8.2 Spørgsmål fra enkeltmedlemmer: § 20-spørgsmål
Hvis et medlem ønsker at få oplyst en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende, kan medlemmet stille et spørgsmål til den pågældende minister. Den almindelige betegnelse for disse spørgsmål er § 20-spørgsmål, fordi reglerne herom findes i forretningsordenens § 20.
§ 20-spørgsmål kan stilles til enten mundtlig eller skriftlig besvarelse. Ministeren skal besvare et spørgsmål stillet til skriftlig besvarelse i løbet af 6 hverdage (lørdag ikke medregnet). Om onsdagen er der spørgetid i Folketingssalen, hvor ministre besvarer de spørgsmål, som medlemmer senest 3 hverdage forinden har bedt om mundtligt svar på.
Alle § 20-spørgsmål offentliggøres på Folketingets hjemmeside ft.dk med en angivelse af status for besvarelsen, herunder om spørgsmålet er besvaret, taget tilbage, afvist m.v. Lovsekretariatet offentliggør besvarelsen på hjemmesiden.
8.2.1 Indholdsmæssige krav til § 20-spørgsmål
Det spørgsmål, som medlemmet stiller til ministeren, skal vedrøre ministerens holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende på grundlag af informationer, der er umiddelbart tilgængelige for ministeren (FFO, § 20, stk. 1).
Spørgsmål, der har til formål at indhente faktuelle oplysninger, juridiske vurderinger, økonomiske beregninger og statistikker m.v., skal stilles via folketingsudvalgene.
Et § 20-spørgsmål skal være klart afgrænset med en formulering som f.eks.: Hvad agter ministeren, hvad er ministerens opfattelse af, hvad er ministerens holdning til, vil ministeren tage initiativ til og lign. Det er således afgørende, at der spørges om forhold, som ministeren formodes at kunne svare umiddelbart på uden at skulle indhente oplysninger udefra, herunder fra underliggende styrelser og andre myndigheder.
Spørgsmål om ministres privatliv bliver afvist, medmindre det også indeholder vigtige elementer af offentlig interesse. Spørgsmål med navns nævnelse af enkeltpersoner bliver også afvist, medmindre den pågældende selv har givet tilladelse til, at spørgsmålet stilles, eller i øvrigt allerede er blevet nævnt ved navns nævnelse i et eller flere medier. Personer, der har et embede eller en position, hvor offentlig omtale er en naturlig del af hvervet, kan omtales med navns nævnelse i et spørgsmål.
Der kan stilles § 20-spørgsmål om et lov- eller beslutningsforslag, der er under behandling i et udvalg. Det er imidlertid generelt hensigtsmæssigt, at sådanne spørgsmål stilles gennem udvalget i stedet for som § 20-spørgsmål, da oplysningerne om Folketingets behandling af det pågældende lov- eller beslutningsforslag på den måde bliver samlet ét sted.
Der kan ikke stilles spørgsmål, hvor der rykkes for svar på et tidligere stillet spørgsmål, men spørgsmål om, hvorvidt en minister anser det som udtryk for god regeringsførelse ikke at besvare spørgsmål inden for en fastsat frist, tillades. Gentagelse af et spørgsmål tillades heller ikke, medmindre der foreligger en særskilt begrundelse, f.eks. at ministeren havde mistolket det oprindelige spørgsmål eller ikke besvaret det fyldestgørende.
8.2.2 Hvilken minister skal et § 20-spørgsmål stilles til?
Spørgsmål skal stilles til vedkommende minister (FFO, § 20, stk. 1). Efter grundlovens § 14 er det kongen (i praksis statsministeren), som fordeler sagsområderne mellem ministrene, og denne fordeling er udgangspunkt for, hvilken minister et spørgsmål skal stilles til. Et spørgsmål kan ikke stilles til en minister, som ikke har ansvaret for det sagsområde, som spørgsmålet drejer sig om. Har et medlem indgivet et spørgsmål, der ikke er stillet til den rette minister, skal spørgsmålet omadresseres til den rette minister for at kunne stilles.
Har en minister udtalt sig om spørgsmål uden for sit eget sagsområde, kan der uanset ovenstående stilles spørgsmål til ministeren om sådanne udtalelser. Dette gælder kun udtalelser, som ministeren er fremkommet med, mens denne har været minister. Et eksempel kunne være, at en justitsminister udtaler sig om krav til en kommende skattereform. Et sådant spørgsmål bør indeholde en gengivelse af eller henvisning til den pågældende udtalelse.
