Udvalget for Forretningsordenens arbejde

Udvalget beskæftiger sig navnlig med sager relateret til grundloven og Folketingets forretningsorden.

Større

Opgaver og ansvar

Udvalget beskæftiger sig primært med grundloven, herunder ministeransvar og folketingsmedlemmers retlige immunitet, Folketingets forretningsorden, herunder Folketingets budget og administration, reguleringen af den statslige revision samt formandens, ministres og statsrevisorers bierhverv. Udvalget består af Folketingets Præsidium plus 16 andre folketingsmedlemmer.

Udvalget for Forretningsordenen behandler lov- og beslutningsforslag, som bliver henvist til udvalget. 

Det kan f.eks. dreje sig om ændringer af: 
  • de regler om Folketingets arbejde, der står i forretningsordenen
  • arbejdsrelationerne mellem Folketinget og regeringen 
  • regler om vederlag, pension og andre ydelser til folketingsmedlemmer og ministre
Ændringer af Folketingets forretningsorden kan også ske på udvalgets eget initiativ. I det daglige er udvalget et forum, hvor spørgsmål om Folketingets arbejdsformer og medlemmernes vilkår for deres politiske arbejde drøftes. Herudover har Udvalget for Forretningsordenen nogle særlige opgaver og ansvarsområder, nemlig ministeransvar, folketingsmedlemmers retlige immunitet, den statslige revision og budget og personale.

Ministeransvar

Udvalget for Forretningsordenen behandler sager om ministres retlige og politiske ansvar.

Udvalget behandler sager om nedsættelse af undersøgelseskommissioner til at undersøge bestemte sager. Hvis Folketinget beslutter det, skal justitsministeren nedsætte en undersøgelseskommission. Hvis undersøgelseskommissionens beretning kommer ind på ministres – eventuelt tidligere ministres – forhold, tager Udvalget for Forretningsordenen stilling til sagen og til, hvad der eventuelt yderligere skal ske. Den forberedende behandling af sager herom sker i et permanent underudvalg, Granskningsudvalget, som består af et medlem fra hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Udvalget for Forretningsordenen, og observatørerne i Udvalget for Forretningsordenen fra øvrige folketingsgrupper.

Endvidere behandler Udvalget for Forretningsordenen indstillinger fra Granskningsudvalget i sager om undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring. Det kan dreje sig om indstillinger om iværksættelse af undersøgelser, herunder nedsættelse af granskningskommissioner, og indstillinger om, hvilke konklusioner eller tiltag udkommet af en undersøgelse bør føre til.

Læs om ministeransvar og mistillidsvotum

Retlig immunitet

Folketingets medlemmer nyder efter grundloven en særlig parlamentarisk immunitet, hvilket indebærer beskyttelse mod: 

  • strafferetlig tiltale, anholdelse og fængsling 
  • at blive draget retligt til ansvar for deres ytringer i Folketinget 

Parlamentarisk immunitet kan kun hæves, hvis Folketinget træffer beslutning om det. Det kan f.eks. være, hvis anklagemyndigheden mener, at et folketingsmedlem har gjort sig skyldig i noget strafbart. I sådanne tilfælde er det Udvalget for Forretningsordenen, der behandler sagen og giver en indstilling til Folketinget om beslutningen. 

Budget og personale

Folketingets budget fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen i form af et bidrag til det årlige finanslovsforslag, og udvalget har på nogle enkelte områder kompetence til at træffe beslutning om personaleforhold i Folketingets Administration.  

Den statslige revision

Udvalget for Forretningsordenen har nogle væsentlige opgaver i forhold til de statslige revisionsmyndigheder (Rigsrevisionen og Statsrevisorerne).
Udvalget tager bl.a. stilling til:

  • hvor mange statsrevisorer der skal være
  • om en statsrevisor samtidig må have andre stillinger og hverv i statslige myndigheder m.v. 
Udvalget godkender desuden udnævnelse til stillingen som rigsrevisor og Rigsrevisionens budget og tager stilling til visse personalespørgsmål ved Rigsrevisionen. Endelig fastsætter udvalget regler for Rigsrevisionen med hensyn til sagsbehandling og offentlighed efter forelæggelse for Statsrevisorerne. 

Samarbejde og arbejdsformer

Udvalget for Forretningsordenen består af alle medlemmerne af Folketingets Præsidium og 16 andre folketingsmedlemmer. Som regel er alle gruppeformændene for partierne i Folketinget medlemmer af udvalget.
Det er altid Folketingets formand, der er formand for udvalget, og Folketingets 1. næstformand, der er næstformand for udvalget. 
 
Udvalget for Forretningsordenen har ikke et fast ugentligt mødetidspunkt, men holder møde efter formandens indkaldelse, når der er behov for det. Udvalget tager normalt ikke på studieture og lign. og tager kun undtagelsesvis mod deputationer m.v.
 

Udvalget besluttede på sit møde den 22. november 2023 at nedsætte et underudvalg med repræsentation fra alle folketingsgrupper.
Underudvalgets opdrag er at arbejde videre med emnerne fra et debatoplæg – udarbejdet på Folketingets formands initiativ – om en række spørgsmål om folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår.

