2.6 Borgerforslag - en særlig type beslutningsforslag

Folketinget indførte i 2018 en borgerforslagsordning, der går ud på, at borgere kan komme med deres egne forslag til Folketinget om noget, som de mener bør ændres i samfundet. For at oprette eller støtte et borgerforslag skal man have stemmeret til folketingsvalg. Læs mere om borgerforslagsordningen, herunder betingelserne for at stille borgerforslag og reglerne om indholdet af borgerforslag, på Folketingets hjemmeside borgerforslag.dk.

Ordningen går ud på, at borgerforslag, der inden for en frist på 180 dage opnår støtte fra 50.000 borgere (kaldet støttere), fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget af de partier, der støtter borgerforslagsordningen, og at forslaget kommer til 2. (sidste) behandling i Folketingssalen. 

Borgerforslag behandles i øvrigt som andre private beslutningsforslag.

2.6.1 Borgerforslaget bliver til et beslutningsforslag

Når et borgerforslag har opnået 50.000 støttere, lægger Folketingets Administration forslaget ind i Folketingets skabelon for beslutningsforslag og korrekturlæser det. 

Herefter sender administrationen forslaget til partigrupperne og eventuelle medlemmer uden for grupperne og beder dem tage stilling til, om de vil være med til at fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget, og i givet fald hvilket medlem for hver gruppe der skal være forslagsstiller. Borgerforslag bliver nemlig ikke automatisk fremsat i Folketinget, selv om de har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at det følger af grundloven, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Borgerforslagene fremsættes af de politiske ordførere eller tilsvarende fremtrædende medlemmer, f.eks. gruppeformænd, fra alle de partier i Folketinget, der støtter borgerforslagsordningen. Medlemmer uden for grupperne kan også medvirke til fremsættelsen.

Formålet med denne fremgangsmåde er at sikre, at det fremstår klart, at der ikke er noget parti eller medlem, som særskilt har æren eller ansvaret for borgerforslagets indhold. Fremsættelsen er alene udtryk for, at partierne bag ordningen i fællesskab påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Af samme grund tilføjes der i bemærkningerne til beslutningsforslaget en standardformulering om, at der er tale om et borgerforslag, og at fremsættelsen ikke kan tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold. Dette fremgår også af den skriftlige fremsættelsestale.

Et beslutningsforslag, der udspringer af et borgerforslag, indeholder »(borgerforslag)« i slutningen af titlen. 

Ingen fremsættelsesfrister for borgerforslag

De frister, der gælder for fremsættelse af private beslutningsforslag, gælder ikke for borgerforslag. 
Opnår et borgerforslag 50.000 støttere tæt på den mødefri periode, beslutter udvalget, om det ønsker at behandle forslaget inden den mødefri periode eller i det nye folketingsår.

2.6.2 Udvalgsbehandling af borgerforslag før 1. behandling

Borgerforslagets indhold afgør, hvilket fagudvalg der skal behandle det. Vurderer udvalget, at der er væsentlige spørgsmål i borgerforslaget, der skal afklares inden 1. behandling af beslutningsforslaget, kan udvalget stille spørgsmål til fagministeren om forslagets mulige konsekvenser.

Hvis udvalget vurderer, at et forslag er formuleret så bredt, at det kan være vanskeligt for en minister at besvare spørgsmål om f.eks. dets økonomiske konsekvenser, kan udvalget vælge at indlægge forudsætninger i spørgsmålene. Udvalget vil også kunne spørge til forskellige konkrete modeller for udmøntning af forslaget eller dele heraf.  

Formålet med at stille disse spørgsmål inden 1. behandling er at styrke Folketingets samlede beslutningsgrundlag i forbindelse med behandlingen af borgerforslaget. Udvalget sætter derfor en frist for ministerens besvarelse af spørgsmålene, så medlemmerne har mulighed for at anvende svarene i deres forberedelse til 1. behandling.

Desuden kan udvalget før 1. behandling invitere stillerne af borgerforslaget til at komme i foretræde i udvalget for at redegøre for baggrunden for forslaget.

2.6.3 Behandlingen af borgerforslag i Folketingssalen

Behandlingen af borgerforslag i salen foregår ligesom behandlingen af andre private beslutningsforslag.

Ved 1. behandling er der dog ingen ordfører for forslagsstillerne af borgerforslaget. Det betyder, at ministeren får ordet først efterfulgt af ordførerne i sædvanlig rækkefølge efter folketingsgruppernes størrelse.