Spørgsmål om emner, der berører flere ministres sagsområder, kan stilles til alle de involverede ministre. Et medlem bør dog undgå at stille det samme spørgsmål til flere ministre, hvor det står klart, at der er én minister, som har ansvaret for den pågældende sag.
8.2.3 Formkrav til § 20-spørgsmål
Et § 20-spørgsmål skal stilles skriftligt, og det skal formuleres kort og bestemt. Det kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse (FFO, § 20, stk. 2). Spørgsmålet må ikke have vedlagt bilag.
Spørgsmålet skal være formuleret som én sammenhængende sætning, som slutter med et spørgsmålstegn. Der må således ikke være punktummer eller udråbstegn i spørgsmålet, medmindre de forekommer i et citat, der gengives i spørgsmålet.
Spørgsmålet bør kunne læses uden særlige forudsætninger. Man bør således ikke nøjes med at spørge en minister, om denne vil kommentere en bestemt avisartikel. Indholdet af artiklen bør fremgå af spørgsmålet eller begrundelsen, således at det ikke er nødvendigt at læse artiklen for at forstå spørgsmålet. Stilles der flere spørgsmål om samme emne, skal hvert spørgsmål kunne forstås selvstændigt.
Omhandler et spørgsmål en artikel, publikation m.v., bør det eller begrundelsen indeholde en henvisning, så det er muligt at finde artiklen m.v. Links bør undgås af hensyn til risikoen for, at de ophører med at virke.
Den minister, som et spørgsmål stilles til, benævnes i spørgsmålet »ministeren« uden angivelse af ministerens ressort. Statsministeren benævnes dog »statsministeren«.
Spørgsmålet affattes på dansk, og ord på andre sprog bør derfor undgås. I det omfang et spørgsmål undtagelsesvis indeholder udenlandske ord, bør disse ledsages af en oversættelse.
8.2.4 Formandens afvisning af § 20-spørgsmål
Lovsekretariatet vurderer på Folketingets formands vegne, om et spørgsmål falder inden for rammerne af § 20-spørgsmål i forhold til indhold, form og adressat.
Hvis Lovsekretariatet vurderer, at et spørgsmål falder uden for rammerne af et § 20-spørgsmål, rådgiver sekretariatet spørgeren om muligheden for at justere spørgsmålet i forhold til indhold, form og adressat, så det kan stilles inden for rammerne af § 20-spørgsmål. Lovsekretariatet rådgiver i den forbindelse om muligheden for eventuelt at stille spørgsmålet som et udvalgsspørgsmål.
Det er kun spørgsmål, der klart falder uden for rammerne, der vil blive afvist.
8.2.5 Frister og fremgangsmåde for at stille § 20-spørgsmål
Et medlem, der ønsker at stille et § 20-spørgsmål, sender spørgsmålet til Lovsekretariatet via den elektroniske postkasse i Outlook. I de perioder, hvor der er møder i Folketingssalen, skal spørgsmålet være modtaget senest 1 time før normal lukketid, som er kl. 16.00 tirsdag-torsdag og kl. 15.00 mandag og fredag, for at det kan forventes videresendt samme dag til det pågældende ministerium. I de mødefri perioder skal Lovsekretariatet have modtaget spørgsmålet senest kl. 14.00.
Spørgsmål til mundtlig besvarelse skal være modtaget af Lovsekretariatet, senest kl. 12.00 3 hverdage før spørgetiden afholdes. Lørdag medregnes ikke i fristen, så den er sædvanligvis fredag kl. 12.00. Spørgsmål modtaget efter fristens udløb stilles til den næste spørgetid, medmindre spørgeren i stedet ønsker spørgsmålet stillet til skriftlig besvarelse.
Folketingets Præsidium har tidligere opfordret til, at § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse sendes til Lovsekretariatet allerede torsdag inden kl. 12 i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvilken ressortminister spørgsmålet skal stilles til. På den måde vil der være mere tid til at afklare tvivlen og hermed undgå, at spørgsmålet ikke bliver besvaret i den førstkommende spørgetid.
Folketingets formand lader som udgangspunkt et spørgsmål til mundtlig besvarelse udgå, hvis det vedrører samme emne som en hasteforespørgsel i samme uge (FFO, § 20, stk. 5).
Der kan ikke stilles spørgsmål til spørgetiden til statsministeren, hvis denne deltager i spørgetimen om tirsdagen i samme uge.
Spørgsmål til skriftlig besvarelse i et folketingsår skal stilles senest den 15. september eller, hvis denne dag er en søndag, lørdag den 14. september (FFO, § 20, stk. 9). Spørgsmål til mundtlig besvarelse kan kun stilles i de perioder, hvor der er møder i Folketingssalen.
