En politisk aftale er en tekst, der beskriver, hvad en række partier er blevet enige om. Aftalen har ikke nogen juridisk betydning, så det centrale er, hvordan aftalen efterfølgende føres ud i livet.
Regler for politiske aftaler findes ikke. Man kan sige, at en politisk aftale er en tekst, som nogle politiske partier er blevet enige om. Som regel er det regeringen og et eller flere andre partier, der står bag en politisk aftale. Der kan være et større eller mindre flertal bag en aftale.
Aftaler omtales nogen gange også som forlig. Man hører f.eks. nogle gange begreberne forligsparter eller forligskreds. Der er er ikke nogen entydig definition på de to ord, så der kan godt være små betydningsforskelle. Men fælles for begge ord er, at teksten i aftalen/forliget beskriver, hvilke initiativer parterne er blevet enige om.
Efter partierne har lavet en aftale, begynder arbejdet med at finde ud af, hvordan aftalen skal føres ud i livet. Er det en stor aftale, skal der måske laves ny lovgivning, eller måske skal der tilføres penge på finansloven til et særligt område. Er det en lille aftale, kan det være, at den bare sætter en undersøgelse i gang eller ændrer lidt i praksis på et bestemt område.
»Bare« et papir
Medierne giver ofte politiske aftaler stor opmærksomhed, men der kan godt gå nogen tid, fra aftalen er indgået, til der reelt sker noget på området. En politisk aftale er altså »bare« et papir, man efterfølgende skal sætte reel handling bag.
Eksempler på politiske aftaler er: