Sådan arbejder regeringen

Regeringen har stor indflydelse på de love, der vedtages i Folketinget, da den kommer med langt de fleste lovforslag. Regeringens ministre leder via deres ministerier landet efter de love, Folketinget har vedtaget.

Større

Den udøvende magt ligger hos regeringen. Det står i grundloven. Regeringen har ret og pligt til at gennemføre de regler og love, som Folketinget vedtager, så lovene bliver til virkelighed i samfundet. 

Lovgivningsarbejdet har regeringen også stor indflydelse på. Det er regeringen, der forbereder og foreslår langt de fleste nye love og ændringer i eksisterende love. Regeringen er ansvarlig for hele processen med forberedelse af lovforslagene inden de når til Folketinget, herunder at lægge de overordnede planer, drive de politiske forhandlinger, skrive lovudkast og sende det i høring.

Når regeringen foreslår en lov, kaldes det, at den fremsætter et lovforslag. Både regeringen og medlemmerne af Folketinget kan fremsætte lovforslag – men de fleste kommer fra regeringen.  
Hvem er hvad i Folketinget og regering Læs om lovforslag og beslutningsforslag Grundlovens kapitel 3 om regeringen

Lovkataloget viser regeringens mål

Når en ny regering tiltræder, vil de partier, der indgår i regeringen, sammen skrive et regeringsgrundlag. Et regeringsgrundlag er en slags politisk programerklæring, som signalerer, hvilken politik regeringen gerne vil gennemføre i den kommende regeringsperiode.

Lovkataloget er et redskab for regeringen til at omsætte den overordnede politik til konkrete initiativer. Regeringen forsøger at gøre de politiske mål til virkelighed via nye love. De lovforslag, regeringen regner med at kunne få flertal for, bliver præsenteret i regeringens lovkatalog eller lovprogram, som udarbejdes og præsenteres for et folketingsår ad gangen. 

Lovkataloget kan findes på Statsministeriets hjemmeside og giver et pejlemærke for årets politiske beslutninger.

Den formelle baggrund for lovkataloget er, at der i grundlovens § 38 står beskrevet, at statsministeren skal lave en åbningsredegørelse, når et nyt folketingsår starter. Åbningsredegørelsen består både af en mundtlig og en skriftlig del. Den mundtlige del er åbningstalen, som statsministeren holder på åbningsdagen, mens den skriftlige del er lovkataloget.

Vedtagelse af regeringens lovforslag

Regeringens lovforslag vedtages stort set alle sammen, fordi ministrene som regel har sikret sig, at et flertal i Folketinget vil stemme for et lovforslag, før det bliver fremsat. Ministeren indkalder de øvrige partier i Folketinget – oftest støttepartierne først – og sammen taler de lovforslaget eller dele af det igennem.

Ministerens opgave består i at finde frem til et indhold, som de indbudte partier kan stemme for. Derefter sendes lovforslaget i høring, hvor eksperter, interessenter og borgere kan komme med deres kommentarer til indholdet. 

Politiske forlig og aftaler

Et politisk forlig eller en politisk aftale er en tekst, som regeringspartierne og de øvrige folketingspartier er blevet enige om i løbet af deres forhandlinger. 

Der er ikke nogen officielle regler for, hvordan et forlig skal skrives eller se ud. Rammerne for politiske forlig er baseret på en række uskrevne regler og normer. Partierne er dermed politisk, men ikke juridisk, forpligtet til at overholde de aftalte rammer for et forlig.

Læs om forhandling af politiske forlig

Regeringen fremsætter langt de fleste af lovforslagene, men ideen til lovene kan komme mange steder fra. Før en idé bliver til en færdig lov, skal den igennem en omfattende proces fra forberedelse og godkendelse i regeringen til behandling i Folketinget.

Lovforslaget bliver:

  1. udarbejdet i det ministerium eller de ministerier, loven hører under
  2. godkendt på et ministermøde og i statsrådet
  3. sendt i høring hos relevante organisationer m.v., som kan kommentere lovforslaget
  4. fremsat i Folketingssalen, dvs. at Folketingets formand anmelder det i salen
  5. førstebehandlet i Folketingssalen, hvor partiernes ordførere debatterer lovforslaget
  6. sendt i udvalg, hvor medlemmerne diskuterer forslaget mere i detaljer, stiller spørgsmål til ministeren eller eventuelt kalder ministeren i samråd
  7. andenbehandlet i Folketingssalen, hvor ordførerne igen har mulighed for at diskutere forslaget og stemmer om eventuelle ændringsforslag
  8. udvalgsbehandlet igen i sjældne tilfælde
  9. tredjebehandlet og stemt om i Folketingssalen
  10. underskrevet af kongen, inden 30 dage efter at det er vedtaget i Folketingssalen
Bag et lovforslag ligger et omfattende arbejde i ministeriet. Embedsmændene undersøger mulige konsekvenser af lovforslaget, laver beregninger på, hvad det vil koste, osv. 