Underudvalget skal bl.a. drøfte Folketingets udvalgsstruktur og de udfordringer, som mange medlemmer oplever med sammenfaldende forpligtelser og utilstrækkelig tid til forberedelse i deres daglige arbejde.

Den 2. oktober 2023 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2023-24.

Udvalget har i folketingsårets løb på skriftligt grundlag taget stilling til tilrettelæggelsen af folketingsbehandlingen af en række hastelovforslag fra regeringen. 

Beretninger
På grundlag af en møderække mellem Præsidiet og partiernes gruppeformænd om forskellige temaer i forbindelse med det parlamentariske arbejde nedsatte udvalget i oktober 2021 et underudvalg til at undersøge mulighederne for og fremkomme med en indstilling om tiltag med hensyn til tre temaer: Udvalgenes struktur og sammensætning, udvalgenes arbejde og udvalgsformandens rolle samt Folketingets arbejde med beslutningsforslag. På baggrund af underudvalgets arbejde afgav udvalget efterfølgende tre beretninger: 
• En beretning af 9. februar 2022 om visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling af beslutningsforslag (beretning af almen art, nr. 11).
• En beretning af 11. maj 2022 om indhold i arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgsformændenes rolle (beretning af almen art, nr. 19).
• En beretning af 8. juli 2022 om visse ændringer af Folketingets udvalgsstruktur (beretning af almen art, nr. 22).

Udvalget for Forretningsordenen har endvidere afgivet følgende beretninger: 
• Den 11. marts 2022 afgav udvalget beretning om Granskningsudvalgets forundersøgelse om forsvarets og Beredskabsstyrelsens involvering i gennemførelsen af beslutningen i efteråret 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives (beretning af almen art, nr. 15). 
• Den 11. maj 2022 afgav udvalget beretning om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte. Med beretningen, som var forberedt af et særligt underudvalg, lagde udvalget op til en kommende ændring af reglerne for offentlig partistøtte, særlig med hensyn til det mindste antal stemmer, et parti skal opnå ved et valg for at blive berettiget til partistøtte på grundlag af valgresultatet (beretning af almen art, nr. 18). 
• Den 8. juni 2022 afgav udvalget beretning om udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020. Med beretningen, som var forberedt af et særligt underudvalg, afsluttede udvalget sin opfølgning på den rapport om den danske håndtering af covid-19-pandemiens første fase, som var udarbejdet af en udredningsgruppe nedsat af udvalget i sommeren 2020 (”Grønnegårdudredningen”) (beretning af almen art, nr. 21).
• Den 8. juli 2022 afgav udvalget beretning om Minkkommissionens beretning (beretning af almen art, nr. 24). 
• Den 8. juli 2022 afgav udvalget beretning om EU-reformgruppens anbefalinger. I beretningen, som var forberedt af et særligt underudvalg, gennemgik udvalget anbefalingerne fra den såkaldte EU-reformgruppe om, hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol med EU-politikken, og lagde op til visse ændringer af gældende regler og praksis på området (beretning af almen art, nr. 25).
 
Høringer
Den 12. oktober 2021 holdt udvalget en offentlig høring om resultaterne af et forskningsprojekt om brugen af bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen, som et forskerhold ved Aarhus Universitet havde gennemført på initiativ af Folketingets Præsidium.

Den 2. marts 2022 holdt udvalget en lukket høring om lovråd og forfatningsråd. 

Møde med statsministeren om lovprogrammet for 2022-23
Den 3. oktober 2022 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2022-23.

Udvalget har i folketingsårets løb på skriftligt grundlag taget stilling til tilrettelæggelsen af folketingsbehandlingen af en række hastelovforslag fra regeringen. 

På grundlag af erfaringerne med det store antal hastebehandlinger i dette og det foregående folketingsår i forbindelse med covid-19 og i forlængelse af en korrespondance med statsministeren om emnet afgav udvalget den 24. marts 2021 en beretning om hastebehandling af regeringens lovforslag (beretning af almen art, nr. 15). 

I beretningen udtalte udvalget bl.a., at regeringens lovforslag som altovervejende hovedregel bør sendes i høring, uanset at de ønskes hastebehandlet, og at regeringens lovforslag, som ønskes hastebehandlet, i alle tilfælde bør forsynes med en solnedgangsbestemmelse, medmindre ganske særlige forhold taler imod det. Desuden opstillede udvalget en model for behandlingen af spørgsmål om dispensation fra forretningsordenens tidsregler ved hastebehandling af lovforslag i Folketinget. 
Modellen indebærer bl.a., at der skal foretages afstemning om alle dispensationer fra forretningsordenens tidsregler. 

Høring
Den 29. januar 2021 holdt udvalget en åben høring om den rapport om den danske håndtering af covid-19-pandemiens første fase, som var udarbejdet af en udredningsgruppe nedsat af udvalget i sommeren 2020 (»Grønnegårdudredningen«).

Møde
Den 4. oktober 2021 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2021-22.
 

