De partier i Folketinget, som har ministre i regeringen, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i Folketinget, er det en flertalsregering.
Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal, er der tale om en mindretalsregering. De partier, som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag.
I Danmark er der negativ parlamentarisme. Det betyder, at regeringen ikke må have et flertal imod sig.