(Det talte ord gælder)

Kære gæster og kære arrangører bag dagens konference om hverdagsdemokrati. 

Vi skal i dag blive klogere på, hvordan det nære demokrati har det i Danmark.

Mandag Morgen har med støtte fra Trygfonden gennemført en stor undersøgelse af hverdagsdemokratiet i Danmark. Det er den første undersøgelse af sin art. Det bliver spændende at høre, hvad de er nået frem til.    

Jeg vil takke initiativtagerne for at kaste lys over denne vigtige del af samfundslivet. 

Ifølge undersøgelsen er tre ud af fire danskere en del af hverdagsdemokratiet, men det er kun én ud af tre, som er aktive med at udforme hverdagsdemokratierne. 

Det er den velkendt historie om, at ildsjæle driver foreninger og klubber. Det er dem, der påtager sig en opgave i foreningernes bestyrelser. Det er dem, der tager ansvar for aktiviteterne. 

Foreningerne udgør en del af rygraden i det danske samfund. Det er her, det lokale og nære demokrati udfolder sig. Med vedtægter, bestyrelser og generalforsamlinger. 

I Danmark løser det offentlige en masse opgaver på velfærdsområdet. 

Men staten kan og skal aldrig være svaret på alt. Vi må ikke glemme, at samfundet består af mennesker. Ikke af systemer. 

Det er mennesker, der indgår i relationer med hinanden. Det er mennesker, der gør gode gerninger. Hjælper hinanden. Skaber noget sammen.  

Sådan skal det også være. Det er sundt, at vi hver især tager ansvar for de nære ting.  

Vi organiserer os i fællesskaber, der varetager vores interesser. Foreningerne løser mange af civilsamfundets opgaver. 

Gennem et helt liv findes der masser af muligheder for at deltage i hverdagsdemokratiet. Som børn kan vi gå ind i elevrådet. Når vi bliver ældre og etablerer os, organiserer os i grundejerforeninger eller boligforeninger. Eller vi melder os ind i en idrætsklub eller en forening, der fremmer de ideer, vi går ind for. Og når vi bliver ældre, findes der altid en lokalafdeling af Ældre Sagen i nærheden. 

Ældre Sagen har næsten en million medlemmer, så hvis vi ikke stifter bekendtskab med hverdagsdemokratiet tidligere i livet, er der stor sandsynlighed for, at det sker, når vi bliver gamle.  
----- 

Vi fejrer grundlovens 175-års jubilæum i overmorgen, når det er 5. juni. Det er en mærkedag, som fortjener stor opmærksomhed. 

Folketinget har indbudt til festgudstjeneste i Holmens Kirke. Bagefter er Folketinget vært ved en sammenkomst i Landstingssalen for blandt andre Hans Majestæt Kong Frederik, Hendes Majestæt Dronning Mary og andre medlemmer af den kongelige familie. 

Grundloven er værd at fejre, fordi den har givet os frihedsrettigheder. Vi kan takke grundloven for, at vi frit kan stifte foreninger. § 78 i grundloven lyder, og jeg citerer: ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed”. 
Til daglig befinder den originale grundlov sig i en mørk og veltempereret boks i Rigsarkivet, men grundlovens ånd gennemsyrer foreningsdanmark og hverdagsdemokratiet. 

Med grundloven som ballast har vi dannet foreninger med generalforsamlinger, valg til bestyrelser med formand og næstformand, referater af møder, og alt hvad der hører til at drive aktiviteter efter demokratiske principper. 

Vi kan med rette være stolte af foreningernes demokratiske indretning. Den sikrer, at vi kan tale sammen på en ordentlig måde. Blive enige om kompromiser uden at rive hovederne af hinanden.

Mandag Morgens undersøgelse viser heldigvis også, at kun et fåtal melder sig ud, hvis de ikke får medhold i en sag.  

Det viser, at vi også i hverdagsdemokratiet accepterer spillereglerne for, hvordan vi omgås hinanden på en konstruktiv måde. 
-----

Demokratiet er ikke hugget i sten. Vi bliver ikke født som demokrater. Nye generationer skal lære at tage det til sig. Det samme gælder medborgere, som kommer fra lande, hvor demokratiet ikke er så stærkt som i Danmark. 

Det gælder både det store demokrati og det lokale demokrati. 

Foreningerne giver demokratisk dannelse og erfaring med at arbejde sammen på tværs af forskelle. I mange tilfælde kan engagementet i det nære demokrati være en forløber for at deltage i det store demokrati. 

Man får i hverdagsdemokratiet prøvet, hvad det vil sige at engagere sig. Eventuelt prøver man at fremsætte et forslag til behandling på generalforsamlingen. Eller starte en underskriftsindsamling for en sag, man brænder for. Arrangere den demonstration.   

På den måde er hverdagsdemokratiet en slags fødekilde til det store demokrati med valg til Folketinget. Eller aktuelt det europaparlamentsvalg, som vi står over for. 

Det er derfor vigtig viden, som Mandag Morgen lægger frem i dag. Vi skal holde øje med bevægelser og tendenser i hverdagsdemokratiet, fordi de kan spejle en udvikling i det store demokrati. 

Endnu engang tak til Mandag Morgen for undersøgelsen. 

Jeg ønsker alle en spændende formiddag.