Efter det danske nej til Maastrichttraktaten den 2. juni 1992 blev syv af Folketingets partier i oktober samme år enige om det såkaldte nationale kompromis, kaldet Danmark i Europa. Det dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande, der førte til den såkaldte Edinburghafgørelse. De syv partier ville støtte Danmarks tilslutning til Maastrichttraktaten, hvis Danmark kunne holde sig uden for EU-samarbejdet på de fire områder: ØMU-samarbejdet, forsvarssamarbejdet, unionsborgerskab og samarbejdet om retlige og indre anliggender. De syv partier bag kompromiset var: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Den 2. november 2004 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre et nyt nationalt kompromis i forbindelse med forfatningstraktaten og debatten om Europas fremtid.