, demokrati, regional sikkerhed og stabilitet. 

Nævnet havde i løbet af folketingsåret stort fokus på at medvirke til at skabe et ligeværdigt og tættere samarbejde mellem de tre udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Folketinget, Inartisatut og Lagtinget om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis. Derfor deltog Nævnet i dagene den 7.-9. juni 2023 i et fælles møde for de tre udvalg i Nuuk, hvor udvalgene drøftede fælles temaer og udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer, og hvordan fælles ønsker om lavspænding og en bæredygtig udvikling i Arktis til gavn for de folk, der bor i Arktis, bedst bliver varetaget. 

Nævnet havde i folketingsårets løb en række møder med bl.a. 

  • russiske oppositionspolitikere den 25. november 2022
  • Georgiens Udenrigsudvalg ledet af udvalgets formand, Nikoloz Samkharadze, den 26. april 2023
  • den svenske forsvarskommission den 8. maj 2023
  • den belarusiske oppositionsleder, Sviatlana Tsikhanouskaya, den 15. maj 2023
  • National Resistance of Afghanistan (NRF) ved Ali Na den 17. maj 2023
  • Indonesiens udenrigsminister, Marsudi Retno den 14. juni 2023
  • repræsentanter for det franske senat ledet af André Gattolin den 13. september 2023.

Nævnet gennemførte en rejse til Tyrkiet i dagene den 7.-11. marts 2022, hvor Nævnet besøgte Ankara, Diyarbakir og Istanbul. Her var fokus at få et førstehåndsindtryk af den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet, den udenrigspolitiske situation i regionen og Tyrkiets udenrigspolitiske prioriteter, særlig i relation til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Nævnet fik gennem samtaler med en række politikere og lokale ngo’er indblik i den politiske og økonomiske situation, Tyrkiets indenrigspolitiske udfordringer, menneskerettigheder, migrantkrisen og forholdet til EU.
Nævnet havde i løbet af folketingsåret stort fokus på udviklingen i Arktis og gennemførte derfor i dagene den 6.-10. juni 2022 en rejse til Canada og USA. Formålet med rejsen var, at Nævnet blev gjort nærmere bekendt med de aktuelle indenrigs- og udenrigspolitiske problemstillinger i Canada og USA, herunder særlig med vægt på udviklingen i Arktis, og på de to landes syn på den seneste sikkerhedspolitiske udvikling i Europa og det transatlantiske bånd. 

Nævnet havde i folketingsårets løb en række møder med bl.a.: 

  • Formanden for det græske parlaments udenrigsudvalg, Konstantinos Gioulekas, den 15. december 2021.
  • Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, den 27. januar 2022.
  • Det svenske parlaments udenrigsudvalg den 1. februar 2022.
  • Aserbajdsjans viceudenrigsminister, Ruslan Rzayev, den 3. maj 2022.
  • Formanden for det georgiske parlaments udenrigsudvalg, Nikoloz Samkharadze, den 5. maj 2022. 
  • Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, den 2. juni 2022.
  • Det ukrainske parlaments udenrigsudvalg den 23. juni 2022.
  • Formanden for det tyrkiske parlaments udenrigsudvalg, Akif Kilic, den 29. juni 2022.
  • Moldovas parlamentsformand, Igor Grosu, den 6. september 2022.
  • Tjekkiets udenrigsminister, Jan Lipavsky, den 9. september 2022.
 

Nævnets aktiviteter i folketingsåret 2020-21 var præget af de restriktioner, der overalt i verden blev indført som følge af udbruddet af covid-19. Nævnet havde i løbet af året stor fokus på udviklingen i Arktis, og det lykkedes at gennemføre to rejser til henholdsvis Grønland og Færøerne. 
I dagene fra den 30. august til den 3. september 2021 besøgte Nævnet således Grønland, og den 28. og 29. september 2021 besøgte Nævnet Færøerne for at blive gjort nærmere bekendt med de aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger i Arktis, herunder de fælles udfordringer for de arktiske kyststater. 
På rejsen blev der også sat fokus på den indenrigspolitiske situation i de to dele af kongeriget, på rigsfællesskabet og på perspektiverne i at opretholde Arktis som et lavspændingsområde. 

Nævnet havde i årets løb en række møder med bl.a.: 

  • Den hviderussiske præsidentkandidat Sviatlana Tsikhanouskaya
  • Det italienske udenrigspolitiske udvalg
  • Den belarussiske ambassadør, Aleksei Samosuev
  • Polens viceudenrigsminister, Paweł Jabłoński
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod om en ny udenrigspolitisk strategi
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod om brexit.

Nævnets formand afholdt derudover et virtuelt møde for formændene for udenrigsudvalg i de nordiske og de baltiske lande med deltagelse af udenrigsminister Jeppe Kofod og konkurrencekommissær Margrethe Vestager.  

