7.2 Proceduren ved forespørgsler

Forespørgslens ordlyd sendes elektronisk til Lovsekretariatet med tydelig markering af, om der er tale om en forespørgsel eller om en hasteforespørgsel, hvem der er forespørgere, herunder ordfører for forespørgerne og til hvilken eller hvilke ministre forespørgslen ønskes stillet.

Udvalget for Forretningsordenen har senest i betænkning og indstilling nr. B 147 af 23. maj  4. juni 2018 om ændring af forretningsorden for Folketinget (Ændring af forskellige arbejdsformer og forretningsgange m.v.) anført, hvilke overvejelser der i almindelighed bør indgå, når en forespørgsel ønskes stillet, herunder om emnet for forespørgslen må formodes at have en bredere politisk interesse, eller om det vil være bedre egnet til at blive behandlet i et fagudvalg, f.eks. ved et samråd med den pågældende minister. 

7.2.1 Fremme af en forespørgsel

Lovsekretariatet sørger for, at forespørgslen bliver offentliggjort på ft.dk og folketingstidende.dk. Folketingets formand anmelder forespørgslen i Folketingssalen.

Folketinget skal give samtykke til, at forespørgslen må stilles (fremmes). Folketingets Præsidium har besluttet, at spørgsmålet skal afgøres, senest den tredje mødedag efter at Folketingets formand har anmeldt forespørgslen. Sagen sættes på dagsordenen for et møde i Folketingssalen, men der er ikke en drøftelse i salen, inden beslutningen om fremme træffes.  Der har været ét tilfælde tilbage i 2000, hvor en forespørgsel er blevet nægtet fremme. Forespørgslen til den daværende socialminister vedrørte ikke dennes opgaver som socialminister, men dennes funktion som sit partis kampagneleder forud for folkeafstemningen den 28. september 2000 om euroen.

En forespørgsel skal vedrøre »et offentligt anliggende«. Der formodes at være meget vide rammer for, hvad en forespørgsel må omhandle. Rent private forhold som f.eks. en ministers måde at forvalte sit private liv på vil Folketingets formand dog formentlig nægte at anmelde i Folketingssalen. Sådanne sager vil antagelig dog først blive drøftet i Udvalget for Forretningsordenen.

Anmeldelse, fremme og afvikling af en forespørgsel skal finde sted i hvert sit møde. 

7.2.2 Hvornår sættes en forespørgsel til forhandling?

Når Lovsekretariatet har modtaget en forespørgsel, kontakter det forespørger og ministersekretariatet i det pågældende ministerium og aftaler, hvilken dag forespørgslen skal forhandles i Folketingssalen. Forespørgselsdebatten skal gennemføres, senest 10 mødedage efter at Folketinget har givet sit samtykke til forespørgslen (FFO, § 21, stk. 2). I praksis sættes en forespørgsel normalt først til forhandling i Folketingssalen, 4-5 uger (svarende til ca. 20 mødedage) efter at Folketinget har givet sit samtykke til, at forespørgselsdebatten bliver gennemført. Muligheden for, at forespørgselsdebatten bliver udsat, er større, hvis forespørgslen er stillet til flere ministre, og specielt hvis den også er stillet til statsministeren. Derfor bliver en forespørgsel af og til omtrykt med forespørgernes indforståelse, så den kun stilles til den mest berørte fagminister.

Ministeren har mulighed for at udsætte en debat om en sag, hvis ministeren anser det for at være i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted inden for den ovennævnte frist. I så fald meddeler ministeren dette til forespørgerne, hvorefter forespørgslen udsættes (FFO, § 21, stk. 2). Bestemmelsen ses ikke at være anvendt.

Er der flere forespørgsler om det samme emne, kan Folketinget behandle dem under et, men oftest bliver de behandlet i umiddelbar forlængelse af hinanden. Præsidiet henstillede i december 2002 til folketingsgrupperne, at de i disse tilfælde bliver enige om en fælles forespørgselstekst. Kan der ikke opnås enighed, vil den forespørgsel, hvor forespørgerne repræsenterer flest medlemmer, efter praksis blive sat til forhandling først. Forespørgslens nummerering er således uden betydning i denne forbindelse.

