(Det talte ord gælder)

God morgen og velkommen til vores møde om valget i 2022. 

En særlig velkomst til forskerne, som de næste to timer vil dykke ned i valgresultatet fra 2002 og trække forskellige pointer frem. 
Jeres undersøgelse har allerede været omtalt i medierne, men det bliver spændende at høre jer folde den mere ud. 

Jeg har pluklæst jeres bog, og den er superinteressant.      

Christiansborg er lidt af en boble. Alle os, der går herinde, trækker den samme ilt. Man kan godt miste kontakten eller følingen med omverdenen. 

Mine kolleger i Folketinget er optaget af det nære og det aktuelle. 
De har travlt med at indgå politiske aftaler og behandle lovforslag. 

Det er godt, vi har forskerne til at gå i dybden. I kan grave data frem, som man ikke ser i den daglige travlhed. I gør os klogere på vælgerne. Det er nyttigt, når man gerne vil have fire år mere i Folketinget.    
-----
Valget i 2022 førte til en regering over midten. 

Det er noget af et særsyn i dansk politik. 
Sidst Danmark havde en regering med Socialdemokratiet og Venstre var i 1970’erne. Den holdt kun 1 år og 57 dage. 

Så SVM-regeringen slår hver dag rekord som den længst siddende regering hen over midten. 

Bevægelserne i vælgerhavet i 2022 var voldsomme. På flere måder minder det sidste valg om valget i 1973, der ofte bliver kaldt ”jordskredsvalget” eller ”protestvalget”.  
Dengang bragede Fremskridtspartiet ind i Folketinget med 28 mandater. Også Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti kom ind for første gang. 

Valget i 1973 trækker et spor frem til i dag, fordi det var et farvel til et firpartisystem. De magtbærende partier – Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Det Radikale Venstre – tabte stort i 1973.

Dengang var det 44 procent af vælgerne, der skiftede parti. Men det blev overgået i 2022. Her satte lidt over halvdelen af vælgerne kryds ved et andet parti.  

Vælgervandringerne gav en jævn fordeling af stemmerne til partierne i Folketinget. Situationen minder mig om et eventyr af Grimm. Nemlig Snehvide og de 10 små dværge. 
----- 
Jeg er glad for at leve i et land, hvor stemmeprocenten generelt er højere end mange andre steder. 

I 2022 gik 84,6 procent ned på den lokale skole og stemte. Det er lidt lavere end sidste gang.  

Men det er tredje gang i træk, at valgdeltagelsen falder. 

Ikke meget, men tendensen er klar.  

Der er åbenbart noget, som får flere og flere til at vende ryggen til politik. Det er alvorligt. Det repræsentative demokrati bygger på et bånd mellem vælgere og folkevalgte. 
Hvis tilliden går i stykker, har vi et problem. 

I den bedste af alle verdener stemmer alle de stemmeberettigede.   

Hvis nogle stemmer blankt, er det trods alt udtryk for, at man har gjort sig nogle overvejelser, som man handler på. Selv om det er svært at blive klog på, hvad der ligger bag en stemmeseddel uden et kryds.  

Det er til gengæld gift for demokratiet, hvis vælgerne bliver hjemme i sofaen. 

Undersøgelsen viser et mønster over dem, som stemmer og ikke stemmer. Mønstret genkender vi fra de skillelinjer, som vi ser andre steder i samfundet. 

Socialt. Geografisk. Etnisk. 

Vi må ikke ende dér, hvor det i overvejende grad er de ressourcestærke, der stemmer. Dem med en høj uddannelse. Dem der tjener mest.  

Demokratiet er for alle. 

Det må ikke udvikle sig til en lukket fest for A-holdet.    

Jeg synes, vælgerundersøgelsen sætter mange tanker i gang. Den giver anledning til at stoppe op og reflektere over, hvordan vi gør politik vedkommende og interessant.    
Valgundersøgelsen er et godt bidrag til den debat.  

Jeg ser sikker på, vi bliver klogere de næste to timer.