 

I løbet af året foretog Nævnet to rejser til henholdsvis Frankrig og Bruxelles i november 2019 og Indien i marts 2020. Formålet med rejsen til Frankrig og Bruxelles, var at drøfte den uden- og indenrigspolitiske situation, det bilaterale samarbejde herunder forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde, European Intervention Initiative, relationen til NATO, migrationsudfordringerne m.m. 
Formålet med rejsen til Indien, var at få et indtryk af den politiske og økonomiske udvikling med særligt fokus på Indiens indenrigspolitiske udfordringer, menneskerettigheder, vækstpotentialet og landets udenrigspolitiske prioriteter.
Nævnet havde i årets løb en række møder bl.a. med: 

  • FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, den 10. oktober 2019
  • Det norske Stortings udenrigs- og forsvarskomité den 14. november 2019
  • Litauens viceudenrigsminister, Albinas Zananavičius, den 4. december 2019
  • DIIS om EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik og det danske forsvarsforbehold den 6. december 2019
  • EU’s særlige repræsentant for Sahel, Angel Losada, den 9. januar 2020
  • Præsidenten for International Crisis Group, Robert Malley, den 15. januar 2020
  • Polens udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, den 20. februar 2020
  • Den indiske ambassadør i Danmark, Ajit Gupte, den 25. februar 2020
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod om rejsevejledninger den 25. juni 2020
  • En delegation fra GEUS om mineralske ressourcer i Arktis den 11. august 2020
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod om kontinentalsokkelproblematikken den 20. august 2020
  • Den hviderussiske præsidentkandidat Valery Tsepkalo den 8. september 2020
 

Nævnets formand deltog i et møde om udenrigspolitik i EU i Bukarest, Rumænien, den 7. og 8. marts 2019, hvor der var møde for delegationer fra de nationale parlamenter i EU om udenrigspolitiske spørgsmål.

Nævnet havde i årets løb en række møder med bl.a.: 

  • Det filippinskes senats vicepræsident, Ralph G. Recto, den 21. oktober 2018
  • En delegation fra det saudiske parlament, den 22. november 2018
  • Ungarns udenrigs- og handelsminister, Péter Szijjártó, den 23. november 2018
  • En delegation fra Kina ledet af Luosang Jiangcun, den 14. december 2018
  • Ungarns udenrigs- og handelsminister, Péter Szijjártó, den 22. februar 2019
 

Nævnet var i dagene fra den 29. oktober til den 4. november 2017 på en rejse til Japan og Kina, hvor nævnet gennem samtaler med udenrigsministre, politikere og tænketanke fik indblik i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i regionen. Derudover var der fokus på aktuelle menneskerettighedsemner og den generelle økonomiske og demokratiske udvikling, landenes udenrigspolitiske prioriteter, udviklingen i det sydkinesiske hav, Nordkorea, den internationale klimadagsorden og Arktis.
Derudover var nævnet i dagene den 4.-10. marts 2018 på en rejse til Filippinerne for at få et førstehåndsindtryk af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling i regionen. Under samtaler med en række politikere og tænketanke fik nævnet indblik i den politiske og økonomiske udvikling i Filippinerne. Nævnet udvekslede under besøget især synspunkter om situationen i Det Vestfilippinske Hav, det militære samarbejde med USA, menneskerettigheder og terrorisme samt om Filippinernes politiske udfordringer og landets udenrigspolitiske prioriteter. 
Derudover var nævnet derudover repræsenteret på et møde for formænd for udenrigsudvalg i Sofia, Bulgarien, den 16. og 17. februar 2018, hvor der var møde for delegationer fra de nationale parlamenter i EU om udenrigspolitiske spørgsmål.

Nævnet havde i årets løb en række møder med bl.a.: 

  • Europarådets generalsekretær, Torbjørn Jagland, den 3. november 2017
  • De iranske parlamentarikere Mohammad Mehdi Boroomandi og Ali Reza Rahimi, den 14. november 2017
  • Slovakiets parlamentsformand, Andrej Danko, den 12. december 2017
  • Marokkos ambassadør, Khadija Rouissi, den 14. marts 2018
  • En delegation fra det indiske parlament, den 19. april 2018
  • En delegation fra det kuwaitiske parlament, den 24. april 2018
  • Etiopiens udenrigsminister, Wokneh Gebeyhu, den 6. juni 2018
  • Ungarns udenrigs- og handelsminister, Péter Szijjártó, den 22. juni 2018
  • EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, den 26. juni 2018

Nævnet var i dagene den 30. oktober ‒ 3. november 2016 på en rejse til Iran, hvor nævnet gennem samtaler med Irans udenrigsminister, politikere og tænketanke fik indblik i dels situationen i Iran efter den internationale aftale om det iranske atomprogram og de deraf følgende sanktionslettelser og dels den sikkerhedspolitiske situation i regionen. Derudover var der fokus på den indenrigspolitiske situation i landet, aktuelle menneskerettighedsemner og den generelle økonomiske og demokratiske udvikling i regionen. Nævnet mødtes også med repræsentanter for danske og iranske virksomheder og studerende fra Institute for Political and International Studies og besøgte en afghansk pigeskole.  

