Christopher Krabbe
Christopher Krabbe blev født i 1833 på Falster og var af adelig afstamning. Han blev student fra Sorø Akademi i 1852 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1859, hvorefter han arbejdede som redaktør på Fyens Avis. Senere blev han journalist på avisen Fædrelandet.
Krabbe, der blev valgt som medlem af Folketinget i 1864, spillede en afgørende rolle i dannelsen af Det Forenede Venstre (som senere kom til at hedde Venstre). Han var bl.a. med til at skrive et partiprogram, som indeholdt krav om parlamentarisme – altså krav om, at den siddende regering skulle have opbakning i Folketinget og ikke alene være udnævnt af kongen. Både partiet Højre og kongen var meget imod dette, da de mente, at kongen havde ret til at vælge ministrene.
Da Krabbe blev valgt til formand for Folketinget i 1870, meldte han sig ud af Det Forenede Venstre, fordi han ville signalere, at Folketingets formand var upartisk og politisk neutral. Han gik meget op i, at arbejdet i Folketinget skulle respekteres, og for Christopher Krabbe var det vigtigt, at forhandlingerne i Folketinget foregik på en sober og ordentlig måde, og han har bl.a. sagt: »Min første Omsorg var at sætte Skik på Folketingets Habitus, der var meget lidet soigneret.«
Han indførte bl.a. uniformer til budene i Folketinget, fordi han mente, man skulle kunne se forskel på, hvem der var medlemmer af Folketinget, og hvem der var bude. Han ændrede også indretningen af Folketingssalen, bl.a. kom medlemmerne til at sidde tættere på hinanden, så de bedre kunne høre hinanden. Og referenterne, der førhen havde siddet på samme gulvniveau som folketingsmedlemmerne, blev rykket op i loger.
Christopher Krabbe blev den første formand, der smed tilhørere ud fra Folketingssalen. Det skete i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 1873, der medførte så stor uro på tilhørerpladserne, at Krabbe afbrød mødet og bad folk forlade salen.
I 1905 tilsluttede Krabbe sig Det Radikale Venstre, og i en kort periode var han forsvarsminister i C.Th. Zahles (RV) regering.
Christopher Krabbe døde i 1913.