Partisekretæren

Partisekretæren er bindeleddet mellem partiets medlemmer i Folketinget og baglandet.

Når man taler om baglandet i politik, menes der f.eks. bestyrelserne og formændene i de enkelte valgkredse samt partiets hovedbestyrelse. Hvis partiets medlemmer af Folketinget skal stemme for et lovforslag, som der er modstand mod i baglandet, skal partisekretæren på den ene side forklare baglandet, hvorfor folketingsgruppen handler, som den gør, og på den anden side fortælle folketingsgruppen, at der er utilfredshed i baglandet med folketingsgruppens holdning.