3.5 Efter forhandlingernes afslutning
Er forhandlingerne ved en behandling af et forslag i Folketingssalen afsluttet, kan ingen få ordet fra talerstolen – heller ikke til procedurespørgsmål, men medlemmerne kan fra deres pladser besvare formandens forskellige processuelle spørgsmål, f.eks. om de ønsker afstemning om ændringsforslag eller fornyet udvalgsbehandling.