Folketingets internationale arbejde

Politisk arbejde på tværs af landegrænser er en del af folketingsmedlemmernes arbejde. Det arbejde kommer i tillæg til arbejdet i Folketingssalen og udvalgene på Christiansborg. EU-samarbejdet er det mest kendte og forpligtende samarbejde, Danmark deltager i, men langt fra det eneste. 

Større

Folketinget deltager i politisk arbejde på tværs af landegrænser i en række af de interparlamentariske forsamlinger. Til at varetage det arbejde udpeger Folketinget såkaldte faste delegationer. De faste delegationer sammensættes i forhold til partiernes størrelse, på samme måde som Folketinget vælger medlemmer af udvalg. 

Folketinget har faste delegationer til at varetage arbejdet i: 

Andre internationale fora

Andre internationale fora har også parlamentarisk deltagelse, uden at der er tale om faste delegationer. Det betyder, at det er delegationer, der udpeges til den enkelte konference eller lignende, men delegationen arbejder ikke på årsbasis.
 
Danmark deltager i følgende internationale fora uden faste delegationer: 
  • FN’s Generalforsamling
  • det arktiske samarbejde
  • Østersøsamarbejdet
Internationale demokratiopbygningsprojekter er et område, hvor Folketinget også involverer sig.
Læs om Folketingets parlamentariske bistandsprojekter Læs om EU-samarbejdet
FN’s Generalforsamling er verdensorganisationen FN’s øverste organ. Forsamlingen åbner en ny session hvert år den 3. tirsdag i september for en periode på mindst 3 måneder.
 
Alle FN’s medlemslande deltager i generalforsamlingen. Landene er hver repræsenteret ved en delegation, der må omfatte op til 5 repræsentanter og op til 5 suppleanter samt det antal rådgivere og eksperter, som skønnes nødvendigt. Hver delegation råder dog kun over 1 stemme.
 
Generaldebatten indleder generalforsamlingen, hvor de fleste lande afgiver et indlæg af politisk karakter ved deres statschef eller regeringschef eller udenrigsminister. Efter generaldebatten fortsætter arbejdet i FN’s 6 faste hovedkomiteer.
 
Folketinget deltagelse fordeler sig således 
  • 8 folketingsmedlemmer i den danske delegation i en 2½ ugers periode i forbindelse med åbningen af generalforsamlingen 
  • 8 folketingsmedlemmer i en 2½ ugers periode i oktober-november 
De deltagende folketingsmedlemmer udpeges af partiernes gruppeformænd.
 
Nordatlantiske parlamentarikere og repræsentanter for en række organisationer (ngo’er) er også tilknyttet delegationen. Folketingsmedlemmernes opgave er at fungere som rådgivere for regeringen, og de har således hverken taleret eller stemmeret.
 
Opholdene ved FN's generalforsamling indledes med et 2-3 dages besøg i Washington DC, hvor delegationen bl.a. bliver briefet om den seneste udvikling i amerikansk politik inden for områderne
  • udenrigspolitik 
  • sikkerhedspolitik
  • indenrigspolitik
Desuden holdes der møder med udvalgte samtalepartnere, hvor man har mulighed for at drøfte dansk-amerikanske forhold. Resten af perioden foregår ved FN i New York.
Det parlamentariske samarbejde mellem de 7 arktiske staters nationale parlamenter og Europa-Parlamentet kaldes The Conference of Parliamentarians of the Arctic Region, CPAR. De arktiske stater er Canada, USA, Rigsfællesskabet, Island, Norge, Sverige og Finland. Repræsentanter for en række af de oprindelige folk, som f.eks. samerne fra Norden, deltager også i samarbejdet.
 
Den arktiske parlamentarikerkongres afholdes hvert 2. år, med deltagelse af parlamentarikerne, der repræsenterer
  • de 7 arktiske lande  (Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Rusland, USA og Canada)
  • Europa-Parlamentet 
  • repræsentanter for de indfødte folk 
  • observatører fra regeringer
  • interparlamentariske organisationer
  • observatørstater
  • andre internationale organisationer
Det arktiske parlamentarikersamarbejde, som blev etableret efter initiativ fra en gruppe nordiske politikere i Nordisk Råd i 1994, er ansvarlig for arbejdet imellem kongresserne. Medlemmerne mødes 4-5 gange årligt i de forskellige arktiske lande for at diskutere aktuelle og relevante arktiske problemstillinger. 
 
