2.3. Fremsættelsen

Lovforslag og beslutningsforslag kan – bortset fra forslag til finanslov og de i budgetloven forudsatte forslag til love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner samt eventuelle lovforslag om ændring af tidligere vedtagne love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som regeringen ønsker at fremsætte i forbindelse med forslag til finansloven – kun fremsættes på dage, hvor der er møde i Folketingssalen (FFO, § 10, stk. 1 og 2). Folketingets formand anmelder typisk forslaget ved begyndelsen eller slutningen af et møde. Forslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har begæret mundtlig fremsættelse, hvilket ikke er sket i mange år.

Forslaget og den skriftlige fremsættelsestale skal være frigivet i Lex Dania senest 1 time forud for fremsættelsestidspunktet og således klar til offentliggørelse på folketingstidende.dk, når formanden anmelder forslaget. I helt ekstraordinære situationer, hvor det f.eks. på grund af tekniske problemer ikke er muligt at offentliggøre forslaget på folketingstidende.dk ved anmeldelsen, kan forslaget udsendes til medlemmerne i elektronisk form eller omdeles i papirform (FFO, § 39, stk. 2).

Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet bør hovedparten af de lovforslag, som regeringen påtænker at fremsætte i løbet af folketingsåret, fremsættes ved folketingsårets begyndelse (FFO, § 10, stk. 3). Lovforslag bør normalt fremsættes senest den 1. april, for at forslagsstilleren kan regne med, at det kan færdigbehandles i det pågældende folketingsår (FFO, § 10, stk. 3). Forslag til folketingsbeslutning, der ikke fremkommer som indstilling fra et udvalg, bør normalt fremsættes senest den 1. marts, for at forslagsstilleren kan regne med, at det kan færdigbehandles i det pågældende folketingsår (FFO, § 17, stk. 3). Endvidere gennemføres for folketingsårene 2023-24 og 2024-25 en forsøgsordning med en yderligere frist for fremsættelse af beslutningsforslag, ifølge hvilken beslutningsforslag, der fremsættes inden en nærmere fastsat efterårsfrist omkring den 15. november, kan forventes færdigbehandlet inden den 1. marts. Udkast til beslutningsforslag bør sendes til Udvalgssekretariatet senest 1 uge før fremsættelsesfristen.

I den forbindelse bemærkes, at Udvalget for Forretningsordenen i betænkning og indstilling af 23. maj 2018 over beslutningsforslag nr. B 147 om ændring af forretningsorden for Folketinget, 2017-18, opfordrede Folketingets formand til i almindelighed at afslå direkte udvalgshenvisning af beslutningsforslag, jf. FFO, § 17, stk. 2, for så vidt angår beslutningsforslag, der fremsættes efter fristen den 1. marts, for at undgå, at der skabes en forventning om en senere 1. (eneste) behandling.
 

2.3.1 Fremsættelse af regeringsforslag

Så snart et ministersekretariat kan forudse fremsættelsestidspunktet for et regeringsforslag med tilstrækkelig sikkerhed, skal det af hensyn til planlægningen henvende sig til Lovsekretariatet for at aftale datoen for 1. behandling.

Forud for fremsættelsen sender det pågældende ministerium følgende til Folketingets Lovsekretariat:

• Et eksemplar af lovforslaget (uden bemærkningerne).
  
  
• Et eksemplar af fremsættelsestalen.
  
  
• Et eksemplar af det af ministeren underskrevne brev med anmodning om fremsættelse.

Ministeriet stiler brevet til Folketingets formand, men sender det altid til Lovsekretariatet. Ministeriet bør altid skrive »haster/bringes« på kuverten og aflevere brevet direkte i Lovsekretariatet.

Ideelt set bør ministeriet sende lovforslaget til Folketinget i god tid inden den ønskede fremsættelsesdato, og dette bør først ske, efter at regeringen i et ministermøde har besluttet at fremsætte lovforslaget og regenten har tiltrådt dette med sin underskrift. Men normalt ønsker ministeriet at fremsætte lovforslaget, straks efter at regenten har tiltrådt fremsættelsen, hvilket kan ske ved et statsrådsmøde eller uden for statsrådet. Derfor sender ministeriet ofte lovforslaget til Lovsekretariatet, før det er blevet godkendt på et ministermøde. Når lovforslaget er godkendt på et ministermøde, og når regenten med sin underskrift har tiltrådt, at lovforslaget kan fremsættes, skal Lovsekretariatet have telefonisk bekræftet, at det skal fremsættes.

