Det var med stor sorg, at Folketinget modtog besked om, at folketingsmedlem Søren Pape Poulsen afgik ved døden den 2. marts. Kun 52 år gammel.

Det er ikke til at fatte, at han ikke er her mere. For mange var Søren Pape en ven. Ikke blot en god kollega.

Chokket sidder stadig dybt i os.

Med hans død har Folketinget mistet en markant skikkelse og et godt menneske.

-----

Søren Pape blev formand for Det Konservative Folkeparti i 2014 og kom i Folketinget året efter. I årene 2016 til 2019 var han justitsminister i Lars Løkke Rasmussens regering. 

Hans ligefremme og naturlige væremåde gjorde ham vellidt af mange i huset.

Søren Pape brændte for politik, men han interesserede sig lige så meget for sine medmennesker.

Han var nysgerrig og imødekommende. Han respekterede andre – også sine politiske modstandere. Han var troværdig. Men han var først og fremmest tro mod sine idealer og sin natur.

Han var opmærksom på, hvordan hans omgivelser havde det. Han huskede deres fødselsdage og andre mærkedage.

Han tænkte mere på andre end på sig selv.

Derfor faldt det ham let at knytte bånd – også uden for sit eget parti.
-----

Søren Pape blev som spæd adopteret af landmandsparret Svend og Ruth Poulsen fra Vejerslev ved Thorsø.

Han talte offentligt meget varmt om sine adoptivforældre. De gav ham en opvækst med kærlighed og tryghed.

De politiske diskussioner fyldte meget i Søren Papes barndomshjem, og hans sympati for den konservative sag blev vakt på et tidligt tidspunkt.

I 1987 meldte han sig ind i Konservativ Ungdom, og han havde en flot kommunalpolitisk karriere som blandt andet borgmester i Viborg, før han kom i Folketinget i 2015.  

Her gjorde han sig især bemærket på konservative mærkesager som retspolitik, skattepolitik og erhvervspolitik.

Han var en stærk fortaler for lov og orden. Som justitsminister fik han gennemført strengere straffe for personfarlig og økonomisk kriminalitet. Han tog også initiativ til at forbyde og opløse kriminelle bander.

Det var også på hans foranledning, at der blev indført en ligestilling mellem fysisk og psykisk vold.

Han sagde i den forbindelse, at de påførte ar på sjælen skulle tages lige så alvorligt som de blå mærker på kroppen. 

Søren Pape var altid på ofrenes side. Derfor havde han det indimellem lidt svært med de fagprofessionelle, der forklarede gerningsmænds handlinger med en hård barndom eller opvækst i en social boligblok. 

Men bag den konsekvente retspolitiske linje var der en tro på, at vi alle sammen har et valg.

Han mente ikke, at vi som mennesker kan reduceres til viljeløse dukker, hvor biologiske eller sociale omstændigheder bestemmer den enkeltes livsbane eller de valg, vi tager.  

Vi sanser. Vi tænker. Vi kan vælge det gode, eller vi kan vælge det onde.

Sådan lød hans ræsonnement i kort form.

-----

Der brændte en ild i Søren Pape for de konservative mærkesager.

Han var en moderne tilhænger af de klassiske konservative værdier som Gud, konge og fædreland.  I hans verden var der tale om langtidsholdbare begreber, som ikke gik af mode.

Kristendommen, historien og det nationale kunne godt eksistere i en moderne kontekst.     

Han kæmpede for konservativ politik, og han gik ikke af vejen for hårde politiske nærkampe.

Billedet af ham bliver for endimensionelt, hvis man tror, han kun havde en blød side.

Når de politiske drøftelser var på vej mod at ende i fastlåste positioner, kunne han løsne op for dem med sin humor. Han var også typen, der kunne grine af sig selv.

Som kolleger skal vi nu vænne os til en hverdag, hvor vi ikke længere møder hans smilende ansigt og hører hans hjertelige latter.

Folketinget bliver mere stille uden ham. Lidt kedeligere.

-----

Lige nu er Søren Papes forældre, familie og nærmeste venner ramt af dyb sorg.

Jeg håber, de med tiden kan søge bare en smule trøst i den taknemmelighed og varme, som går igen hos alle dem, der mindes ham. 

Han var helt sin egen og vil blive husket som en ener. 

Jeg vil bede Folketingets medlemmer rejse sig i respekt for Søren Pape og holde et minuts stilhed og forblive stående, indtil buketten ved Søren Papes plads er båret ud af salen.   

Æret være Søren Pape Poulsens minde.

Nu vil operasanger Jens-Christian Wandt synge for på sangen ”Du kom med alt det, der var dig”. Den blev også sunget ved Søren Papes bisættelse i lørdags.

Mødet er udsat til klokken 14.00