5.8 Planlægning af udvalgsbehandlingen

Udvalget for Forretningsordenen har i betænkning af 7. maj 1999 over beslutningsforslag nr. B 141 om ændring af forretningsorden for Folketinget (Forbedret lovkvalitet og revision af spørgetimen) beskrevet, hvordan udvalgene kan bidrage til en bedre planlægning af folketingsarbejdet. Hovedpunkterne er: Udvalgenes medlemmer har uanset den politiske holdning til et konkret forslag en fælles interesse i, at tekniske og faktuelle spørgsmål vedrørende et forslag er grundigt belyst. På den anden side er det af hensyn til den parlamentariske og politiske proces vigtigt, at udvalgsbehandlingen kan tilpasses det konkrete forslag, ligesom den kan variere fra udvalg til udvalg og fra forslag til forslag.

Udvalgene skal så vidt muligt fremme planlægningen af behandlingen af de enkelte forslag. De fleste udvalg fastlægger en tidsplan for udvalgsbehandlingen af forslag. Det sker typisk på det første møde, efter at forslaget er blevet førstebehandlet. Til brug for drøftelsen på udvalgsmødet udarbejder udvalgssekretæren et udkast til tidsplan, hvor der bl.a. tages hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet og senest mulige dag for 3. behandling. Udvalgssekretæren vil forinden typisk have drøftet udkastet til tidsplan med ministeriet.

På dette udvalgsmøde eller eventuelt på et senere møde tager medlemmerne også stilling til, om udvalget skal gøre noget ekstra ud af arbejdet med lovforslaget. Det kan være at afholde en høring eller et ekspertmøde om forslaget eller at få dele af forslaget nærmere belyst af Folketingets egne medarbejdere, f.eks. udvalgskonsulenterne, EU-konsulenterne eller de økonomiske konsulenter. Udvalget kan også tage stilling til, om medlemmerne skal tage på studiebesøg el.lign. som led i udvalgsbehandlingen.

Nogle udvalg drøfter i starten af et nyt folketingsår ressortministerens lovprogram for på et meget tidligt tidspunkt at få afklaret, om udvalget mener, at der er behov for f.eks. afholdelse af tekniske gennemgange og høringer m.v. i relation til et kommende forslag inden for udvalgets ressortområde.

I visse situationer fastsætter udvalget en tidsplan for behandling af et forslag ved en skriftlig procedure i stedet for på et møde. Det kan f.eks. forekomme, hvis det førstkommende udvalgsmøde først finder sted længere tid efter 1. behandling. Ved forslag, der ønskes hastebehandlet, sker det også, at tidsplan for udvalgets behandling fastsættes af udvalget allerede inden lovforslagets fremsættelse eller inden 1. behandling.

Tidsplanen indeholder normalt:

• En frist for udvalgsmedlemmerne til at stille spørgsmål til ministeren.
  
  
• En frist for ministeren til at besvare spørgsmål.
  
  
• En frist for at stille ændringsforslag.
  
  
• En dato for udvalgets politiske drøftelse.
  
  
• En frist for udvalgsmedlemmerne til at indlevere eventuelle politiske bemærkninger (betænkningsbidrag).
  
  
• En dato for, hvornår udvalget forventer at afgive betænkning. 
  
  

Udvalget tager så vidt muligt hensyn til eventuelle ønsker til processen fra ministeren, f.eks. i forhold til lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Tidsplanen skal derudover bl.a. også tage hensyn til, at organisationer m.fl. får mulighed for at orientere udvalget om deres synspunkter om forslaget, og til frister for lovbehandlingen, se afsnit 1.3.3.

Når udvalget vedtager en tidsplan for behandlingen af et forslag, omdeles tidsplanen som udvalgsbilag på forslaget. Dette bilag vil – i lighed med øvrige bilag til forslaget – blive lagt på Folketingets hjemmeside ft.dk. Her kan interesserede løbende følge med i, hvor langt i processen udvalgsarbejdet er kommet. Udvalget kan på et senere tidspunkt justere tidsplanen, hvis det bliver nødvendigt.