(Det talte ord gælder) 

Deres Majestæt Kong Frederik, Deres Majestæt Dronning Mary, Deres Excellencer, kære ministre, kære medlemmer af Folketinget og kære gæster.

I will begin my speech in English in honor of the Ukrainian ambassador, my friend Andrii (Yanevskyi).   
It is an honour to have you with us as we mark three years since Russian tanks rolled into Ukraine, starting a brutal and unjustified full-scale invasion of Ukraine. 

On behalf of the Danish Parliament, it is an honour to deliver a message of unwavering support for Ukraine's fight for freedom and independence.  


All the members of the Danish Parliament hope that the war will soon come to an end, allowing Ukraine to continue as a free and democratic country within the European community.

I will now continue in Danish. 
------
I dag er det tre år siden, Rusland overfaldt Ukraine i et storskalaangreb. Den 24. februar 2022 vil stå for eftertiden som skammens dag. 
 
1.096 dage med krig, død og lemlæstelser. Ødelæggelser på boliger, på skoler, på hospitaler, på elektricitetsværker og andre livsvigtige installationer i det ukrainske samfund.  

Det er svært at gøre krigens tab op. Men det anslås, at hundredtusindvis af personer er dræbt eller såret siden krigens begyndelse. Flere millioner ukrainere lever i beskyttelse rundt omkring i Europa. Flest i Tyskland, Polen og Tjekkiet. I Danmark har cirka 35.000 ukrainere søgt ly for krigen.   

Bag hvert tal om døde og sårede er der en menneskelig ulykke. En søn, en datter, en far eller en mor, der døde på slagmarken. Et familiemedlem, der kom hjem med et amputeret ben efter en granateksplosion. Ældre, der må leve uden strøm og varme i kolde vintermåneder. Familier, der er blevet splittet. 

Her i kirkerummet mødes vi som enkeltpersoner og finder sammen i et fællesskab, hvor vi viser sympati og solidaritet med Ukraine. 

Vi deler troen på Ukraines sag. Troen på, at Ukraine har retten på sin side. Troen på en retfærdig fred. 

Rusland prøver med brutalitet at kue ukrainerne og påtvinge dem et regime, de ikke selv vil have. 

Derfor er Ukraines krig også vores krig. Sammen med andre demokratiske samfund siger vi nej til, at magt har ret. 
-----

Ukrainerne er et stolt folk. De kæmper tappert, selv om dagligdagen er hård. Både for soldaterne ved fronten og for mænd og kvinder, børn og ældre i det ukrainske bagland. 

Krigen kan virke som en ulige kamp. Ukraines cirka 37 millioner indbyggere mod næsten fire gange så mange russere, som tilmed får hjælp på slagmarken af nordkoreanske soldater.  

Jeg kommer til at tænke på historien fra Det Gamle Testamente om Davids kamp mod Goliat. 

Som bekendt var det den mindre David, der med snilde og list trak det længste stå.    

David mod Goliat er for mig et eksempel på, at mod, tro og beslutsomhed kan vinde over de største udfordringer. 

Og i Ukraines tilfælde kræver det hjælp og støtte fra frihedselskende nationer. Som Danmark.   
-----

Våben kan vinde krige, men våben kan ikke vinde fred og stabilitet. Det kræver en velfungerende infrastruktur og stærke demokratiske institutioner. Derfor sætter Danmarks hjælp ind på flere områder. Vi hjælper militært, økonomisk og humanitært. 

Siden krigens start har Danmark givet cirka 53 milliarder kroner i militær støtte og cirka 5,3 milliarder til civile formål. 

Vi har indgået et særligt partnerskab med fokus på at genopbygge Mykolaiv i det sydlige Ukraine. Folketinget stiller desuden erfaringer med demokrati til rådighed for det ukrainske parlament.   

Ukraine har mange venner i den danske befolkning. Frivillige organisationer indsamler tøj, tæpper, soveposer, konserves, medicinsk udstyr og andre livsfornødenheder. Tak for det. 

Og for nylig besøgte jeg Levitate, der er en virksomhed i Herlev, som laver proteser til soldater, der har mistet deres lemmer. 75% af dem, som får en protese fra det danske firma, vender tilbage til aktiv tjeneste.  

Det kan man kalde dedikation og fædrelandskærlighed. 

Danmark har ikke kun en geopolitisk interesse i, at Ukraine sejrer. 

Vi har en moralsk pligt til at hjælpe. Fordi kampen står mellem godt og ondt. Mellem frihed og underkastelse. Mellem demokrati og diktatur. 

På vegne af Folketinget sender jeg mine varmeste tanker til Ukraine og det ukrainske folk. 

Jeg håber inderligt, at det bliver den sidste gang, vi samles for at mindes årsdagen for krigens begyndelse.   

Slava Ukraine!