6.5 Flere ændringslovforslag angående den samme lov

Det forekommer undertiden, at der fremsættes og behandles to eller flere lovforslag, der indebærer ændringer i den samme hovedlov. Selv om forslagsstilleren er opmærksom på dette, før lovforslaget bliver fremsat, bør lovforslag udformes således, at det ikke tager hensyn til andre lovforslag, der allerede er under behandling. Man kan nemlig ikke vide, om de andre lovforslag bliver vedtaget, og i givet fald hvornår det sker. Lovforslaget skal altså ikke udformes således, at der tages højde for de ændringer i hovedloven, som det eller de andre lovforslag vil medføre, hvis de bliver vedtaget. Det samme kan forekomme, hvis et lovforslag ændrer i en bestående hovedlov og et andet lovforslag indeholder henvisninger til denne hovedlov.

Som eksempel kan nævnes, at der fremsættes to lovforslag, som begge indebærer, at der i en eksisterende lov (hovedlov) indsættes en række bestemmelser med den samme betegnelse (f.eks. samme kapitel- eller paragrafnummer), men med forskelligt indhold i de to lovforslag. Som et andet eksempel kan nævnes, at et ændringslovforslag indirekte har betydning for et andet ændringslovforslag til den samme hovedlov, idet det ene lovforslag indebærer konsekvenser i form af rykninger af efterfølgende bestemmelser i hovedloven, typisk stykker, som er omfattet af det andet lovforslag. Da man i disse situationer ikke kan vide, hvilket forslag der først vil blive vedtaget, skal begge lovforslag udformes således, at der ikke tages hensyn til det andet lovforslag. I sådanne situationer vil det være nødvendigt på et ret sent tidspunkt at stille ændringsforslag til det lovforslag, der vedtages sidst. Derfor er det vigtigt, at det pågældende ministerium på et så tidligt tidspunkt som muligt dels gør sig klart, hvad konsekvensen vil være for hvert lovforslag, hvis det vedtages sidst, dels kontakter Lovsekretariatet eller den pågældende udvalgssekretær for at aftale det konkrete forløb, herunder rækkefølgen for lovforslagenes 3. behandling i Folketingssalen.

Hovedreglen er altså, at der ikke skal tages hensyn til andre lovforslag om ændring af den samme hovedlov og lignende tilfælde, men hovedreglen må fraviges i de tilfælde, hvor flere lovforslag har en nær indbyrdes sammenhæng. Problemet kan især opstå, når der både fremsættes et forslag til en ny hovedlov og et lovforslag om ændringer i en række bestående love som følge af den nye hovedlov. Som et eksempel kan nævnes forslag til lov om leje (lovforslag nr. L 47), forslag til lov om boligforhold (lovforslag nr. L 48) og forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og forskellige andre love. (Konsekvensrettelser som følge af lov om leje og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger) (lovforslag nr. L 49), alle fra folketingsåret 2021-22. På grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de tre lovforslag var det uundgåeligt, at der især i det sidstnævnte lovforslag var en række henvisninger til bestemmelser i de to førstnævnte lovforslag. Det er altså især i de tilfælde, hvor der både fremsættes et forslag til en ny hovedlov og et lovforslag om ændringer i en række bestående love som følge af den nye hovedlov, at det kan blive nødvendigt at fravige hovedreglen. Ud over sådanne tilfælde kan der også forekomme tilfælde, hvor to ændringslove har en så tæt indbyrdes sammenhæng, at hovedreglen må fraviges. Som eksempel herpå kan nævnes lovforslag nr. L 145 og 146 fra folketingsåret 2012-13, der begge blev fremsat i tilknytning til lovforslag nr. L 144 (forslag til lov om offentlighed i forvaltningen).