2.6.4. Udvalgsbehandling af borgerforslag efter 1. behandling

Under udvalgsbehandlingen har udvalget de samme muligheder for behandling af forslaget som ved udvalgsbehandlingen af andre lov- og beslutningsforslag. Udvalget kan f.eks. stille spørgsmål til ministre, afholde samråd og modtage deputationer. Har udvalget ikke inviteret stillerne af borgerforslaget til at komme i foretræde inden 1. behandling, kan udvalget vælge at gøre dette efter 1. behandling. 

2.6.5 Ændringsforslag til borgerforslag

Udvalget kan i forbindelse med udvalgsbehandlingen af borgerforslaget bl.a. overveje at stille ændringsforslag med henblik på en præcisering af det foreslåede. Et ændringsforslag kan f.eks. gå ud på, at regeringen pålægges at udarbejde en analyse af emnet for forslaget eller at indkalde til politiske forhandlinger, frem for at det med forslaget direkte kræves, at der skal ske en bestemt regelændring eller forandring i samfundet. 

2.6.6 Afgivelse af beretning over borgerforslag

Borgerforslagsordningen bygger på en forudsætning om, at der afgives betænkning over et borgerforslag, så det kan komme til afstemning om vedtagelse eller forkastelse i Folketingssalen.

Vurderer udvalget, at et borgerforslag ikke egner sig til en endegyldig politisk afgørelse i form af vedtagelse eller forkastelse ved 2. (sidste) behandling og dette ikke hensigtsmæssigt kan afhjælpes ved ændringsforslag, kan udvalget fravige forudsætningen om at afgive betænkning over borgerforslaget og i stedet afgive en beretning.

Af hensyn til den forventning, der normalt vil være hos borgerforslagets stillere og støttere, bør et udvalg dog kun anvende muligheden, hvis der er flertal i udvalget om en beretningstekst, som indebærer en form for videre politisk opfølgning på forslaget, f.eks. en opfordring til regeringen om at undersøge bestemte forhold nærmere, fremlægge en handlingsplan, fremsætte lovforslag, ændre administrative forskrifter eller indkalde til politiske forhandlinger.

2.6.7 Hvis borgerforslagets formål er opfyldt, inden folketingsbehandlingen er afsluttet

Formålet med et borgerforslag kan blive opfyldt, inden folketingsbehandlingen af forslaget er afsluttet. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis der er indgået en politisk aftale eller vedtaget et lovforslag, som opfylder borgerforslagets formål, parallelt med folketingsbehandlingen af forslaget.

Skulle en sådan situation opstå, inden forslaget er blevet førstebehandlet, kan udvalget efter FFO, § 9, stk. 1, anmode om, at beslutningsforslaget bliver henvist direkte til udvalgsbehandling uden en forudgående 1. behandling. Formålet med denne fremgangsmåde er, at udvalget kan afslutte folketingsbehandlingen af borgerforslaget ved at afgive en beretning, hvor udvalget konstaterer, at udvalget anser formålet med borgerforslaget for opfyldt.

2.6.8 Genfremsættelse af borgerforslag

Ved folketingsårets afslutning og ved udskrivelse af valg bortfalder borgerforslag, som ikke er behandlet færdig i Folketinget, ligesom øvrige lov- og beslutningsforslag.

Folketingets Administration vil i sådanne tilfælde spørge folketingsgrupperne og eventuelle medlemmer uden for grupperne i det nye folketingsår eller den nye samling, hvem der vil medvirke til en genfremsættelse. Det skyldes, at forudsætningen for borgerforslagsordningen er, at Folketinget afslutter behandlingen af et borgerforslag. 

2.6.9 Borgerforslag med en anmærkning

Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer. Er det uklart, om forslaget kan det, giver Folketingets Administration det en såkaldt anmærkning ved offentliggørelsen af forslaget på borgerforslag.dk.

Formålet med anmærkningen er at gøre offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støttere.

Opnår et borgerforslag med en anmærkning det krævede antal støttere, vil Folketingets Lovsekretariatet vurdere forslagets forhold til grundloven og give en indstilling til folketingsgrupperne om, hvorvidt forslaget kan fremsættes.

Indtil videre har ét borgerforslag med en anmærkning opnået 50.000 støttere. Det drejer sig om et borgerforslag om omskæring (beslutningsforslag nr. B 9 fra folketingsåret 2018-19, 1. samling). Forud for fremsættelsen udarbejdede Lovsekretariatet et notat om borgerforslagets forhold til grundloven. Notatet indeholdt en indstilling til folketingsgrupperne om, at forslaget kunne fremsættes, da det var Lovsekretariatets vurdering, at forslaget kunne gennemføres inden for grundlovens rammer. Efter fremsættelsen blev notatet omdelt offentligt på beslutningsforslaget.