Som en del af arbejdet med bæredygtighed kortlægger Folketinget hvert år sit klimaaftryk i form af en oversigt over sin CO₂e-udledning. Folketingets klimaregnskab gøres op efter en anerkendt standard, GHG-protokollen (se nedenfor), og omfatter aktiviteter i Folketingets bygninger, udvalgte indkøb foretaget af Folketinget samt den befordring, som Folketinget betaler for. Det omfatter bygninger på Slotsholmen og Folketingets medlemsboliger. Regnskabet omfatter ikke Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes aktiviteter uden for Christiansborg.

Klimaregnskabet opgør Folketingets CO₂e-udledning fra forbrug af energi, transport, produktion af affald til forbrænding samt udledning fra udvalgte forbrugsområder: papir, it-udstyr, fødevarer og vand.

Den første kortlægning blev gennemført for året 2017, som derfor fungerer som basisår. For el-, varme- og vandforbrug har Folketinget data tilbage fra 2012, hvorfor der på disse områder også afrapporteres på udviklingen fra 2012 og frem til i dag. Folketinget udledte 3.806 tons CO₂e i 2017 og 2.463 tons i 2023, hvilket betyder en reduktion på 35 pct. Sammenlignes 2023 med 2022 ses et fald på 8 pct. i CO₂e-udledningen, hvilket bl.a. skyldes et mindre it-indkøb, energibesparelser samt ikke mindst Energinets reviderede metode for udregning af miljødeklarationen for el.

Årsagen til faldet i CO₂e-udledningen mellem 2017 og 2023 skyldes flere faktorer. En grønnere forsyning af el og varme har haft en stor betydning de seneste 7 år, mens også et faldende energiforbrug, et lavere papirforbrug og i 2023 et ekstraordinært lavt it-indkøb udgør en del af forklaringen på den reducerede CO₂e-udledning.

Metoden til at beregne ressourceforbruget har udgangspunkt i den reviderede version »The Greenhouse Gas Protocol – A Corporate Accounting and Reporting Standard« (GHG-protokollen) publiceret af World Ressources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). GHG-protokollen er en international anerkendt standard for beregning af CO₂e-udledning.

Her vises, hvordan Folketingets CO₂e-aftryk fordeler sig på kategorier i 2023:

 

CO₂e-udledninger fra de primære kategorier har mellem 2017 og 2023 udviklet sig således:

Den øgede udledning fra årene 2020/2021 og 2023 er primært relateret til genåbning af samfundet efter 2 år præget af coronanedlukning. Særligt har tilbagevenden til normal rejseaktivitet med fly ført til en markant stigning i Folketingets CO₂e-udledning de seneste 2 år. Et øget fødevareforbrug samt overtagelsen af Rigsarkivets bygninger hører også med til forklaringen. 

Til gengæld ses det, at CO₂e-udledningen fra energiforbruget er blevet reduceret væsentligt. Mens det totale energiforbrug på Slotsholmen og i medlemsboligerne har været lidt faldende mellem 2017 og 2023, er CO₂e-udledningen faldet med hele 68 pct.

 

Årsagen til det relativt store fald i CO₂e-udledningen fra energiforbruget skyldes primært, at den nationale elforsyning har øget andelen af vedvarende energi, og tilsvarende gør sig gældende for fjernvarmeforsyningen. Folketingets samlede energiforbrug er i samme periode faldet med 7 pct. Hertil skal bemærkes, at vi samtidig har overtaget Rigsarkivets bygninger, og flere mennesker har deres daglige gang i bygningerne. Korrigerer man for disse ændringer, svarer energibesparelsen til ca. 13 pct.

Der vil også i de kommende år være fokus på energibesparelser. Folketinget har et mål om at spare 15,4 pct. energi mellem 2020 og 2030.

I 2021 blev alle Folketingets bygninger energimærket. Mærkerne for medlemsboliger og Christians Brygge 6 er officielle. Det beregnede mærke for alle 3 bygninger er et C-energimærke.

Energimærkerne for de øvrige fredede bygninger på Slotsholmen er interne, da mærkningen ikke er lovpligtig. Beregningen viser, at bygningerne på Slotsholmen generelt har en god energimæssig stand, når bygningernes alder tages i betragtning. Baggrunden for dette er, at der løbende har været gennemført energiforbedringer, og at bygningerne er begunstiget af tykke vægge og opvarmes af fjernvarme.

Samlet set er Folketingets elforbrug siden 2012 og frem til 2023 faldet med 24 pct., hvis vi ser bort fra arealer overtaget fra Rigsarkivet og elforbruget i medlemsboligerne, som er medtaget fra 2017.

 

Årsagen til et faldende elforbrug skyldes, at vi har udskiftet elektriske apparater, erstattet traditionelle belysningskilder til LED, renoveret elevatorer, energioptimeret serverrum og nedtaget elradiatorer. Folketinget fortsætter dette arbejde og har derfor vedtaget en energihandlingsplan. Der planlægges nye projekter, som f.eks. omfatter energioptimering af varme- og ventilationssystemer, et nyt CTS-anlæg og fortsat fokus på energieffektiv belysning.

CO₂e-udledningen fra Folketingets elforbrug er faldet med 74 pct. i perioden 2017-2023, hvilket – udover et fald i forbruget – skyldes, at den danske elforsyning i stigende grad baseres på vedvarende energi, og at Energinets miljødeklaration for el fra 2022 er blevet opgjort på en mere gunstig måde for østdanske forbrugere.

Det totale varmeforbrug i Folketingets bygninger har været relativt stabilt siden 2012. Til gengæld er arealet inkluderet i klimaregnskabet steget med ca. 17.000 m², i kraft af at medlemsboligerne og Rigsarkivet nu er en del af klimaregnskabet.

