Et historisk dokument, som indeholder en bekræftelse af et løfte givet ved håndslag. Håndfæstningerne beskrev de forskellige pligter og rettigheder, som samfundsgrupperne adelen, gejstligheden, borgerne og bønderne havde.
Gennem årene fik adelen adskillige magtbeføjelser. Mellem 1282 og 1660 skulle alle valgkonger underskrive en håndfæstning for at blive valgt. Den sidste håndfæstning blev ophævet i 1660, hvor Frederik 3. opnåede arveret. Dette markerede optakten til enevældens indførelse.