I betænkning nr. B 69 af 3. maj 2000 om ændring af forretningsordenen henstillede Udvalget for Forretningsordenen til medlemmerne (folketingsgrupperne), at de nøje overvejer behovet for at stille forespørgsler, specielt hen imod folketingsårets afslutning (i april og maj måned), således at tilrettelæggelsen af arbejdet i Folketingssalen kan forbedres. Denne henstilling skal ses i sammenhæng med de overvejelser, Udvalget for Forretningsordenen mener generelt bør indgå, når en forespørgsel ønskes stillet, herunder om emnet for forespørgslen må formodes at have en bredere politisk interesse, eller om det vil være bedre egnet til at blive behandlet i et fagudvalg, f.eks. ved et samråd med den pågældende minister (se betænkning og indstilling nr. B 147 af 23. maj  2018 (Ændring af forskellige arbejdsformer og forretningsgange m.v.).

7.2.3 Afvikling af en forespørgselsdebat

Forespørgselsdebatter afvikles som udgangspunkt efter denne skabelon:

• Forespørgslen indledes med, at en ordfører for forespørgerne først giver en begrundelse for, at forespørgslen er blevet stillet. Ordføreren har 3 minutter til begrundelsen. Ordføreren behøver ikke nødvendigvis være den forespørger, der er nævnt først i forespørgslen. Medlemmerne kan ikke fremsætte korte bemærkninger til ordføreren for forespørgernes begrundelse. Det er ikke muligt på dette tidspunkt at ændre emnet for forespørgslen.
  
  
• Herefter svarer ministeren eller ministrene (FFO, § 21, stk. 3). Ministeren har 15 minutter til at svare. Hvis forespørgslen er stillet til flere ministre, kan den samlede taletid for ministrene udstrækkes til mellem 20 og 25 minutter efter aftale mellem Lovsekretariatet og de involverede ministerier.
  
  
• Folketingets formand kan tillade ordførerne én kort bemærkning til ministeren eller ministrene efter besvarelsen.
  
  
• På grundlag af ministerens svar finder der herefter en forhandling sted, hvor der normalt deltager en ordfører fra hver folketingsgruppe. Ordførerne er placeret på første række i Folketingssalen under behandlingen af forespørgsler og redegørelser, jf. afsnit 7.5.1. 
  
  
• Under forhandlingen er der afsat 5 minutter til hver ordfører i første runde. Den første ordfører, der får ordet, er det medlem, der står først som forespørger. Herefter får ordførerne ordet i sædvanlig ordførerrækkefølge, dvs. efter folketingsgruppernes størrelse. Andre medlemmer kan få ordet til et indlæg på 3 minutter.
  
  
• Under forhandlingen kan medlemmerne fremsætte forslag til vedtagelse, jf. afsnit 7.3. Der kan derudover fremsættes korte bemærkninger til de enkelte ordførere.
  
  
• Når alle ordførerne og eventuelle andre medlemmer har holdt deres ordførertale, får den eller de deltagende ministre ordet som den/de sidste i første runde af forhandlingen. Ministeren eller ministrene får ordet i op til 10 minutter i alt. Efter eventuelle korte bemærkninger til ministeren eller ministrene er første runde af forhandlingen slut.
  
  
• Herefter er der mulighed for at foretage en anden runde af forhandlingen. Den bliver normalt brugt til en afrunding af debatten, men det er ikke altid, at der er ønske hos ordførerne om en anden runde. Ordføreren for forespørgerne kan få ordet i op til 5 minutter i anden runde. Herefter kan eventuelle andre ordførere få ordet i op til 3 minutter.
  
  
• Hvis der er fremsat forslag til vedtagelse, afsluttes forhandlingen med en afstemning om forslagene, jf. afsnit 7.3.3. Bortset fra ved afslutningsdebatten udsættes afstemningen og dermed den formelle afslutning af forespørgslen i praksis til næste mødedag med afstemninger i Folketingssalen.

En forespørgsel kan tages tilbage af forespørgerne, indtil Folketinget begynder på det dagsordenspunkt, hvor forespørgslen skal fremsættes og forhandles. En forespørgsel, der er taget tilbage, kan ikke overtages af andre folketingsmedlemmer (FFO, § 22, stk. 2 og 4).