Dansk medlem til Europarådets Komité mod tortur
Dansk medlem til Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT).
Den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling* skal indstille tre kandidater til den danske plads i CPT. CPT’s kompetenceområde er forebyggelse af mishandling af frihedsberøvede personer i Europa, og arbejdet består i besøg til steder, hvor frihedsberøvede personer tilbageholdes som f.eks. fængsler, politistationer, psykiatriske hospitaler og lignende.
Kandidaterne skal være i stand til at deltage aktivt i komiteens arbejde. Hvervet er ulønnet og omfatter omkring 40 dage pr. år. Rejseudgifter og øvrige omkostninger kompenseres.
Medlemmer af komitéen vælges for fire år og kan genvælges to gange.
Til hvervet søges kandidater med følgende kvalifikationer
- Kompetence på menneskerettighedsområdet eller professionel erfaring på de områder, der er dækket af CPT-konventionen
- Meget godt kendskab til engelsk og gerne også fransk, som begge er Europarådets officielle sprog
- Relevant erfaring fra kriminalforsorgen, politi, retsmedicin og psykiatri er en fordel.
Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om CPT’s arbejde kan læses på http://www.cpt.coe.int/en/, mens konventionen om CPT kan ses på http://www.conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Html/126.htm.
Kandidater til den danske plads i CPT skal ansøge ved anvendelse af model-cv for CPT-kandidater (nyt vindue) i Word-format på engelsk og eventuelt også på fransk.
Ansøgning på engelsk og udfyldt CV-model sendes til [email protected].
Ansøgningsfrist: Onsdag den 2. december 2020.
I december nominerer den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling tre kandidater, der skal gennemgå en kompetencevurdering. Europarådets Ministerråd udvælger herefter en af kandidaterne til at være medlem i komitéen for fire år.
Spørgsmål vedrørende ansøgning kan rettes til [email protected]k
*) Om den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling: https://www.ft.dk/da/internationalt/delegationerne/erd.