Ministerierne tjekker lovforslag igennem 

Når lovforslaget er skrevet, sendes det forbi eventuelle relevante ministerier, som tjekker det. Lovforslaget vil også altid blive sendt forbi Justitsministeriet for at sørge for, at det er juridisk holdbart og ikke bryder reglerne i andre love eller internationale konventioner. I Finansministeriet vurderes de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. 

Et lovforslag skal også præsenteres på et ministermøde og et statsråd, inden det bliver fremsat i Folketingssalen.

Regeringen sender lovforslag i høring

Høringer er en af civilsamfundets muligheder for at få indflydelse på lovgivningen. Når et lovforslag er skrevet og tjekket igennem, sender ministeriet det til relevante myndigheder, organisationer og foreninger. De kan så komme med skriftlige kommentarer til og indsigelser mod forslaget. Disse kaldes for høringssvar. Også almindelige borgere kan indsende høringssvar. 

Eksperter skal sørge for høj kvalitet af lovene

De myndigheder og organisationer, der får tilsendt et udkast til lovforslag, sidder typisk inde med en speciel viden eller særlige erfaringer, som er vigtige for regeringen at kende, inden den formulerer lovforslaget helt færdigt og skal debattere det med Folketinget. Processen med høringer skal bl.a. sørge for, at Danmarks love har en høj kvalitet og tager højde for de problemer, loven skal løse, så godt som muligt.

Udvalgene modtager høringssvar

Regeringen sender normalt de høringssvar, der er kommet ind, til det relevante udvalg i Folketinget, inden et lovforslag skal debatteres i Folketinget. Sammen med høringssvarene sender regeringen også et høringsnotat til udvalget, der består af et resumé af høringssvarene og regeringens kommentarer hertil. Høringssvarene er en af måderne, hvorpå borgerne kan få indflydelse på lovgivningen. Folketingsmedlemmerne bruger f.eks. borgernes høringssvar, når de skal vurdere, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt, og om der måske skal tilføjes noget.

Regeringen kan se bort fra høringsvar

Regeringen retter sig ikke altid efter de indsigelser eller kommentarer, den får under høringsprocessen. Det kan f.eks. være, at regeringen mener, kritikken er irrelevant, eller at den går imod regeringens politiske mål. Et forlig mellem regeringen og partier i Folketinget kan også binde regeringen på en måde, så den må se bort fra høringssvarene. 
Det er en del af de demokratiske spilleregler, at regeringen kan og har ret til at se bort fra et høringssvar.

Høringssvar kan læses på ft.dk og høringsportalen

På høringsportalen.dk og på Folketingets hjemmeside ligger alle høringssvar tilgængeligt. Her kan interesserede borgere, virksomheder organisationer m.v. se, hvilke forslag til regler der er på vej, hvilke organisationer m.v. der høres, og hvilke høringssvar der er afgivet. 

Det er regeringen, der ifølge grundloven fører Danmarks udenrigspolitik. Men Folketinget har indflydelse på udenrigspolitikken via især Det Udenrigspolitiske Nævn, som regeringen skal rådføre sig med, og via Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget. Det vil sige, at regeringen handler på Danmarks vegne over for andre lande og i internationale organisationer, f.eks. i NATO og FN. Men Folketinget har en væsentlig betydning for landets udenrigspolitik, for mange udenrigspolitiske beslutninger om aftaler med andre lande skal godkendes af Folketinget. 

Folketinget skal spørges, før dansk militær sættes ind

Regeringen kan heller ikke bare beslutte, at dansk militær skal sendes til andre lande. Folketinget skal spørges først. En undtagelse er, at regeringen godt må bruge de danske styrker til forsvar, hvis vi bliver angrebet af et andet land. Men den militære indsats skal straks efter forelægges for Folketinget. Hvis Folketinget ikke er samlet, f.eks. på grund af en mødefri periode, skal det straks indkaldes til møde. 

Leksikon

Gå til leksikon

Regeringen

Regeringen er landets udøvende magt. Regeringen består af en række ministre og har til opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.

Regeringsgrundlag

En fælles programerklæring fra de partier, der indgår i regeringen efter et valg.

Lovforslag

Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.

Høringssvar

De skriftlige kommentarer, som organisationer og myndigheder m.fl. indsender til ministerierne i forbindelse med en høring over et udkast til et nyt lovforslag.

Lovprogram

Hvert år præsenterer regeringen et katalog over de lovforslag, den forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret.

Politisk aftale

En tekst, der beskriver, hvilke politiske initiativer en række partier er blevet enige om efter en forhandling.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Sideansvarlig: Kommunikationsenheden