2.2. Private forslag

I de følgende afsnit beskrives de arbejdsgange og retningslinjer, som gælder, når folketingsmedlemmer ønsker at fremsætte et lovforslag eller et beslutningsforslag.

2.2.1 Forslag fra folketingsmedlemmer

Et lovforslag eller beslutningsforslag, som er fremsat af et folketingsmedlem, kaldes et privat forslag, fordi det ikke er fremsat af regeringen. I praksis er hovedparten af de private forslag beslutningsforslag, men der fremsættes også i hvert folketingsår et mindre antal private lovforslag.

En lov er bl.a. karakteriseret ved, at den har umiddelbar retsvirkning for borgerne, og at den skal anvendes af forvaltning og domstole. Der stilles derfor flere krav til indholdet af et lovforslag end til indholdet af et beslutningsforslag. Et privat lovforslag kan være velegnet, hvis der er tale om en mindre, veldefineret ændring i gældende lovgivning, men er mindre egnet, hvis der er tale om kompliceret eller omfattende lovstof.

Beslutningsforslag indeholder typisk et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring adresseret til den relevante minister om at foretage en udmøntning, f.eks. i form af fremsættelse af et lovforslag med et nærmere angivet indhold. Et beslutningsforslags politiske og principielle aspekter er normalt fremtrædende under Folketingets behandling af forslaget. Hvis Folketinget vedtager et beslutningsforslag, vil ministeren efter de almindelige parlamentariske regler være politisk forpligtet til at udmønte folketingsbeslutningen.

Udvalget for Forretningsordenen vedtog i beretning nr. 11, folketingsåret 2021-22, et kodeks for arbejdet med private beslutningsforslag. Formålet med kodekset var at styrke og kvalificere brugen af private beslutningsforslag som parlamentarisk værktøj og derved fremme et folkestyre, der lytter, involverer og samarbejder om at gennemføre politik. Kodekset angiver et sæt overordnede spilleregler og opmærksomhedspunkter, som forslagsstillere som hovedregel bør følge i arbejdet med private beslutningsforslag. 

Det fremgår bl.a. af kodekset, at man bør overveje, om der er andre muligheder for at udfordre en ministerens holdning end et beslutningsforslag, at man bør undlade at fremsætte et beslutningsforslag, hvis et andet parti har fremsat et forslag med et emnemæssigt beslægtet indhold, og at forslagsstillere som hovedregel bør undersøge inden fremsættelsen, om andre partier ønsker at være medforslagsstillere. Det fremgår også, at beslutningsforslag skal være af en sådan kvalitet og karakter, at de er velegnede som grundlag for en politisk debat i Folketingssalen, og så de er forståelige for borgere og organisationer, der ønsker at følge debatten. 

Kodekset fremgår i sin helhed af Præsidiets vejledning til Folketingets medlemmer og gruppesekretariater om arbejdet med private beslutningsforslag (december 2022). Præsidiets vejledning indeholder også en praktisk guide for folketingsmedlemmer og gruppesekretariater til at udarbejde og fremsætte beslutningsforslag, herunder en skabelon for, hvordan man kan opbygge et beslutningsforslag.

Udvalgssekretæren for det relevante folketingsudvalg bistår folketingsmedlemmerne med at udarbejde og fremsætte private forslag. Denne bistand kan variere fra forslag til forslag afhængigt af den rådgivning og bistand, som de pågældende folketingsmedlemmer efterspørger. Udvalgssekretariatets bistand foregår i fortrolighed mellem de pågældende folketingsmedlemmer og Udvalgssekretariatet. 

Udvalgssekretariatets bistand kan ske på to måder:

Den ene omfatter de tilfælde, hvor folketingsmedlemmer fremsender et privat forslag til Udvalgssekretariatet, med henblik på at forslaget skal fremsættes i Folketinget. I disse tilfælde gennemgår udvalgssekretæren forslaget for eventuelle fejl og uklarheder i teksten, hvorunder også kilder, henvisninger og citater bliver kontrolleret med bistand fra Folketingets Bibliotek. Stavemåde og tegnsætning bliver tilrettet efter Retskrivningsvejledning for Folketingstidende. Der bør ikke være udenlandsk tekst i private forslag, heller ikke færøsk eller grønlandsk.

Hvis forslaget helt eller delvis er en genfremsættelse af et tidligere forslag, henvises i bemærkningerne til den tidligere fremsættelse. 

Hvis udvalgssekretæren bliver opmærksom på, at et forslag kan give problemer i forhold til grundloven, EU-retten, internationale forpligtelser (menneskerettighedskonventioner m.v.) eller grundlæggende retsprincipper, påpeger denne det over for forslagsstillerne, ligesom udvalgssekretæren orienterer forslagsstillerne, hvis denne skønner, at der kan være grund til at overveje andre indholdsmæssige ændringer.  

Afslutningsvis bliver forslaget korrekturlæst af Folketingstidende og herefter fremsat i Folketingssalen. 

Udvalgssekretæren orienterer løbende forslagsstillerne om, hvor langt i processen forslaget er nået, herunder hvornår det bliver fremsat. Udvalgssekretæren bestræber sig på, at forslaget kan blive fremsat hurtigst muligt. 