Oprettelsen af Arktisk Råd var en hovedprioritet for det arktiske parlamentarikersamarbejde. Arktisk Råd blev oprettet i 1996, og siden 1990'erne har det arktiske parlamentarikersamarbejdet arbejdet aktivt for at promovere Arktisk Råds arbejde. Medlemmerne deltager også i Arktisk Råds møder som observatør. 
 
Et arktisk universitetssamarbejde har det arktiske parlamentarikersamarbejde prioriteret at få etableret. Aktuelt er komiteen engageret i emner som 
  • uddannelse og videnskab
  • den sociale udvikling i Arktis
  • klimaforandringer
  • shippingmuligheder 
  • søfartssikkerhed i Arktis

I 1991 blev Det Parlamentariske Østersøsamarbejde (Baltic Sea Parliamentary Conference, BSPC) dannet som et forum for politisk dialog mellem parlamentarikere i Østersøregionen. 

Formålet med samarbejdet er at øge opmærksomheden og bevidstheden omkring aktuelle politiske problemstillinger i Østersøregionen. Det Parlamentariske Østersøsamarbejde (BSPC) søger at støtte en bæredygtig miljømæssig, social og økonomisk udvikling i Østersøregionen. 
 
Det Parlamentariske Østersøsamarbejde (BSPC) fungerer som en unik parlamentarisk bro mellem EU-lande og ikke-EU-lande i regionen.
 
Det Parlamentariske Østersøsamarbejde (BSPC) samler parlamentarikere fra 
  • 11 nationale parlamenter
  • 11 regionale parlamenter
  • 5 parlamentariske organisationer omkring Østersøregionen
Anbefalingerne, kaldet rekommandationer, bliver vedtaget ved konsensus på de årlige Parlamentariske Østersøkonferencer, den såkaldte Conference Resolution. Resolutionen sendes til de nationale regeringer i Østersøregionen og til EU samt formidles ud til andre relevante nationale, regionale og lokale interessenter i regionen. 

Om Standing Committee

Standing Committee er BSPC's højeste beslutningsorgan mellem de årlige konferencer. Standing Committee tager stilling til strategiske emner vedrørende politiske prioriteter, finanser og administration af BSPC og har samtidig det overordnede ansvar for at forberede de årlige konferencer.
 
Standing Committee består af parlamentarikere fra alle nationale parlamenter, regionale parlamenter og parlamentariske organisationer omkring Østersøregionen. 
 
Det Parlamentariske Østersøsamarbejde (BSPC) mødes fire gange om året. 
 

Samarbejdet mellem parlamenternes formænd

Folketingets formand mødes med de øvrige parlamentsformænd i forskellige sammenhænge. En af de vigtigste sammenhænge er EU-parlamentsformandskonferencen. Parlamentsformændene mødes også i regi af f.eks. Europarådet og Den Interparlamentariske Union (IPU). 

Under møderne udveksler parlamentsformændene bl.a. erfaringer og ideer for udviklingen af det parlamentariske arbejde.

Regionalt samarbejde i international sammenhæng

Regionalt samarbejde blandt en række lande inden for det større internationale samarbejde er meget udbredt. For Danmarks vedkommende foregår det først og fremmest sammen med de øvrige nordiske lande og i det såkaldte NB8-samarbejde, bestående af de nordiske og de baltiske lande. I disse regionale fora koordinerer man synspunkter i forhold til det overordnede organ. 

Folketingets kontrol med udenrigspolitikken

Folketingets kontrol med regeringens udenrigspolitik og arbejde med udenrigspolitiske emner foregår i øvrigt ikke via de interparlamentariske forsamlinger. Det arbejde foregår hjemme i Folketinget i de udvalg, der især beskæftiger sig med internationale emner. 
 
Det drejer sig om: