3.1 Fremsættelsestale og fremsættelsestidspunkt
Forhandlingerne i Folketingssalen ledes af Folketingets formand. Formanden sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform, og ethvert medlem skal underkaste sig formandens afgørelse angående opretholdelse af ordenen (FFO, § 4).
Folketinget har fire næstformænd og fem tingsekretærer, som er valgt blandt Tingets medlemmer. Hvis møderne i Folketingssalen ikke ledes af formanden, er det en af næstformændene eller tingsekretærerne, der leder mødet (FFO, § 5).
Formanden (eller den fungerende formand) bistås under møderne af en medarbejder i Folketingets Administration.
Den formelle fremsættelse af et forslag i Folketinget foregår ved en kortfattet skriftlig sammenfatning af forslagets hovedpunkter, som sammen med forslaget offentliggøres på folketingstidende.dk og ft.dk, når formanden har anmeldt fra talerstolen, at forslaget ønskes fremsat.
Oprindelig var fremsættelsestalen mundtlig, som ordet antyder, men siden folketingsåret 1992-93 har den mundtlige fremsættelsesform ikke været anvendt.
Beslutningsforslag fra medlemmer eller regeringen bør normalt fremsættes senest den 1. marts, hvis forslagsstilleren ønsker, at forslaget skal behandles i det pågældende folketingsår (FFO, § 17, stk. 3). Med henblik på at opnå en større spredning i fremsættelsestidspunktet for beslutningsforslag gennemføres i folketingsårene 2023-24 og 2024-25 en forsøgsordning med to årlige frister for fremsættelse af beslutningsforslag: en efterårsfrist og en forårsfrist, den 1. marts. Begge frister annonceres ved samlingens begyndelse. Se nærmere herom i kapitel 1 og Udvalget for Forretningsordenens beretning nr. 11 af 9. februar 2022 om visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling af beslutningsforslag.
Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet bør regeringen ved folketingsårets begyndelse fremsætte hovedparten af de lovforslag, som den påtænker at fremsætte i løbet af folketingsåret (FFO § 10, stk. 3). En minister eller et folketingsmedlem bør senest fremsætte et lovforslag den 1. april, hvis forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår (FFO, § 10, stk. 3). Hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse. Desuden bør det oplyses, om forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår.
Et erhvervsrettet lovforslag bør normalt fremsættes i åbningsugen, hvis ministeren ønsker, at forslaget skal være vedtaget 4 uger før en forudsat ikrafttrædelse den 1. januar, og ministeren bør oplyse dette i fremsættelsestalen.
Efter forretningsordenen må 3. behandling af et lovforslag ikke finde sted, før 40 dage efter at lovforslaget er fremsat (FFO, § 13, stk. 1). Folketinget kan dog med simpelt flertal give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage efter fremsættelsen. Før 30 dage kræver dispensation med et kvalificeret flertal på ¾ af Folketingets medlemmer (FFO, § 42). Hvis en minister ønsker et lovforslag behandlet på mindre end 40 dage, bør ministeren også oplyse dette i fremsættelsestalen, herunder oplyse det, hvis dispensation vil være påkrævet.
Hvis et lovforslag fra regeringen ikke har været i høring, eller hvis høring først sker samtidig med fremsættelsen, bør ministeren oplyse det i fremsættelsestalen sammen med en begrundelse herfor. Ønsker ministeren 1. behandling, inden høringssvar og kommenteret høringsoversigt er sendt til Folketinget, bør dette også stå i fremsættelsestalen.
I fremsættelsestalen bør følgende særlige punkter således anføres, såfremt situationen kræver det:
- Ønske om hastebehandling.
- Ønske om færdigbehandling i samme folketingsår af lovforslag, der først fremsættes efter den 1. april.
- Ønske om færdigbehandling af et erhvervsrettet lovforslag 4 uger før en forudsat ikrafttrædelse den 1. januar.
- Ønske om 1. behandling, inden høringssvar og høringsnotat foreligger.