Derudover var nævnet i dagene den 6.-11. marts 2017 på en rejse til Norge og Rusland med fokus på de aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger i Arktis, herunder de fælles udfordringer for de fem arktiske kyststater ‒ udfordringer, som i dansk perspektiv er behandlet i ”Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020”. Gennem samtaler med en bred vifte af politikere og organisationer i Oslo, Kirkenes, Murmansk og Moskva blev der sat fokus på perspektiverne for anvendelsen af nye sejlruter i Arktis og på, hvilke afledte effekter afsmeltningen af indlandsisen og sejlruterne har militært og civilt.  Derudover fik nævnsmedlemmerne indblik i den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i Norge og Rusland og den sikkerhedspolitiske situation i Arktis. 

Endelig rejste nævnet i dagene den 28. august – 2. september 2017 til USA, hvor nævnet besøgte Washington, D.C. og Michigan. Formålet med rejsen var at få et førstehåndsindtryk af USA efter præsidentvalget med særligt fokus på den indenrigs- og udenrigspolitiske situation. Nævnet fik gennem samtaler med en række politikere, tænketanke og organisationsrepræsentanter indblik i USA’s udenrigspolitiske prioriteter, herunder den transatlantiske forbindelse. Derudover fik nævnet under besøget i Michigan indtryk af det mindre privilegerede USA og af de udfordringer, finanskrisen medfører for udviklingen i Detroit. 

Den 11. maj 2016 afholdt Det Udenrigspolitiske Nævn endvidere i samarbejde med Center for Militære Studier et lukket seminar med de tre russiske forskere Ivan Timofeev, Sergey Markedonov og Maksim Shepovalenko om udviklingen i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Nævnet havde i folketingsårets løb en række møder bl.a. med: 

  • Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, den 29. november 2016
  • En delegation fra White Helmets, den 2. december 2016
  • Repræsentanter for den syriske opposition, den 16. december 2016
  • Danmarks NATO-ambassadør, Michael Zilmer-Johns, den 17. januar 2017
  • Den kroatiske vicepremierminister og minister for udenrigs- og europæiske anliggender, Davor Stier, den 3. februar 2017
  • Formanden for International Crisis Group, Jean-Marie Guéhenno, den 21. februar 2017
  • Europakommissær Christos Stylianides, den 28. februar 2017
  • NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, den 16. marts 2017
  • Formændene for udenrigsudvalg i de nordiske og baltiske lande, den 2. og 3. april 2017
  • Kosovos udenrigsminister, Enver Hoxhaj, den 19. april 2017
  • Ukraines vicepremierminister Ivanna Klympush-Tsintsadze, den 26. april 2017
  • En delegation af parlamentarikere fra Saudi-Arabien, den 11. maj 2017
  • IAEA’s (Det internationale Atomenergiagentur) generaldirektør, Yukiya Amano, den 11. maj 2017
  • Georgiens minister for europæisk og atlantisk samarbejde, Victor Dolidze, den 21. september 2017

Lederen af menneskerettighedsorganisationen Dui Hua, John Kamm, den 21. september 2017

I løbet af folketingsåret deltog nævnets formand derudover i to møder for formænd for udenrigsudvalg: et på Malta den 26.-28. maj 2017 og et i Estland den 7.-9. september 2017, hvor der var møde for delegationer fra de nationale parlamenter i EU om udenrigspolitiske spørgsmål. Nævnets formandskab var også repræsenteret ved et møde i Helsinki den 17.-19. september 2017, hvor der var møde for de otte nordisk/baltiske landes udenrigsudvalgsformænd.

Nævnet var i dagene den 2.-8. marts 2016 på en rejse til Israel og Palæstina, hvor nævnet fik indblik i den sikkerhedspolitiske situation i regionen og i mulighederne for dialog, samarbejde og fred mellem Israel og Palæstina. Nævnet havde møder og samtaler med en bred vifte af lokale politikere, internationale organisationer, ngo'er og tænketanke. Derudover var der fokus på den indenrigspolitiske situation i landene, aktuelle menneskerettighedsemner og den generelle økonomiske og demokratiske udvikling i regionen. Under rejsen besøgte nævnet bl.a. bydelen Mea Sharim, den israelsk-arabiske skole Hand in Hand og Yad Vashem, hvor formanden nedlagde en krans til minde om de seks millioner ofre for holocaust. Derudover besøgte nævnet flygtningelejren Aida i Betlehem og var på en rundtur omkring Betlehem med fokus på bosættelsesproblematikken. 

