6.2 Typiske fejl

De fejl, der ofte bliver konstateret i forbindelse med den lovtekniske gennemgang, falder inden for følgende hovedområder:

6.2.1 Titler

Lovforslag skal være forsynet med en titel, der kort karakteriserer lovforslagets indhold, og lovforslag, der går ud på at ændre eller ophæve en ældre lov, skal betegnes: forslag til lov om ændring henholdsvis ophævelse af den pågældende ældre lov, eventuelt med en karakteriserende undertitel (FFO, § 10, stk. 1). Fejl forekommer især i forbindelse med titler på ændringslovforslag. Udgangspunktet er, at alle de hovedlove, der foreslås ændret (eller ophævet), skal nævnes i titlen, også selv om ændringerne i eller ophævelsen af en eller flere af disse love er af underordnet karakter. Hvis lovforslaget medfører ændringer i et ikke helt lille antal love (typisk mere end fire), anbefaler administrationen i Folketinget dog, at der bruges en titel, der ikke er unødigt lang, men stadig dækkende. Som eksempler herpå kan nævnes titler som »Forslag til lov om ændring af visse skattelove« og »forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø med flere love«. I de tilfælde, hvor et ændringslovforslag både omfatter en hovedlov og en tidligere gennemført ændringslov, som vedrører den samme hovedlov, bliver der desuden ifølge praksis kun henvist til hovedloven i titlen. F.eks. skal et lovforslag, der ændrer både lov om social service og en tidligere gennemført lov, som medførte ændringer i lov om social service, have som titel »Forslag til lov om ændring af lov om social service« og ikke »Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om ændring af lov om social service«.

Har den lov, der foreslås ændret, en forkortet titel angivet i parentes efter den egentlige titel, anføres den forkortede titel i ændringslovforslagets titel i stedet for lovens fulde titel.

Som en undtagelse herfra bør den fulde titel – inklusive den forkortede titel – dog angives i både ændringslovforslagets titel og indledningen til den relevante paragraf i tilfælde, hvor der med ændringslovforslaget foreslås en ændring af lovens titel.

Hovedreglen om anvendelse af den forkortede titel gælder normalt kun i tilfælde, hvor den forkortede titel er en del af den fulde lovtitel som optrykt i Lovtidende. Som udgangspunkt kan forkortede titler, der alene er etableret i praksis, ikke træde i stedet for lovens fulde, autoritative titel. F.eks. accepteres det ikke at anvende mere jargonprægede lovtitler, heller ikke, selv om sådanne titler undertiden er optaget som søgeord i Retsinformation under populærtitel. Det går altså ikke at skrive »lukkeloven« i stedet for »lov om detailsalg fra butikker m.v.«, »selvejeloven« i stedet for »lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« eller »bemyndigelsesloven« i stedet for »lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.«

Folketingets Administration anbefaler, at der altid angives en undertitel på et ændringslovforslag. Undertitlen skrives i en parentes med stort begyndelsesbogstav. Når titlen skrives i en omløbende (fortsat) tekst, f.eks. i skriftlige fremsættelser og indledninger i ændringslovforslag, skal der ikke sættes punktum forud for parentesen, f.eks. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Ændringer vedrørende skattefrihed for fratrædelsesgodtgørelser)«. Hvis der er tale om at ændre i en ændringslov, medtages undertitlen på den ændringslov, der ønskes ændret, ikke i lovforslagets titel. Den skal dog medtages i den relevante paragrafindledning. Selve lovforslaget til lov om ændring af ændringsloven bør derimod forsynes med en undertitel.

I mange forslag til hovedlove er der optaget bestemmelser, der ændrer eller ophæver eksisterende love. Dette nævnes ifølge praksis ikke i lovforslagets titel, og undertitler anvendes aldrig i forslag til hovedlove. Undertitler bruges heller ikke i beslutningsforslag.