Et medlem kan ikke stille et § 20-spørgsmål, efter at der er udskrevet folketingsvalg, eller efter at regeringen har indgivet afskedsbegæring (FFO, § 20, stk. 9). Ministrene skal fortsat besvare § 20-spørgsmål, der er stillet, før valget blev udskrevet, eller før regeringen trådte tilbage, men de vil oftest være tilbageholdende med at komme med politiske udmeldinger i svaret, under henvisning til at der er udskrevet valg, eller til, at regeringen fungerer som forretningsministerium.
Ministres afbud til spørgetiden
Ministrene bør besvare spørgsmål til mundtlig besvarelse i den førstkommende spørgetid.
Præsidiet lægger vægt på, at medlemmerne får de bedste muligheder for at få deres spørgsmål besvaret inden for så kort tid, at spørgsmålene ikke mister deres aktualitet. Derfor bør kun uopsættelige forhold kunne begrunde, at en minister ikke møder op i Folketingets spørgetid. Det vil f.eks. være tilfældet ved ministerrådsmøder eller sygdom.
Er en minister forhindret i at deltage i spørgetiden, skal denne meddele dette pr. mail til Lovsekretariatet senest tirsdag kl. 12.00 ugen inden den pågældende spørgetid. Lovsekretariatet lægger en nyhed om afbuddet på Nettinget.
Spørgsmål, der er stillet inden modtagelsen af ministerens afbud, vil blive omtrykt til besvarelse i den næste spørgetid, hvor ministeren deltager, medmindre spørgeren ønsker en skriftlig besvarelse i stedet. Er der enighed mellem spørgeren og de pågældende ministre, kan en anden minister besvare spørgsmålet den dag, som spørgeren har ønsket. Hvis ministrene og spørgeren bliver enige om denne fremgangsmåde, skal en af parterne give besked til Lovsekretariatet.
8.2.6 Besvarelsen af § 20-spørgsmål
Ingen pligt til at svare
En minister har ikke en retlig pligt til at besvare § 20-spørgsmål fra folketingsmedlemmer. Det er baggrunden for reglen i forretningsordenen om, at en minister enten forud for en besvarelse i en begrundet meddelelse eller i spørgetiden kan erklære, at vedkommende ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, hvorefter sagen er sluttet (FFO, § 20, stk. 4). Det forekommer også, at en minister meddeler, at vedkommende ikke ønsker at besvare et spørgsmål på nuværende tidspunkt, men henviser til senere at ville fremsende et svar til spørgeren eller til et udvalg. Meddeler en minister efter at have påbegyndt et svar i spørgetiden, at vedkommende ikke har yderligere at tilføje, bliver spørgsmålet ligeledes betragtet som afsluttet.
Uanset ovenstående er det klare udgangspunkt, at en minister besvarer de spørgsmål, der bliver stillet til den pågældende. Hvis en minister afviser at besvare et spørgsmål, risikerer denne at blive draget politisk til ansvar for manglende vilje til at samarbejde med Folketinget.
Svarets indhold
Det svar, som ministeren giver Folketinget, skal være i overensstemmelse med sandheden. En minister kan straffes efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, hvis vedkommende giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen. Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har givet udtryk for, at en minister i besvarelsen af spørgsmål fra Folketinget bør bestræbe sig på at fortolke spørgsmålet ud fra spørgerens forudsætninger eller – hvor disse ikke umiddelbart lader sig udlede af spørgsmålets ordlyd og den kontekst, det er stillet i – ud fra en neutral og naturlig sproglig forståelse. En minister bør således undgå tilstræbt snævre fortolkninger af spørgsmål og deraf følgende snævre besvarelser.
Ministerens svar på et § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse bør holdes inden for rammer, der ikke væsentligt overstiger, hvad der kræves til et mundtligt svar (2 minutters taletid). Besvarelsen skal kunne stå alene, men bilag kan undtagelsesvis medsendes.
Det er ikke muligt for Folketinget at lave omtryk af skriftlige svar, men hvis en minister finder anledning til at korrigere sit svar, kan denne undtagelsesvis afgive et supplerende svar.
Klager til Præsidiet over besvarelsen af § 20-spørgsmål
Det hænder, at et medlem klager til Folketingets Præsidium over, at et svar fra en minister ikke er fyldestgørende. I sådanne sager undlader Præsidiet som regel selv at foretage en konkret vurdering af indholdet i svaret, men henviser i stedet medlemmet til at stille opfølgende spørgsmål, der præciserer, på hvilket punkt medlemmet ønsker et mere fyldestgørende svar. Præsidiet anfører som regel også, at en minister ikke har en retlig pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget, medmindre dette fremgår af udtrykkelige bestemmelser i grundloven eller lovgivningen i øvrigt. Præsidiet understreger samtidig, at det er af den opfattelse, at det hører med til god parlamentarisk skik, at en minister giver Folketinget en god betjening, herunder giver fyldestgørende besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om forhold, der angår ministerens sagsområde.
