Statsborger

Person, der er juridisk knyttet til et bestemt land. Hvis man er statsborger i et land, har man fulde borgerrettigheder og –pligter i det pågældende land. Man har også ret til et pas, ret til ophold og arbejde i staten, valgret, ret til sociale ydelser, ret til at eje fast ejendom, værnepligt og borgerligt ombud. Reglerne for, hvordan man opnår statsborgerskab, varierer meget fra land til land.