Foretræde
En mulighed for borgere, foreninger, interesseorganisationer og lign. for at møde op i et folketingsudvalg. Et foretræde varer 15 minutter. Her kan de fremmødte fortælle om deres holdning til et emne eller et forslag, udvalget arbejder med. Gruppen, der får foretræde, kaldes en deputation. Udvalgsmedlemmerne må stille spørgsmål til deputationen, men udvalgsmedlemmerne svarer ikke på spørgsmål fra deputationen.