Fristen for skriftlig besvarelse af § 20-spørgsmål
Skriftlige svar skal gives i løbet af 6 hverdage, hvori lørdag ikke medregnes (FFO, § 20, stk. 8). Fristen løber fra dagen efter spørgsmålets datering.
Oplyser et ministerium, at ministeren ikke kan besvare et spørgsmål fyldestgørende inden for fristen på 6 hverdage, fordi ministeriet f.eks. finder det nødvendigt at indhente udtalelser fra andre myndigheder m.v., anses spørgsmålet som besvaret. Ønsker spørgeren svar på det stillede spørgsmål, må spørgeren i stedet stille det som et udvalgsspørgsmål.
Fremgangsmåden ved skriftlig besvarelse af § 20-spørgsmål
Ministeren sender svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse elektronisk med digital signatur til Lovsekretariatets postkasse,
[email protected], og til spørgeren. Hvert svar skal sendes i en separat e-mail. Ved samtidig besvarelse af flere spørgsmål sendes hvert svar separat.
Lovsekretariatet registrerer et spørgsmål som modtaget samme dag, såfremt det er modtaget inden kl. 24.00.
Fremgangsmåden ved mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål i spørgetiden
Når en minister skal besvare et spørgsmål mundtligt i en spørgetid, oplæser spørgeren spørgsmålet (FFO, § 20, stk. 6). Derefter har ministeren op til 2 minutter til at svare første gang (FFO, § 20, stk. 7). Herefter får spørgeren ordet i 2 minutter til at kommentere ministerens svar og stille eventuelle opfølgende spørgsmål. Ministeren har nu ½ minut til at svare. Der er herefter adgang til to runder, hvor begge parter har ½ minut til rådighed.
Til hvert spørgsmål kan Folketingets formand give adgang til en medspørger. Formanden kan desuden give flere medspørgere mulighed for at stille supplerende spørgsmål til et hovedspørgsmål, såfremt formanden skønner, at der er tale om et større og mere aktuelt emne. Hver medspørger kan, umiddelbart før spørgeren får ordet for sidste gang, få ordet en gang a 1 minut og en gang a ½ minut, og ministeren har hver gang den samme taletid som medspørgeren til at svare.
Formanden kan afskære adgangen for medspørgere i en spørgetid eller under spørgsmål til en minister. Sidstnævnte har været tilfældet, hvis det har været stillet så mange spørgsmål til en minister, at denne ikke har kunnet besvare dem inden for en time.
Rækkefølgen af mundtlige § 20-spørgsmål i spørgetiden
Folketingets formand bestemmer rækkefølgen af spørgsmål til ministrene i en spørgetid (FFO, § 20, stk. 5). Rækkefølgen fastsættes i praksis efter statsrådsrækkefølgen, men kan dog fraviges, hvis en minister undtagelsesvis anmoder om at blive rykket frem eller tilbage på listen. Lovsekretariatet vil i et sådant tilfælde betinge sig, at det ministerium, der ønsker en anden placering, på forhånd har aftalt ændringen med de ministerier, der berøres af ændringen.
En minister skal ikke besvare spørgsmål i mere end 1 time pr. spørgetid, medmindre formanden i særlige tilfælde bestemmer andet (FFO, § 20, stk. 5). Hvis der er indleveret flere spørgsmål til en minister i en spørgetid, end det må forudses, at denne vil kunne besvare inden for 1 time, fastlægger formanden spørgsmålsrækkefølgen med henblik på at opnå en rimelig fordeling imellem spørgerne. Spørgsmål, der ikke når at blive besvaret inden for 1 time, kan omtrykkes af Lovsekretariatet til skriftlig besvarelse, hvis spørgerne ønsker det.
8.2.7 Tilbagetagelse af § 20-spørgsmål
Både spørgsmål til mundtlig og til skriftlig besvarelse kan tages tilbage af spørgeren, indtil besvarelsen er givet. Folketingets formand giver meddelelse om det i Folketingssalen, når et spørgsmål til mundtlig besvarelse er blevet taget tilbage. Et spørgsmål, der er blevet taget tilbage af spørgeren, kan ikke overtages af andre medlemmer (FFO, § 22, stk. 3 og 4).