Folketinget vil de kommende år fokusere på at bidrage til udvalgte verdensmål og indsatsområder. Folketinget vil arbejde for:

• Et stærkt og åbent parlament: Folketinget arbejder på flere fronter med at skabe bedre rammer for det parlamentariske arbejde i Folketinget og skabe endnu mere åbenhed, dialog og interaktion med borgere for at fremme den demokratiske proces.
• CO₂-aftryk og energieffektivitet: Energiforbruget reduceres med minimum 1 pct. om året fra 2022 til 2025. Målsætningen for energibesparelser mellem 2025 og 2030 er 1,9 pct. pr. år. Der korrigeres for ibrugtagning af nye arealer.
• Bæredygtigt indkøb og forbrug: Folketinget vil øge genanvendelsesgraden af egen affaldshåndtering til 65 pct. inden 2025 og 70 pct. inden 2030 og reducere affaldsmængderne med 10 pct. inden 2025 (i forhold til 2017). Folketinget vil også reducere CO₂-udledningen fra fødevareforbruget i spisestederne.
• Bevaring af kulturarv: I samarbejde med relevante interessenter og bygningsadministratorer, bl.a. Slots- og Kulturstyrelsen og fredningsmyndighederne vil Folketinget arbejde for, at Slotsholmens kulturarv bevares for fremtiden. Folketingets bygninger og udeområder skal være inkluderende, sikre og robuste, og der arbejdes for, at miljøpåvirkningerne fra områdets aktiviteter minimeres.
• Arbejdsmiljø og trivsel: Folketinget arbejder for at være en god og rummelig arbejdsplads med god trivsel blandt både ansatte og medlemmer.

Indsatsområderne er koblet til i alt 6 verdensmål:

• Verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel
• Verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi
• Verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
• Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion
• Verdensmål nr. 13: Klimaindsats
• Verdensmål nr. 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Sådan vil Folketinget nå sine mål

Folketinget har sat konkrete mål for opfyldelse af de miljø- og klimaorienterede verdensmål, mens arbejdet med at konkretisere indsatser og kvantificere mål er i gang på de øvrige områder.

De udvalgte bæredygtighedsmål er et integreret hensyn i Folketingets Administration på linje med f.eks. økonomi og kvalitet. De udvalgte bæredygtighedsmål og indsatser følges derfor tæt, og der vil blive foretaget en løbende monitorering og afrapportering.

Bæredygtighedsindsatsen baseres på involvering af og dialog med folketingsmedlemmerne, partigrupperne og alle enhederne i Folketingets Administration. Der vil være fokus på udvikling af kompetencer hos medarbejderne, som understøtter deres engagement i en bæredygtig omstilling.

Folketinget vil også samarbejde med leverandører, bygningsejere på Slotsholmen og relevante organisationer om grønne og bæredygtige løsninger.

Folketinget huser et tværpolitisk netværk for FN’s verdensmål, nemlig 2030-netværket. Det er et forum af folketingsmedlemmer for en bred og inkluderende debat om verdensmålene og en platform for samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet m.fl. Netværket har til formål at fremme FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og monitorere implementeringen af dem i Danmark og internationalt. Netværket har dog ikke de samme parlamentariske værktøjer som Folketingets udvalg, hvilket betyder, at det f.eks. ikke kan stille spørgsmål til ministre. 2030-netværket etablerede i juni 2017 2030-panelet som et rådgivende tværsektorielt organ.

Læs om 2030-netværket

Folketinget har gennem mange år prioriteret åbenhed og nem adgang for borgerne til at følge med i de politiske processer i Folketinget. Derfor er antallet af besøg højt. På et normalt år har Folketinget mere end 280.000 gæster, og Tårnet på Christiansborg Slot, som tilhører Folketinget, har ca. 500.000 besøgende.

Folketinget arbejder hele tiden på at blive mere åbent og borgervenligt. Det interaktive besøgscenter, Politiker for en dag, som er målrettet 8.-9.-klasser, er et eksempel på dette. Spillet er med til at give skoleelever en større forståelse af de demokratiske processer. Andre eksempler er skolevalget, som er en autentisk gennemført valghandling for 8.-, 9.- og 10.-klasser i hele landet, og Ungdomsparlamentet, hvor 179 8.- eller 9.-klasseelever fra 60 klasser får mulighed for at agere folketingsmedlemmer for en dag og sætte dagsordenen på Christiansborg.

Læs om skolevalg, Ungdomsparlamentet og Politiker for en dag

Det er også muligt at følge møderne i Folketingssalen fra tilhørerpladserne og via flere digitale kanaler. Præsidiet modtager officielle besøg, og udvalgene holder åbne samråd, høringer og konferencer med offentlig adgang og direkte tv-transmission. Folketinget samarbejder med andre parlamenter og modtager udenlandske delegationer. Alt sammen elementer, der kendetegner et åbent parlament. Folketinget arbejder også målrettet med at udvikle digitale løsninger, som kan understøtte den demokratiske involvering. Hjemmesiden Borgerforslag.dk er et eksempel på dette. Her kan man se, støtte og oprette forslag til noget, som man mener bør ændres i lovgivningen eller i samfundet – et såkaldt borgerforslag. Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.

