Folketingsvalg

Ved et folketingsvalg vælger befolkningen, hvem der skal være medlemmer af Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg.

For at stemme til folketingsvalg skal man være dansk statsborger, bo fast i Danmark og være fyldt 18 år. Det samme gælder, hvis man vil stille op som kandidat til et folketingsvalg.

Der vælges 179 medlemmer til Folketinget: De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland, og 2 vælges på Færøerne.