På baggrund af en række overvejelser i den forudgående tid skrev udvalget i januar 2020 til statsministeren om udvalgets opfattelse af, hvordan hastebehandlinger af lovforslag fra regeringen som udgangspunkt bør tilrettelægges, når de undtagelsesvis er nødvendige, og om udvalgets forventninger til regeringen i forbindelse med hastebehandlinger, jf. Udvalget for Forretningsordenen 2019-20. Alm. del, bilag 49.

I foråret og sommeren 2020 tog udvalget stilling til en række spørgsmål om tilrettelæggelsen af folketingsarbejdet i lyset af covid-19-situationen, bl.a. med hensyn til hastebehandling af et antal konkrete lovforslag. 
 
I maj 2020 besluttede udvalget at nedsætte et underudvalg til at forberede en ekspertudredning om håndteringen af covid-19. Arbejdet i underudvalget førte til afgivelsen af udvalgets beretning af 23. juni 2020 om gennemførelsen af en udredning om håndteringen af covid-19 (beretning af almen art nr. 4) og iværksættelsen af en sådan udredning. Underudvalget har herefter fungeret som følgegruppe for udredningsarbejdet. 

Den 5. oktober 2020 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21.

Den 28. november 2018 afsluttede udvalget det arbejde med tilpasning af Folketingets procedurer m.v., som var affødt af konferencen i januar 2017 om samspillet mellem regeringen og
Folketinget og Folketingets arbejdsformer, med afgivelsen af en betænkning og indstilling om ændring af Folketingets forretningsorden (beslutningsforslag nr. B 53). Betænkningen og indstillingen indeholder de elementer i opfølgningen på konferencen, som vedrører Folketingets behandling af EU-sager. Det drejer sig bl.a. om inddragelse af fagordførere i Europaudvalgets behandling af sagerne, mulighederne for at få EU-sager til behandling i Folketingssalen og forskellige aspekter af Europaudvalgets arbejde. Ændringerne blev vedtaget af Folketinget den 20. december 2018 og har fundet anvendelse fra den 1. januar 2019. Ændringerne skal ses i sammenhæng med den betænkning og indstilling om flere og bredere spørgsmål om folketingsarbejdet, som udvalget afgav den 23. maj 2018 (beslutningsforslag nr. B 147, folketingsåret 2017-18). 

I oktober 2018 gav udvalget sin tilslutning til en udvidelse af kommissoriet for Undersøgelseskommissionen om SKAT efter oplæg fra justitsministeren. 

Op til Udvalget om Undersøgelseskommissioners afgivelse af betænkning i slutningen af oktober 2018 fulgte Udvalget for Forretningsordenen dette arbejde. I forlængelse af betænkningen har Udvalget for Forretningsordenen drøftet mulighederne for tilpasning af de eksisterende muligheder for at få undersøgt sager om mulige fejl og forsømmelser i det offentlige, herunder mulighederne for at etablere en ny undersøgelsesform med større parlamentarisk forankring. 

Den 30. september 2019 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2019-20. 

Den 23. maj 2018 satte udvalget et foreløbigt punktum for sin opfølgning på Præsidiets konference i januar 2017 om samspillet mellem regeringen og Folketinget og Folketingets arbejdsformer med afgivelsen af en betænkning og indstilling om ændring af Folketingets forretningsordenen (beslutningsforslag nr. B 147). Betænkningen og indstillingen og de forslag til ændringer af forretningsordenen, som den indeholdt – og som blev enstemmigt vedtaget af Folketinget den 4. juni 2018 – indebærer en række ændringer og justeringer af Folketingets arbejdsformer med hensyn til arbejdet i Folketingssalen, folketingsmedlemmernes adgang til oplysninger og muligheder for effektiv kontrol med regeringen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet, samråd og udvalgsarbejdet i øvrigt, herunder medlemskab af og udskiftninger i udvalg. 

Ligeledes som led i opfølgningen på konferencen i 2017 tilsluttede Udvalget for Forretningsordenen sig i maj 2018 udvælgelsen af en forskergruppe fra Aarhus Universitet til at gennemføre et forskningsprojekt om brugen af bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen. 

Udvalget har endvidere i årets løb fulgt arbejdet i Justitsministeriets Udvalg om Undersøgelseskommissioner, bl.a. ved møder med dette udvalgs formand, højesteretsdommer Jens Peter Christensen. 

I januar 2018 tilsluttede udvalget sig indholdet af en bekendtgørelse, som indeholder de nærmere regler for den nye borgerforslagsordnings funktion. 

I februar 2018 drøftede udvalget kommissoriet for undersøgelseskommissionen om SKAT og tilsluttede sig, at dette ved et tillægskommissorium udvides til også at omfatte forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. 

I maj 2018 drøftede udvalget indholdet af et kommissorium for en gennedsættelse af Tibetkommissionen og tilkendegav sine synspunkter herom over for justitsministeren. 
Den 1. oktober 2018 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19.
 

Den 2. oktober 2017 holdt udvalget møde med statsministeren om afviklingen af regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18.

Den 3. oktober 2016 holdt udvalget møde med statsministeren om regeringens lovprogram for folketingsåret 2016-17.

Den 5. oktober 2015 holdt udvalget møde med statsministeren om regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-16.