5.16 Andre dokumenter end betænkninger
Tillægsbetænkning
Tillægsbetænkning er betegnelsen for udvalgets indstilling til et forslag, som udvalget forud har afgivet betænkning over. Et udvalg kan tidligst afgive en tillægsbetænkning, efter at 2. behandling er afsluttet og forslaget er blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling. Tillægsbetænkningen indeholder kun oplysninger om, hvad der er sket under udvalgsbehandlingen efter 2. behandling. Procedurerne omkring og indholdet af en tillægsbetænkning er i det væsentlige som ved en betænkning.
Tilføjelse til betænkning eller til tillægsbetænkning
Tilføjelse til betænkning anvendes, hvis udvalget har afgivet betænkning mellem 1. og 2. behandling og, inden lovforslaget kommer til 2. behandling, ønsker at tilføje noget, eller hvis 2. behandling afbrydes og lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling.
Tilføjelse til tillægsbetænkning anvendes, hvis udvalget har afgivet tillægsbetænkning og ønsker at tilføje noget til denne inden 3. behandling, eller hvis 3. behandling afbrydes og lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling.
Tilføjelsen til betænkning eller til tillægsbetænkning indeholder kun oplysninger om, hvad der er sket under udvalgsbehandlingen, efter at betænkningen eller tillægsbetænkningen er afgivet. Procedurerne omkring og indholdet af en tilføjelse til en betænkning er i det væsentlige som ved en betænkning.
På folketingstidende.dk og ft.dk er der eksempler på forslag, som har været behandlet i udvalg i flere omgange op til den endelige vedtagelse, og hvor der ud over betænkning og tillægsbetænkning i visse tilfælde også er afgivet tilføjelse til betænkning og eventuelt tilføjelse til tillægsbetænkning. Se f.eks. lovforslag nr. 93 af fødevareministeren, beslutningsforslag nr. B 123 af udenrigsministeren fra folketingsåret 2013-14 og lovforslag nr. L 199 af klima-, energi- og bygningsministeren fra folketingsåret 2012-13.
Mundtlig indstilling
Et udvalg kan vælge at afgive en mundtlig indstilling til et lovforslag ved 3. behandling i stedet for at skrive en tillægsbetænkning. Fordelen ved den mundtlige indstilling frem for en tillægsbetænkning er, at udvalget undgår at skulle overholde fristen om, at tillægsbetænkningen skal offentliggøres senest 2 dage før 3. behandling. En mundtlig indstilling anvendes kun, hvis der ikke er stillet ændringsforslag under det fornyede udvalgsarbejde, og hvis ingen af udvalgets medlemmer kræver, at udvalget afgiver en tillægsbetænkning. Hvis indstillingerne er lange – f.eks., fordi de indeholder begrundelser – kan det være en fordel at afgive tillægsbetænkning. Et udvalg, der beslutter at afgive en mundtlig indstilling, skal give besked til Folketingets formand gennem Lovsekretariatet. Mundtlig indstilling afgives fra Folketingets talerstol ved udvalgets formand, medmindre udvalget vælger en anden ordfører.
Omtryk af betænkninger m.v.
Et omtryk er en komplet gengivelse af et dokument (en betænkning, en tillægsbetænkning eller en tilføjelse til en betænkning/tillægsbetænkning) med foretagne ændringer. Baggrunden for, at Folketinget foretager et omtryk, kan være, at der er fejl i betænkningen. I omtrykket angives, at der er tale om et omtryk, og ganske kort, hvori den foretagne ændring består.
Beretninger
Et udvalg kan afslutte behandlingen af lovforslag og beslutningsforslag, som ligger til behandling i udvalget, og som udvalget ikke afgiver betænkning over, ved at afgive en udvalgsberetning (FFO, § 8 a, stk. 6). En beretning afslutter Folketingets behandling af forslaget. Forslaget kommer dermed ikke til videre behandling eller afstemning i Folketingssalen.
En beretning indeholder ikke som en betænkning indstillinger fra folketingsgrupperne eller eventuelle udvalgsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG). I stedet indeholder en beretning politiske tilkendegivelser – der kaldes beretningsbidrag – om det pågældende forslag fra hele udvalget eller fra et flertal og et eller flere mindretal. Endvidere indeholder en beretning over et forslag en kort beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget.
En beretning kan f.eks. benyttes i forbindelse med lovforslag, som et udvalg ikke ønsker til afstemning i Folketingssalen, men som udvalget gerne vil have mere tid til at arbejde med, eksempelvis fordi det er kompliceret eller omfangsrigt.
Lovforslag, der ikke er vedtaget ved en folketingssamlings udløb, bortfalder. Sådanne lovforslag kan genfremsættes i den følgende folketingssamling, men i så fald starter behandlingen af lovforslaget i Folketinget formelt forfra. I den forbindelse er beretningen et instrument, som et flertal i udvalget kan bruge til f.eks. at kommunikere til ministeren, at flertallet ønsker visse dele ændret i det nye lovforslag. Ministeren får så et overblik over, hvilke politiske holdninger folketingsgrupperne og eventuelle udvalgsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG) har til lovforslaget, inden ministeren genfremsætter lovforslaget.
En beretning kan også anvendes i forbindelse med private lov- og beslutningsforslag, som der ikke vil være flertal for ved en eventuel afstemning i Folketingssalen, men som dog indeholder elementer, der (som udgangspunkt) kan samles flertal om. I disse tilfælde kan flertallet afgive en politisk tilkendegivelse i beretningen, som f.eks. kan være udformet som en opfordring til den pågældende minister om at tage nærmere beskrevne initiativer.