(Det talte ord gælder)
Kære alle sammen
Velkommen til vores traditionsrige frokost. Det er dejligt at se jer her på Christiansborg.
Det er som altid en glæde at kunne dele jeres begejstring for danskheden syd for grænsen.
Jeg kan ikke andet end beundre jeres arbejde med at bevare de danske traditioner, dansk sprog og kultur.
For jer handler det ikke bare om at passe på en arv. Eller en museumsgenstand fra fortiden.
Danskheden er en levende kraft, som betyder meget den dag i dag. For jer og for jeres familier. Og for jeres selvopfattelse.
I holder fast i dansk identitet og ånd. Og I dyrker dansk sprog og kultur, samtidig med at I er en naturlig del af den tyske landsdel.
I bruger de danske værdier som afsæt til at engagere jer i det samfund, som I lever i. Det har jeg stor respekt for.
Det kan lade sig gøre, fordi Danmark og Tyskland står vagt om jeres særstatus.
Samtidig er det også jeres pligt og ansvar at sørge for, at det frivillige arbejde i jeres foreninger og organisationer lever og udvikles. Uden unødig konflikt mellem foreningerne indbyrdes.
-----
Jeg ved, at det kræver engagement og vilje at holde fast i dansk identitet og danske værdier i en hverdag, hvor danskheden kan komme under pres.
I den sammenhæng er Sydslesvigsk Forening, danske skoler, kirker og alle jer, som arbejder med kulturen, nogle af de vigtigste hjørnesten.
I bygger bro mellem generationerne. I sikrer, at børn og unge også i de næste årtier vil kende og tage de danske traditioner, værdier og det danske fællesskab til sig.
Vi støtter jeres bestræbelser for, at børn i Sydslesvig også fremover har mulighed for at gå i danske skoler og kirker.
At det danske sprog høres og tales. Og at danske kulturaktiviteter fortsat blomstrer. Det sker ikke af sig selv. Det kræver ildsjæle.
I det kommende år skal de sydslesvigske årsmøder afholdes for 100. gang. Derfor lægger årets årsmødemotto op til en hyldest af mindretallet. Årets årsmødemotto er derfor ”Mindretallet længe leve”.
Et jubilæum kan bruges til at gøre status. Men det kan også bruges til at se fremad.
Jeg håber, at I vil bruge jubilæet på begge måder.
Når vi her i Danmark taler om den danske identitet syd for grænsen, tænker vi ikke på et abstrakt begreb. Vi tænker på sådan nogle som jer. Danskheden består af personer, der er danske i hjertet.
Vi ved, at det at være dansk i Sydslesvig kan opleves som en adskillelse og som en samhørighed.
Man er adskilt fra Danmark, men stadig forbundet med Danmark.
En følelse som alle danske i Sydslesvig kender, og som de to organisationer, Sydslesvigsk Forening og Dansk Generalsekretariat, har arbejdet med gennem mange årtier. Begge foreninger har haft 100-års jubilæum i 2024.
I kan regne med os, så længe I selv har viljen til at holde fat i danskheden.
-----
Den danske opbakning kom også meget stærkt til udtryk for en måneds tid siden, da det danske kongepar lagde vejen forbi Sydslesvig som led i deres tiltrædelsesbesøg i Tyskland.
Det bliver ikke større.
Kongeparret hilste på repræsentanter for mindretallet ved et møde på Flensborghus og hørte om, hvordan de dansksindede dyrker dansk kultur, sprog og identitet.
Det var kun fjerde gang siden 1920, at der var kongeligt besøg i Sydslesvig.
Med besøget viste det nye kongepar, at de danske syd for grænsen også fremover har kongehusets bevågenhed.
-----
Mindretallets historie er fyldt med dramatiske begivenheder. Næste år markerer vi 175-året for det blodige slag ved Isted.
Det var Danmarks største slag nogensinde. 40.000 danskere blev sat ind i kampen mod hæren fra Slesvig-Holsten.
Sejren i Treårskrigen blev vendt til nederlag i 1864. Og med genforeningen i 1920 kom der en afslutning på en periode med ændringer af Danmarks territorium.
Næste år skal vi også fejre en anden – og fredeligere – begivenhed. Nemlig 70-året for København-Bonn erklæringerne. De sikrede mindretallene på begge sider af grænsen ret til at holde fast i deres sprog og identitet.
København-Bonn-erklæringerne er værd at fejre. De udgør det grundlag, som I står på. Det er på grund af dem, at mindretallets kulturaktiviteter kan blomstre.
Tak for jeres engagement og vilje til at holde den danskheden levende.
Det vil jeg godt udbringe en skål for.