6.2.2 Indledninger i ændringsforslag

Der gælder en række regler for, hvordan indledninger til paragraffer i ændringslovforslag skal affattes. Reglerne findes i afsnit 3.4.4 i Justitsministeriets vejledning af 23. november 2023 om lovkvalitet. Reglerne skal ikke gentages her; men visse regler, som erfaringsmæssigt giver problemer, skal dog fremhæves.

I et ændringslovforslag skal der i indledningen til de enkelte paragraffer være en angivelse af den lov, der skal ændres. Efter tidligere praksis (før 2013) skulle en lovs fulde titel, herunder en eventuel forkortet titel i parentes, angives i indledningen til den relevante paragraf i et ændringslovforslag, uanset om der i selve titlen til ændringslovforslaget henvistes til den forkortede titel på loven. Med henblik på at ensrette anvendelsen af titler i ændringslovforslagets titel og i indledningen til forslagets paragraffer er denne praksis imidlertid nu ændret, således at der i indledningen til en paragraf i ændringslovforslaget alene skal henvises til den forkortede titel på tilsvarende vis, som dette sker i forslagets titel. For love, hvor der ikke er en autoritativ forkortet titel, angives fuldstændig titel, lovnummer og stadfæstelsesdato. Dette omfatter også en eventuel undertitel, hvis der er tale om at ændre i en ændringslov. Der skrives således f.eks.: »I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted) foretages følgende …«.

Tidligere ændringslove og lovbekendtgørelser skal også nævnes i indledningen til paragraffer i ændringslovforslaget. Det forekommer imidlertid ofte, at nye ændringslove vedtages eller lovbekendtgørelser udstedes, umiddelbart inden ændringslovforslaget er blevet fremsat eller eventuelt efter fremsættelsen af ændringslovforslaget, med det resultat, at indledningens oplysninger ikke mere er aktuelle. Normalt vil en ajourføring kunne foretages redaktionelt af Lovsekretariatet.

6.2.3 Konsekvensrettelser i hovedloven

Det sker temmelig ofte, at der i et ændringslovforslag ikke er foretaget de fornødne konsekvensrettelser, som følge af at stykker, numre osv. i den lov, som skal ændres, bliver rykket eller ophævet.

Et eksempel kan være, at man i et ændringslovforslag har stillet forslag om, at der i en paragraf indsættes et nyt stykke, og at det får den konsekvens, at de efterfølgende stykker rykker, men forslagsstilleren har overset, at der er steder i den pågældende lov, hvor der henvises til disse efterfølgende stykker. Hvis der ikke stilles ændringsforslag, der retter op på problemet, indebærer det, at henvisningerne fremover bliver forkerte. Lovsekretariatet foretager en omfattende kontrol inden for den pågældende hovedlov af, om der er foretaget de fornødne konsekvensrettelser, men det er fortsat forslagsstilleren, der har ansvaret for, at lovforslaget ikke indeholder fejl. Under alle omstændigheder kan fejlen kun afhjælpes, ved at der stilles ændringsforslag.

6.2.4 Andre fejl

Sproglige fejl forekommer jævnligt i lovforslag. F.eks. sker det, at der i lovforslag bruges kønsspecifikke betegnelser, f.eks. »han«.

Af andre fejl, der jævnligt forekommer, kan nævnes

• henvisninger til bestemmelser, der ikke eksisterer, eller henvisninger, der er åbenbart forkerte,
  
  
• forkortelser eller begreber, der ikke er almindeligt kendte og ikke defineres eller forklares,
  
  
• indforståede udtryk, herunder på et fremmed sprog, og
  
  
• inkonsekvent sprogbrug.
  
  
  

Det kan endvidere nævnes, at ophævelsesbestemmelser i forslag til ændringslove bør placeres i en selvstændig paragraf og ikke i ikrafttrædelsesbestemmelsen, således som det ofte gøres i forslag til hovedlove. Dette svarer til, at bestemmelser i forslag til hovedlove, som ændrer bestemmelser i andre love, skal placeres i en selvstændig paragraf. Baggrunden for reglen er, at ophævelseslove opfattes på linje med ændringslove (FFO, § 10, stk. 1).