Derudover var nævnet i dagene den 19.-26. september 2016 på en rejse til Washington DC og Cuba. I Washington var der fokus på USA’s forhold til Cuba og på genetableringen af de diplomatiske forbindelser mellem Cuba og USA, den gradvise ophævelse af USA’s og EU’s handelssanktioner og implikationerne for bl.a. danske kommercielle muligheder. Derudover var den inden- og udenrigspolitiske situation, herunder det kommende præsidentvalg, og den transatlantiske forbindelse også på dagsordenen. I Cuba var fokus på Cubas potentiale som dansk samhandelspartner og på muligheden for politiske og økonomiske reformer i landet.

Den 11. maj 2016 afholdt Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget endvidere i samarbejde med regeringen en offentlig høring som et led i den politiske opfølgning på Taksøe-Jensen-rapporten og de fremadrettede perspektiver for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Nævnet havde i årets løb en række møder med bl.a.: 

  • Formanden for deputeretkammeret i det chilenske parlament, Marco Antonio Núñez, den 27. oktober 2015
  • En delegation fra Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg den 11. november 2015
  • En delegation fra Norges udenrigs- og forsvarskomité den 19. november 2015
  • Georgiens europaminister, David Bakradze, den 26. november 2015
  • Udenrigsminister Kristian Jensen den 20. januar 2016 om EU’s nye globale strategi
  • Udenrigsminister Kristian Jensen den 28. januar 2016 om Mellemøsten
  • Medlem af det buthanesiske parlament Lekey Dorji den 11. marts 2016
  • Kommissæren for Fred og Sikkerhed i den Afrikanske Union, Smail Chergui, den 29. april 2016
  • Ungarns udenrigs- og handelsminister, Péter Szijjártó, den 31. maj 2016
  • Udenrigsminister Kristian Jensen om udviklingen i Syrien og Irak den 22. juni 2016
  • Den finske udenrigsminister, Timmo Soini, den 7. september 2016

Chefen for FN’s minerydningsorganisation, Agnès Marcaillou, den 28. september 2016

I løbet af året deltog nævnets formand derudover i to møder for formænd for udenrigsudvalg: et i Stockholm den 12. og 13. oktober 2015, hvor der var møde for de 8 nordisk-baltiske landes udenrigsudvalgsformænd, og et i Haag den 6.-8. april 2016, hvor der var møde for delegationer fra de nationale parlamenter i EU om udenrigspolitiske spørgsmål.

Nævnet var i dagene den 27. februar til 5. marts 2015 i Jordan og Tyrkiet. Under besøget var der fokus på den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i landene, aktuelle menneskerettighedsemner og den generelle økonomiske og demokratiske udvikling i regionen. Der var særligt fokus på Syrienkrigen og mulighederne for fred, det regionale spillover og flygtningestrømmene, som følger af krigen.

Nævnet havde endvidere i årets løb en række møder med:

  • Justitsminister om juridiske aspekter af gidselsituationer den 30. oktober 2014
  • Etiopiens udenrigsminister, dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, den 18. november 2014
  • EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, den 20. november 2014
  • En række eksperter om ISIL og Syrien den 27. november 2014
  • Lederen af den syriske oppositionskoalition, Hadi al-Bahra, den 5. december 2014
  • Ukraines viceudenrigsminister, Nataliia Galibarenko, den 11. december 2014
  • USA's særlige udsending vedrørende det arktiske, Admiral Robert J. Papp, den 22. januar 2015
  • En parlamentarisk delegation fra Iran ledet af parlamentsmedlem Ezzatollah Yousefian Molla den 29. januar 2015
  • Irans viceudenrigsminister for europæiske og amerikanske anliggender, Majid Takht Ravanchi, den 26. februar 2015
  • Jihad Sbeih Al Mahamed og Raed Saleh fra The White Helmets (en syrisk hjælpeorganisation bestående af frivillige) den 19. marts 2015

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, den 20. april 2015

I løbet af året deltog nævnets formand derudover i tre møder for formænd for udenrigsudvalg: I Europa-Parlamentet i Bruxelles den 1.-2. december 2014, hvor der var møde mellem Europa-Parlamentets udenrigsudvalg og delegationer fra de nationale parlamenter i EU om udenrigspolitiske spørgsmål, på Svalbard den 27.-28. april 2015, hvor der var møde for de otte nordiske/baltiske landes udenrigsudvalgsformænd, og i Luxembourg den 4.-6. september 2015, hvor der var møde mellem delegationer fra de nationale parlamenter i EU om udenrigspolitiske spørgsmål.

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
Lovforslag
Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
Udvalgsmøde
De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
Udvalgssekretær
Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.
Udvalgsspørgsmål
Udvalgsmedlemmerne kan til ministrene stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne inden for udvalgets sagsområde.