Folketinget arbejder med flere forskellige former for tilgængelighed.

Folketinget er bl.a. medlem af mærkeordningen for tilgængelighed »God Adgang«. På mærkeordningens hjemmeside kan man få detaljerede oplysninger om adgangsforholdene ved de enkelte lokaler i Folketinget og på det øvrige Christiansborg.

Læs mere på God Adgangs hjemmeside

Nogle af de vigtigste debatter i Folketingssalen, f.eks. åbningsdebatten og afslutningsdebatten, bliver tolket på tegnsprog.

Folketingets hjemmesider er desuden blevet opgraderet til at have oplæsningsfunktion ved hjælp af programmet læseWEB. Det er en onlineløsning, der læser tekst op ved hjælp af talesyntese. Oplæsningsfunktionen giver personer med læsevanskeligheder lettere adgang til information på Folketingets hjemmesider.

I forhold til at reducere Folketingets CO₂-aftryk er flyrejser det mest relevante indsatsområde. Erfaringerne fra COVID-19 har åbnet manges øjne for, at digitale mødeformer i nogle tilfælde kan erstatte fysiske møder med tilknyttet rejseaktivitet. Derfor har Folketinget investeret i udstyr til virtuelle møder, og det kan få en vis effekt på behovet for rejser.

Folketinget arbejder med at forbedre forholdene for cykelpendlere blandt medlemmer og ansatte og ser på andre muligheder til at understøtte bæredygtighed i forbindelse med transport. I 2022 stod transporten for 42 pct. af Folketingets CO₂-udledning.

Folketinget støtter op om kampagne »Vi cykler til arbejde«, opfordrer til samkørsel og opgraderer løbende muligheder for elbiler og cykelparkering. De kommende år vil Folketinget arbejde med at revidere gældende rejseregler.

Læs mere om transportens bidrag til CO₂-udledningen i Folketingets klimaregnskab

Folketingets indkøbspolitik har i mange år haft konkrete krav, når det gælder social ansvarlighed. I 2023 vedtog Folketinget »Principper for bæredygtigt indkøb« og en konkret handlingsplan for at sikre, at indkøb sker på et korrekt, økonomisk fornuftigt og bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med Folketingets opgaver og formål. 

Folketinget arbejder målrettet med digitalisering og sensorløsninger, som skal bidrage til øget bæredygtighed på flere fronter. Folketinget har bl.a. opsat sensorer, som skaffer relevante data, der kan bruges til at mindske energiforbruget og også forbedre indeklimaet i Folketingets bygninger. 

Digitale løsninger har været med til at mindske papirforbruget. Et eksempel på dette er abonnementssystemet på ft.dk, hvor folketingsmedlemmerne kan fravælge papirudgaver af lovforslag, udvalgsbilag m.v. Et andet eksempel er en særlig app, der hedder Tinget, hvor medlemmerne og andre kan læse dagsordener og bilag m.m. til møder i stedet for at printe dem.

I Folketinget er der forskellige spisesteder, som folketingsmedlemmerne og de ansatte i partierne og administrationen benytter, og i nogle tilfælde er de åbne for offentligheden.

Folketinget samarbejder med forpagterne om at gøre spisestederne mere bæredygtige. Derfor blev fødevareforbrug fra 2020 en integreret del af klimaregnskabet. CO₂-udledningen fra fødevareforbruget har været relativt stabilt, dog med et fald i 2020 og 2021 som følge af COVID-19.

Folketinget har i længere tid arbejdet på at blive bedre til at reducere forbruget af emballage, stoppe madspild og fremme udbuddet af mere bæredygtige fødevarer og i det hele taget reducere ressourceforbruget i forbindelse med driften af Folketingets spisesteder så meget som muligt. F.eks. er kildevand på plastflaske blevet udfaset til fordel for postevand på kander eller vand i papkartoner. Engangstallerkener og -bestik i spisestederne er udfaset.

Der er blevet introduceret to go-kaffekopper i genbrugsplastik, som sammen med porcelænskopper har erstattet et årligt forbrug af 35.000 engangskrus. I 2021 startede en af Folketingets forpagtere et samarbejde med virksomheden »To Good To Go«, hvilket betyder, at der er mulighed for, at overskydende mad hver dag kan finde aftagere. Endelig har Snapstinget en biokværn, som sender madaffald direkte ned i en biotank. Når den er fyldt, transporteres biomassen til et biogasanlæg, som omdanner materialet til gødning og biogas.

Folketinget har siden 2009 arbejdet målrettet med at reducere sin klimabelastning. Det primære fokus har været at reducere energiforbruget, ligesom der i de senere år også har været fokus på at reducere mængden af affald og forbedre affaldssorteringen.

Som en del af arbejdet med bæredygtighed kortlægger Folketinget hvert år institutionens CO₂-udledning. Den første opgørelse var for 2017, som derfor fungerer som basisår. Metoden til at beregne ressourceforbruget har udgangspunkt i »Greenhouse Gas Protocol – A Corporate Accounting and Reporting Standard« (GHG-protokollen) publiceret af World Resources Institute og World Business Council for Sustainable Development. Det er en international anerkendt standard til at beregne CO₂-udledning.

Se Folketingets klimaregnskab