5.12 Betænkningsafgivelsen

Udvalgene skal afgive betænkning på et udvalgsmøde. Det er som hovedregel en forudsætning for betænkningsafgivelsen, at der foreligger et omdelt betænkningsudkast, og at alle ændringsforslag, der ønskes stillet, er indarbejdet i betænkningsudkastet. Undtagelsesvis kan udvalget beslutte, at ændringsforslag, der omdeles på selve mødet, men ikke er indarbejdet i betænkningsudkastet, kan stilles i betænkningen, og – endnu mere undtagelsesvis – at ændringsforslag, der er skitseret mundtligt på selve mødet, kan indgå i betænkningen. I sidstnævnte tilfælde vil det typisk dreje sig om ændringsforslag, som der ikke kan samles flertal for, og som de øvrige udvalgsmedlemmer umiddelbart kan forholde sig til.

Som udgangspunkt afgiver udvalget også først betænkning, når der er kommet svar fra ministeren på alle spørgsmål, og der ikke er anmeldt nye deputationer. Udvalget kan dog beslutte at afgive betænkning, selv om der er ubesvarede spørgsmål og anmeldte deputationer.

I praksis imødekommer udvalgene som udgangspunkt ønsker fra enkelte udvalgsmedlemmer om at udsætte betænkningsafgivelsen, som f.eks. begrundes med, at medlemmerne har brug for mere tid til at arbejde yderligere med forslaget.

Præsidiet behandlede i januar 2002 en klage over et udvalgs behandling af et konkret forslag, hvor et snævert flertal i udvalget besluttede at afgive betænkning, selv om mindretallet i udvalget ønskede forslaget yderligere belyst. Præsidiet udtalte i den anledning: »Som led i bestræbelserne på at højne kvaliteten i lovgivningsarbejdet lægger Præsidiet stor vægt på, at lovforslag og beslutningsforslag får en saglig og korrekt behandling i Folketinget. Præsidiet tillægger det således stor betydning, at forslagene som altovervejende hovedregel sikres en behandling, hvor det tilstræbes, at sagen bliver belyst i bred enighed udvalgsmedlemmerne imellem, inden Folketinget træffer sin beslutning.«

Udvalget har ikke pligt til at afgive betænkning over et forslag, som er henvist til udvalget. Det er flertallet i udvalget, som bestemmer, om og i givet fald hvornår udvalget skal afgive betænkning, jf. afsnit 4.2. Mange private forslag når aldrig til betænkningsafgivelse. Når det drejer sig om forslag, som er fremsat af et eller flere folketingsmedlemmer, bør udvalget dog afgive betænkning, når forslagsstillerne med mindst 14 dages varsel skriftligt anmoder derom og anmodningen støttes af et mindretal repræsenterende mindst to femtedele af udvalgets medlemmer (FFO, § 8 a, stk. 2).

Udvalgets afgivelse af betænkning er en forudsætning for, at forslaget kan komme videre til 2. behandling i Folketingssalen.

Betænkningsafgivelsen er opdelt i to faser: En politisk drøftelse og selve betænkningsafgivelsen. De to faser kan være fordelt på to møder, således at udvalget på det første møde tager den politiske drøftelse og på et efterfølgende møde foretager den formelle betænkningsafgivelse. Andre gange foregår den politiske drøftelse og betænkningsafgivelsen på samme møde.

Indholdet af den politiske drøftelse kan spænde vidt: Fra på den ende side at være en reel politisk forhandling om lovforslagets emner, herunder formuleringen af eventuelle tilkendegivelser fra udvalget, til på den anden side blot at være en konstatering af, at udvalget er klar til at afgive betænkning.

Selve betænkningsafgivelsen foretages, ved at udvalgsformanden spørger ordførerne i rækkefølge efter folketingsgruppernes størrelse i udvalget og eventuelle udvalgsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG) om først indstillingen til eventuelt stillede ændringsforslag og herefter om indstillingen til lovforslaget i sin helhed.

Hvis der er stillet mange ændringsforslag, kan det være nødvendigt at gruppere dem og bede om indstillinger ad flere omgange. Hvis ikke alle indstillinger og politiske bemærkninger er modtaget på mødet, fastsætter udvalget i praksis en kort frist til at komme med indstilling og/eller aflevere politiske bemærkninger – typisk senere samme dag eller den følgende dag. I sådanne tilfælde meddeles indstilling og eventuelle politiske bemærkninger efterfølgende til Udvalgssekretariatet. Indstillingerne fra ordførerne under mødet noteres af Udvalgssekretariatet og indgår herefter i den endelige formulering af udvalgsbetænkningen. Betænkningen anses for afgivet, når et flertal i udvalget har tilkendegivet at være indstillet på at afgive betænkning, og de ordførere, der er til stede, har meddelt udvalgsformanden, hvordan de stiller sig til forslaget og eventuelle ændringsforslag.

Betænkningen er normalt ikke klar umiddelbart efter betænkningsafgivelsen. Det skyldes, at det tager tid at få de mundtligt afgivne indstillinger formuleret skriftligt, ligesom nogle indstillinger og politiske bemærkninger måske først bliver afleveret efter mødet. Endvidere tager det tid med formaliakontrol, korrekturlæsning og offentliggørelse af betænkningen. Dette indebærer, at en betænkning ofte først er offentliggjort en eller flere dage efter selve betænkningsafgivelsen afhængigt af de konkrete omstændigheder, herunder hvornår lovforslaget skal til 2. behandling.

Betænkninger offentliggøres under hensyn til deres betydning som udgangspunkt hurtigst muligt. Der gælder efter Folketingets forretningsorden og praksis nogle frister for offentliggørelse af betænkninger, jf. afsnit 1.3.3 og 5.2. Disse frister udgør den yderste grænse for, hvor sent en betænkning kan offentliggøres, medmindre Folketinget har meddelt de nødvendige dispensationer fra fristerne, se afsnit 3.8. Hvis fristerne og særlige omstændigheder nødvendiggør det, kan en betænkning eventuelt offentliggøres uden at være korrekturlæst.

Betænkninger omdeles i udvalget som bilag til det pågældende forslag og bliver som andre udvalgsbilag lagt på folketingstidende.dk og ft.dk.