Fra et privat forslag bliver indleveret til Udvalgssekretariatet, til det bliver fremsat i Folketinget, vil der – afhængigt af hvor kompliceret forslaget er – normalt gå cirka en uge.

Den anden hovedgruppe af Udvalgssekretariatets bistand i forbindelse med private forslag omfatter de tilfælde, hvor et folketingsmedlem anmoder om bistand til udarbejdelse af udkast til et privat forslag fra bunden af. I disse tilfælde skal folketingsmedlemmet som minimum angive baggrunden for og formålet med forslaget. Men det er også nyttigt, hvis folketingsmedlemmet herudover kan forsyne udvalgssekretæren med så mange relevante oplysninger som muligt, herunder referencer til kilder som f.eks. ministersvar, avisartikler, skriftlige henvendelser osv. På baggrund heraf udarbejder udvalgssekretæren et udkast til forslagets titel og tekst og til den faktuelle del af forslagets bemærkninger.

Folketingsmedlemmer vil normalt selv skrive den rent politiske del af forslagets bemærkninger, men der er ikke noget til hinder for, at udvalgssekretæren også skriver udkast til denne del på baggrund af anvisninger fra forslagsstillerne. 

Udvalgssekretæren sender udkastet til det pågældende folketingsmedlem, som herefter tager stilling til, om forslaget skal fremsættes, eventuelt med justeringer.

2.2.2 Udvalgsbehandlingen af private forslag

Udvalgsbehandlingen af private lov- og beslutningsforslag foregår på samme måde som behandlingen af regeringens lov- og beslutningsforslag. Det betyder, at der som en del af udvalgsbehandlingen kan stilles spørgsmål til skriftlig besvarelse til den ansvarlige minister, afholdes samråd og høringer og stilles ændringsforslag m.v.

Behandlingen af private forslag kan afsluttes med en betænkning, hvis udvalget  –  og især forslagsstillerne  –  ønsker forslaget til afstemning i Salen. Forslagsstillerne kan også undlade at sende forslaget til afstemning og sidste behandling i Salen, f.eks. hvis hovedformålet med forslaget primært var at få den politiske debat om forslaget under førstebehandlingen. I sådanne tilfælde sker der ikke nødvendigvis mere med med et privat forslag, end at det førstebehandles. 

Udvalgsbehandlingen af private forslag kan også –  i stedet for en betænkning –  afsluttes med en beretning over forslaget. En beretning kan f.eks. være relevant i forbindelse med private forslag, som der ikke vil være flertal for ved en afstemning i Folketingssalen, men som dog indeholder elementer, som der umiddelbart kan samles flertal om. I disse tilfælde kan flertallet afgive en politisk tilkendegivelse i beretningen, som f.eks. kan være udformet som en opfordring til en minister om at tage bestemte initiativer, f.eks. at undersøge en politisk problemstilling nærmere. Se mere om beretninger over lov- og beslutningsforslag i afsnit 5.16.

2.2.3 Beretninger af almen art

Et udvalg kan også afgive beretning om et emne, som ikke nødvendigvis tager afsæt i et lov- eller beslutningsforslag. Sådanne beretninger kaldes beretninger af almen art.

En beretning af almen art kan f.eks. være et relevant værktøj, hvis udvalget har beskæftiget sig med et konkret emne og udvalget eller et flertal i udvalget i den forbindelse ønsker at tilkendegive en politisk holdning til emnet. Tilkendegivelserne i en beretning af almen art (beretningsbidrag) kan f.eks. være formuleret som en politisk intention om at følge op på udviklingen i en bestemt sag eller en opfordring til ministeren om at igangsætte initiativer.

Et udvalg skal i henhold til Præsidiets vejledning om arbejdet med private beslutningsforslag, december 2022, side 6 og 19, som udgangspunkt kun afgive en beretning af almen art, hvis den er udtryk for et flertals holdning.

2.2.4 Forslag fra udvalg

Folketingsudvalg kan også fremsætte private forslag. Det sker normalt i en betænkning og indstilling. Der forekommer to typer af betænkninger og indstillinger:

• I den ene type fremsættes et egentligt beslutningsforslag, der undergives to behandlinger i Folketingssalen uden mellemliggende udvalgsbehandling (udvalgsbehandling har jo fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen og indstillingen). Som eksempel kan nævnes, at en ændring af Folketingets forretningsorden ofte vil foreligge i form af et beslutningsforslag indeholdt i en betænkning fra Udvalget for Forretningsordenen. Som andre eksempler kan nævnes beslutningsforslagene om godkendelse af statsregnskabet og godkendelse af Folketingets Ombudsmands beretning.
  
  
•  I den anden type afsluttes betænkningen med en indstilling til Folketinget, som der stemmes om i Folketingssalen. Som eksempler kan nævnes indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene efter et folketingsvalg, indstilling fra Retsudvalget om valg af ombudsmand og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen om ophævelse af et folketingsmedlems immunitet efter grundlovens § 57.