Som det ses på figuren nedenfor, er det graddagekorrigerede fjernvarmeforbrug faldet med 22 pct. i perioden 2012 til 2023, hvis vi ser bort fra arealer overtaget fra Rigsarkivet og medlemsboliger. 

Dette skyldes, at der siden 2012 bl.a. er gennemført fjernvarmekonvertering og lokale isolerings-/tætningsarbejder, som har medvirket til at reducere varmeforbruget. Efter en årrække med mere eller mindre konstant varmeforbrug er varmeforbruget de seneste 2 år begyndt at falde igen. Det mindre forbrug må tilskrives en øget opmærksomhed pga. kampagner, indsatsen med at sænke temperaturen til de 19 grader i vinteren 22/23 samt stort fokus på tætning af vinduer.

En del af Folketingets varme og det varme vand kommer fra centraler, som deles med andre institutioner på Slotsholmen. Folketingets forbrug fra disse centraler opgøres som en fast procentdel af centralens samlede forbrug og vil derfor også svinge i takt med forbruget hos de andre institutioner. Dette giver også anledning til en vis usikkerhed omkring størrelsen af det opgjorte forbrug.

CO₂e-udledningen fra Folketingets samlede varmeforbrug er i perioden 2017-2023 faldet med over 50 pct. Det skyldes udover besparelser, at fjernvarmen leveret af HOFOR i stigende grad baseres på vedvarende energi.

Folketinget vil i de kommende år arbejde med at realisere yderligere varmebesparelser, herunder tætning af klimaskærm og særligt vinduer samt optimering af styring og varmeforsyningsanlæggene.

I overensstemmelse med GHG-protokollen medtager Folketingets klimaregnskab kun fraktioner, som gennemgår affaldsforbrænding til energiudvinding. Men Folketinget følger op på alle data relateret til affaldsproduktion og -sortering.

Figuren viser, at Folketingets totale affaldsproduktion på Slotsholmen og i medlemsboligerne var forholdsvis stabil mellem 2017 og 2023, dog med en stigning i 2019 og herefter et fald under coronanedlukningen og en mindre stigning herefter. Det samlede antal medarbejdere i Folketingets bygninger er steget med ca. 10 pct. i samme periode, hvilket også påvirker affaldsproduktionen.

Den høje affaldsproduktion i 2019 svarende til 24 pct. ift. 2017 skyldes med stor sandsynlighed folketingsvalget. Den reducerede affaldsproduktion i 2020/21 ift. 2017 må tilskrives COVID-19. For 2022 faldt affaldsproduktionen med 3 pct. ift. 2017, hvilket er ret bemærkelsesværdigt, da 2022 også var et år med folketingsvalg og fuld aktivitet i bygningerne.

Folketinget sorterer i stigende grad til genanvendelse, og mellem 2017 og 2022 er sortering til genanvendelige fraktioner steget fra 45 pct. til 61 pct. Det skyldes bl.a. et øget fokus på sortering i flere fraktioner og indførelse af bedre muligheder herfor for medarbejdere og gæster.

Folketinget arbejder sideløbende med at reducere affaldsmængderne, herunder emballage- og papirforbrug. F.eks. er engangsservice og vand på plastflasker fjernet fra spisestederne, og der er indført »Too Good To Go«.

Folketingets totale vandforbrug er næsten fordoblet fra 2012 til 2023, hvilket bl.a. skyldes etableringen af restaurant og publikumsområde i Tårnet i sommeren 2014, medtagelse af vandforbruget i medlemsboliger, overtagelse af Rigsarkivet og en stigning i antallet af medarbejdere i Folketingets bygninger. Forbruget har været relativt stabilt mellem 2017 og 2019, men det faldt betydeligt som følge af COVID-19 i 2020 og 2021 for igen at stige til samme niveau som før COVID-19.

Folketinget er i gang med vandbesparende tiltag og vil de kommende år indføre en bedre overvågning af vandforbruget for at forebygge vandspild. Det samlede vandforbrug i Folketinget er i nogen grad påvirket af de andre brugere på Christiansborg, da det udregnes efter en fordelingsnøgle.

Folketingets klimaregnskab indeholder al transport, som relaterer sig til det parlamentariske arbejde i Folketinget. CO₂e-udledningen fra rejser og transport var mellem 2020 og 2022 påvirket af COVID-19. I 2023 ser rejseaktiviteten ud til at have vendt tilbage til mere normale tilstande. Fra 2017 til 2023 er CO₂e-udledningen faldet med 10 pct. eller 147 tons. Den samlede udledning i 2023 fra transport er på 1.362 tons.

Den mest tydelige ændring i klimaregnskabet for transportområdet siden 2017 er udsvinget i antallet af flyrejser. Således er antallet af kilometer i forbindelse med flyrejser faldet betragteligt i årene med COVID-19, mens også folketingsvalget i 2018 og 2022 ser ud til at medføre en dalende efterspørgsel af flyrejser. I 2023 ser rejseaktiviteten ud til at være vendt tilbage til 2017-niveauet. Flyrejser udgør hermed hele 42,3 pct. af Folketingets CO₂e-udledning.

Folketinget er bevidst om, at forbrug af varer har en betydelig klimapåvirkning, og derfor er der de senere år medtaget flere forbrugsområder i klimaregnskabet. I første omgang omfatter regnskabet papir, it-indkøb og fødevarer, som er områder, hvor data er tilgængelige, og forbruget er betydeligt. I 2023 udgjorde de 3 forbrugskategorier 23 pct. af Folketingets samlede CO₂e-udledning med hhv. 1 pct. for papir, 14 pct. for fødevarer og 8 pct. for it-udstyr.

Udvikling i CO₂e-udledning fra forbruget ses i figuren.