Når et ministerium ønsker et lovforslag fremsat, aftaler ministersekretariatet en fremsættelsesdato med Lovsekretariatet. Lovsekretariatet skal have modtaget lovforslaget, fremsættelsestalen og følgebrevet senest kl. 11 dagen før fremsættelsen. Når Lovsekretariatet har modtaget materialet, giver det lovforslaget et L-nummer, og det er herefter ministeriets ansvar, at L-nummeret og fremsættelsesdatoen indskrives i lovforslaget, og at lovforslaget, senest 1 time før det skal anmeldes i Folketingssalen, er frigivet i Lex Dania Klient og således er klar til offentliggørelse på ft.dk og folketingstidende.dk.

2.3.2 Fremsættelse af private forslag

Lov- og beslutningsforslag fra folketingsmedlemmer (private forslag) fremsættes i praksis altid skriftligt. Derfor skal forslaget ledsages af en skriftlig fremsættelsestale. Talen indskrænker sig i hovedreglen til følgende standardtale:

»Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til ... ((Lov)forslag nr. L 00). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.«

Ordføreren for forslagsstillerne nævnes altid først i rækken af forslagsstillere uanset partimæssig eller alfabetisk rækkefølge. Eventuelle andre forslagsstillere fra ordførerens folketingsgruppe følger – i alfabetisk rækkefølge – umiddelbart efter ordføreren for forslagsstillerne, således at alle forslagsstillere fra dennes folketingsgruppe står samlet. Det skal være helt afklaret, hvem der er ordfører for forslagsstillerne.

Efter den folketingsgruppe, som ordføreren for forslagsstillerne tilhører, kommer forslagsstillerne fra den – blandt de resterende folketingsgrupper – største folketingsgruppe i alfabetisk orden. Derefter kommer forslagsstillerne fra den næststørste folketingsgruppe på samme måde osv. Hvis en anden folketingsgruppe end den, som ordføreren for forslagsstillerne tilhører, udtrykkeligt beder om at få fremhævet folketingsgruppens ordfører på området, trækkes den pågældende frem først i rækken af medlemmer fra dennes folketingsgruppe.

Folketingsmedlemmer, som har orlov, kan ikke fremsætte forslag.

Selv om det ikke er et formelt krav, bør der være mindst to forslagsstillere for bl.a. at gardere sig mod, at en forslagsstiller kan være på orlov eller på anden måde fraværende, når forslaget skal behandles. 

Lovsekretariatet tildeler og registrerer løbende numre til forslag, som skal fremsættes. Udvalgssekretæren og Lovsekretariatet aftaler datoen for fremsættelsen af forslaget. Forslag fremsættes så hurtigt som muligt. Forslag kan kun fremsættes på mødedage. Udvalgssekretæren orienterer forud for fremsættelsen ordføreren for forslagsstillerne om fremsættelsestidspunktet.

Private forslag vil normalt blive førstebehandlet i salen. Lovsekretariatet aftaler dato for 1. behandling med ordføreren for forslagsstillerne.

Private forslag kan dog blive henvist til udvalgsbehandling uden 1. behandling, hvis forslagsstillerne ønsker det. Udvalgshenvisningen sker i så fald umiddelbart ved fremsættelsen. Forslagsstillerne skal derfor inden dette tidspunkt over for Lovsekretariatet tilkendegive, at forslaget ønskes henvist direkte til udvalgsbehandling.

Denne fremgangsmåde kan f.eks. være hensigtsmæssig ved genfremsættelse af et beslutningsforslag fra tidligere folketingsår, som har været undergivet 1. behandling. Med en direkte udvalgshenvisning af forslaget kan udvalget arbejde videre med det på baggrund af behandlingen af det oprindelige forslag. 

En direkte udvalgshenvisning kan også være relevant, hvis forslagsstillerne foretrækker en anden form for drøftelse eller belysning af forslaget end normal 1. behandling, f.eks. en åben udvalgshøring med inddragelse af interesseorganisationer og eksperter m.fl.