En vælgerforening består af medlemmer af et bestemt politisk parti. Hovedformålet med vælgerforeningen er at vælge eller udpege kandidater til politiske organer, f.eks. byråd, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet.
Ofte udpeges en vælgerforenings medlemmer til offentlige hverv såsom domsmænd i retssager. Det er også medlemmer fra vælgerforeningerne, der er medhjælpere ved valg og folkeafstemninger.
Vælgerforeningerne samler også penge ind til valgkampe, udgiver medlemsblade, opsætter valgplakater m.v. Nogle partier kalder deres vælgerforening for partiforeningen, andre partier kalder dem regionsforeninger og lokalforeninger.