5.3 Henvisning af lovforslag til udvalgsbehandling
Når et forslag er blevet førstebehandlet i Folketingssalen, bliver det henvist til behandling i et udvalg. Henvisningen foregår, ved at formanden siger følgende: »Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til xx-udvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. (Pause). Det er vedtaget.«
I de fleste tilfælde vil der ikke være tvivl om, hvilket udvalg et lovforslag skal henvises til. Der kan imidlertid opstå tvivl, hvis f.eks. et lovforslags indhold overlapper flere udvalgs sagsområder eller der er fremkommet politisk ønske om, at et bestemt udvalg skal behandle et lovforslag. Udvalgshenvisningen afklares inden 1. behandling, oftest på det ugentlige møde om onsdagen, som holdes mellem folketingssekretæren og gruppesekretærerne. Der opstår derfor normalt ikke debat eller afstemning, når Folketingets formand foreslår en udvalgshenvisning.
Betænkningsafgivelsen markerer formelt set afslutningen af udvalgsarbejdet, men et lovforslag kan til enhver tid blive sendt tilbage til behandling i udvalget (FFO, § 9, stk. 1). Efter betænkningsafgivelsen fortsætter en række af udvalgets aktiviteter vedrørende et lovforslag, f.eks. kan udvalget fortsat modtage henvendelser om lovforslaget, og medlemmer kan stille spørgsmål. Disse aktiviteter medfører normalt ikke, at lovforslaget genoptages til formel behandling i udvalget. Hvis der derimod kommer anmodninger om foretræde, eller der skal afholdes samråd i udvalget efter afgivelse af betænkning, er det nødvendigt, at udvalgsbehandlingen formelt genoptages. Der er ikke krav om fornyet udvalgsbehandling, hvis der efter afgivelse af betænkning ønskes stillet ændringsforslag, men det bør overvejes, om ændringsforslagene er af så omfattende karakter, at det vil være hensigtsmæssigt at få forslaget tilbage i udvalget, med henblik på at udvalget kan afgive en tilføjelse til betænkning.
Genoptagelse af udvalgsbehandlingen inden 2. behandling medfører, at udvalget skal afgive en tilføjelse til betænkning. Genoptagelse af den formelle udvalgsbehandling kan ske helt frem til under 2. behandling, ved at et medlem anmoder om at få afbrudt 2. behandling. I et sådant tilfælde afsluttes den fornyede udvalgsbehandling med afgivelse af en tilføjelse til betænkning, inden forslaget kan gå videre til ny 2. behandling.
Efter forhandlingen under 2. behandling og afstemning om eventuelle ændringsforslag overgår lovforslaget til 3. behandling, og Folketinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling. Folketingets formand vil som udgangspunkt foreslå, at et lovforslag går direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Formanden siger: »Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. (Pause). Det er vedtaget.«.
Lovforslaget henvises kun til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling, hvis en ordfører anmoder om det under 2. behandling, eller hvis det står i udvalgets betænkning eller tilføjelse til betænkning, at udvalget ønsker forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Hvis et lovforslag er gået direkte fra 2. behandling til 3. behandling, kan det udvalg, som har behandlet lovforslaget mellem 1. og 2. behandling, dog stadig optage lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling, hvilket i så fald skal meddeles Folketingets formand gennem Lovsekretariatet, jf. FFO, § 12, stk. 4.
Et forslag kan også henvises til udvalget ved at afbryde 3. behandling i Folketingssalen på samme måde som under andenbehandlingen.
Når den fornyede udvalgsbehandling foregår mellem 2. og 3. behandling, afsluttes udvalgsbehandlingen som regel med afgivelse af en tillægsbetænkning, inden lovforslaget går videre til 3. behandling. Alternativt kan udvalget afgive en mundtlig indstilling. Udvalget kan også efter at have afgivet tillægsbetænkning tage lovforslaget op til fornyet udvalgsbehandling. I sådanne tilfælde kan den fornyede udvalgsbehandling resultere i en tilføjelse til tillægsbetænkningen eller afgivelse af mundtlig indstilling. Se afsnit 5.16 for uddybende omtale af tillægsbetænkninger, mundtlige indstillinger m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.14 om udvalgsbehandling efter betænkningsafgivelsen.
Selv om udvalgsbehandlingen er en fast indarbejdet del af Folketingets behandling af forslag, er der ikke noget formelt til hinder for, at Folketinget vedtager et forslag, helt uden at det har været behandlet i et udvalg. Det sker dog kun helt undtagelsesvis, at et lovforslag ikke henvises til udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling.