Interesseorganisationer

En forening eller organisation, der arbejder for at fremme en særlig interesse, emne eller sag.

Danmark har et rigt foreningsliv og en lang tradition for, at man slutter sig sammen i foreninger eller organisationer, hvis man har en fælles interesse. Interesseorganisationerne forsøger at få indflydelse ved at kontakte politikerne og overbevise dem om, at de skal mene det samme som organisationen. Enten tager de direkte kontakt til folketingsmedlemmerne, eller også møder de op i et folketingsudvalg i deputation el.lign. 

Det kaldes for lobbyisme, når organisationer, virksomheder eller enkeltpersoner m.fl. forsøger at påvirke politikerne.