(Det talte ord gælder)

Kære nye danskere. 

Hjerteligt velkommen til Folketingets statsborgerskabsdag.   

Vi er i dag samlet for at fejre jer, der fik dansk statsborgerskab i 2023.  Først skal vi underholdes en times tid, og bagefter er der åbent hus i Folketinget. 

Jeg håber, I har lyst til at komme indenfor. Så kan I tale med nogle af de politikere, som har givet jer dansk indfødsret.  

Den korte afstand til politikerne er med til at gøre det danske samfund til noget særligt.   

Sammen med velfærd, tillid, og ligestilling mellem mænd og kvinder. Og alt det andet, der kendetegner livet i Danmark: cykler, lykke, vores evige snak om vejret og selvfølgelig vores verdensberømte hygge. 

Hvis hygge var en disciplin ved OL, havde vi helt sikkert taget guldmedalje. 

Med jeres statsborgerskab har I fået rettigheder og privilegier i det danske samfund.

Den største gave, man får, når man bliver dansk statsborger, er stemmeretten. 

Friheden og retten til selv at bestemme er privilegier, som vi måske tager for givet her i Danmark. Men det er noget, som mennesker i mange andre lande sætter livet på spil for at opnå. 

Faktisk er det kun tre ud af ti mennesker i verden, der lever i et demokrati. Så vi skal værdsætte og værne om det danske folkestyre.  
-----    
Vi har en lang demokratisk tradition i Danmark. Vores grundlov stammer fra 1849. Dengang blev Kongens enevælde afløst af en forfatning ved en fredelig magtoverdragelse. 

Men først fra 1915 kan man tale om et rigtigt demokrati i Danmark. Tidligere havde de syv F’ere ikke ret til at stemme; nemlig fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

Man kan ikke beskylde vores forfædre for at pakke ordene ind i vat og bomuld.  

I slutningen af 1800-tallet begyndte bønder at gå sammen om at danne fællesskaber for at fremme deres økonomiske interesser.  

Nogle landmænd havde store gårde, andre mindre landbrug, men alle andelshavere havde én stemme, når de skulle tage beslutninger på fællesskabets vegne.  

Samtidig stiftede arbejdere fagforeninger for at stå stærkere over for arbejdsgiverne i kampen om ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 

De folkelige bevægelser har givet det danske demokrati dybe rødder. 

Vi er trygge og har tillid til hinanden. 

Der er fx ingen penge under bordet, når vi skal have en byggetilladelse hos kommunen. Der er åbenhed om de beslutninger, som politikere og de offentlige myndigheder træffer. 

Der er meget godt at sige om Danmark og det samfund, som vi har opbygget. Men vi skal passe på, at samfundet ikke stivner.  

Hvis vi tager demokratiet for givet, er vi på vej til at miste det. 

Det er her, I kommer ind i billedet. Det danske folkestyre har brug for jer.  

I kommer med erfaringer fra mange forskellige lande. I skal bidrage til at gøre det danske samfund endnu bedre.

Både i det lille demokrati, hvor I bor og lever. Og i det store demokrati som Folketinget i bygningerne ved siden af.

Demokratiet fungerer bedst, når alle stemmer bliver hørt. Jeg vil kraftigt opfordre jer til at udnytte jeres demokratiske muligheder. 
-----

Det er gennem det aktive medborgerskab, vi former det danske samfund. 

Alle de steder, hvor I færdes til daglig, kan I være med til at bestemme og gøre en forskel. 

Mine politiske kolleger og jeg forventer, at I vil være med i de fællesskaber, som Danmark er så rig på. 

Man plejer at sige, at når tre danskere mødes, så bliver de enige om at danne en forening. Der er i dag rundt regnet 100.000 foreninger i Danmark. 

Det er i høj grad gennem fællesskaber, vi bliver dannet som mennesker. 

I bidrager sikkert allerede. I beboerforeninger. I sportsklubber. På jeres arbejde. 

Foreninger gør noget godt ved at fremme mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet.

Jeg synes, mangfoldighed er en styrke for det danske samfund – så længe vi er enige om at respekterer de grundlæggende værdier i det danske samfund.

Demokrati, ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene. 

Jeg har selv været politisk aktiv i mange år. Både i Folketinget og Europa-Parlamentet, så jeg håber selvfølgelig, at I også vil melde jer ind i et politisk parti. 

I kan faktisk få stor indflydelse på, hvem der opstilles til Folketinget gennem de politiske lokalforeninger.  

Vi har brug for, at den politiske verden afspejler hele det danske samfund. I forhold til køn, uddannelse, arbejde, kultur og andre erfaringer. 
-----

Som danske statsborgere indgår I også i et værdifællesskab, der er større end Danmark. 

Selv om Danmark er et lille land, deltager vi aktivt i det internationale samarbejde. Vi lever op til FN’s målsætning om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand. 

Vi arbejder tæt sammen med lande, vi deler værdier med.    

I Norden, i EU og i Nato.  

De store udfordringer kender ikke til landegrænser, men skal løses i fællesskab. 

Det gælder for eksempel miljø, klima og energiforsyning. 

Danmark er målt på størrelse et af de største donorlande til Ukraines frihedskrig mod Rusland. 

Vi hjælper militært, økonomisk og yder bistand til civilbefolkningen, der også lider hårdt under krigen. Under den tyske besættelse fra 1940 til 1945 prøvede danskerne selv at leve fem år i ufrihed. 

Det er nok derfor opbakningen til Ukraine er så stor i Danmark. Både blandt partierne i Folketinget og blandt befolkningen. Danmark er ikke et indadvendt land, der er sig selv nærmest.   

Vores verden bliver mere international, og det er I eksempler på. 

I kommer mange steder fra, men nu vil I Danmark. I har bestået en statsborgerskabsprøve og svaret rigtigt på spørgsmål om dansk kultur, historie og samfundsforhold. 

I har aflagt troskab til Danmark og det danske samfund. Vi har givet noget til jer. Vi forventer, at I giver noget tilbage. 

Et statsborgerskab er både en ret og en pligt.  

Jeg håber, I bliver glade for at være statsborgere i Danmark. 

Endnu engang velkommen til Folketinget og det danske demokrati.