Mandat

Et mandat er det samme som en af de 179 pladser i Folketinget.

Ordet mandat betyder oprindelig fuldmagt eller ordre til at udføre et hverv for en anden. Hvis man får et mandat efter et folketingsvalg, får man en af de 179 pladser i Folketinget. 175 mandater vælges i Danmark, mens Grønland og Færøerne hver vælger 2.

Mandatet tilhører den valgte, ikke partiet. Derfor beholder en politiker sit mandat, selv om vedkommende ikke længere er medlem af det samme parti som ved valget.