10.1 www.folketingstidende.dk og Folketingstidende

På www.folketingstidende.dk finder man referatet af Folketingets forhandlinger samt lov- og beslutningsforslag, betænkninger, vedtagne forslag, aktstykker, forespørgsler, forslag til vedtagelse, redegørelser og lovforslag som optrykt efter 2. behandling. Disse dokumenter, der udelukkende foreligger som sidefaste pdf-filer, er den autoritative udgave.

Det er som udgangspunkt datoen for offentliggørelsen af dokumenterne på www.folketingstidende.dk, der er gyldig i forhold til tidsfristerne i FFO.

Også www.folketinget.dk indeholder løbende dokumentation af Folketingets parlamentariske arbejde, herunder skriftligt besvarede § 20-spørgsmål, udvalgsbilag m.v. (se 10.3).

Folketingstidende er siden folketingsåret 2009-10 kun udkommet digitalt på www.folketingstidende.dk, og den trykte udgave af Folketingstidende fra 1953 til 2008-09 og af Rigsdagstidende (fra 1850 til 1952-53) er blevet digitaliseret og kan findes under menupunktet e-Folketingstidende på www.folketingstidende.dk.  Folketingstidende er samtidig navnet på en enhed i Folketingets Administration, hvis væsentligste arbejdsopgaver er at udarbejde referater af Folketingets forhandlinger og at foretage sproglig revision og korrektur af lov- og beslutningsforslag og betænkninger m.v.

10.1.1 Referat af Folketingets forhandlinger

Referenterne i Folketingstidende udarbejder redigerede referater af Folketingets forhandlinger ved hjælp af et tale til tekst-system. Der produceres en første udgave med forbehold for fejl og udeladelser, og denne udgave erstattes på et senere tidspunkt af den endelige udgave, når den første udgave er korrekturlæst og kontrollyttet.

Referatet af de enkelte taler overføres løbende til www.folketingstidende.dk og www.folketinget.dk. Målet er, at første udgave af referatet af et møde kan læses, senest arbejdsdagen efter at mødet er holdt, men i perioder med lange møder i Folketingssalen og/eller mandagsmøder kan referatet være flere dage forsinket. I særlig pressede perioder kan det være op mod et par uger forsinket. Har man i sådanne perioder brug for at vide, hvad der er sket under et møde, kan man se møderne på video on demand på www.folketinget.dk.

Siden Den Grundlovgivende Rigsforsamling trådte sammen i 1848, er der blevet udarbejdet redigerede referater af talerne i rigsforsamlingen og senere i Landstinget og Folketinget. Niveauet for redigeringen er blevet ændret i takt med udviklingen i samfundet, de ændrede formelle regler for debatterne i Folketinget, den teknologiske udvikling og den mere liberale indstilling til skriftsproget.

Folketingets Præsidium har med mellemrum drøftet redigeringen af Folketingets forhandlinger på baggrund af et notat fra Folketingstidende om de anvendte redigeringsprincipper m.v. I Præsidiet har der været enighed om, at der er behov for redigering af det sagte, inden det publiceres. Der er endvidere enighed om, at de enkelte talere ikke må miste deres særpræg ved redigeringen.

De ændringer, som referenterne foretager, kan inddeles i følgende hovedgrupper:

• Rettelse af faktuelle og meningsforstyrrende fejl og fortalelser.
  
  
• Tillempning af talesproget til et talesprogsnært, syntaktisk sammenhængende skriftsprog.
  
  
• En nænsom redigering af sproget, der sikrer, at talernes intention med det sagte fremgår.
  
  
• Ændringer med henblik på overholdelse af formalia.
  
  

Hovedprincippet er, at rettelser begrænses til, hvad der skønnes absolut nødvendigt, og ved færrest mulige ændringer af talerens ord. Ofte er det tilstrækkeligt, at der flyttes lidt rundt på talerens egne ord.

Folketingstidende følger Dansk Sprognævns anvisninger i Retskrivningsordbogen og anvisninger for retskrivning, som fremgår af Sprogbasen, der er et dynamisk, elektronisk opslagsværk, der redigeres og vedligeholdes af medarbejdere i Folketingstidende (https://sprogbasen.ft.dk). I en del af Sprogbasen, som kun er tilgængelig for ansatte m.fl. i Folketinget, er der anvisninger for redigering og formalia.  

10.1.2 Referenten i Folketingssalen

Under forhandlingerne i Folketingssalen er der altid en referent til stede. Referenten sidder på sekretærpladsen længst til venstre for Folketingets talerstol og registrerer elektronisk, hver gang en ny taler tager ordet, således at lydoptagelsen af talerne bliver opdelt i sekvenser. Denne opdeling bruges både i forbindelse med udarbejdelsen og publiceringen af referatet og til video on demand. Hvis der er tid, tager referenten også noter til brug for redigeringen, herunder om forhold, som ikke fremgår af lydoptagelserne.

I Folketingssalen kan referenten rette henvendelse til folketingsmedlemmet eller ministeren for at få belyst en eventuel uklarhed i den afholdte tale, og talerne kan kontakte referenten, hvis de er blevet opmærksom på en fortalelse. Det er dog ikke muligt at få sat f.eks. en glemt sætning ind i referatet.

Folketingsmedlemmer og ministre er velkomne til at videregive en kopi af deres tale til referenten, ligesom referenten kan henvende sig for at få en kopi med henblik på at mindske risikoen for fejl ved referatudarbejdelsen. Folketingstidende har kun mulighed for at bringe citater, når det er dokumenteret, at de er korrekte, og folketingsmedlemmer og ministre kan derfor med fordel aflevere en kopi af citatet til referenten.

Hvis et medlem eller en folketingsgruppe er kommet til at stemme forkert, kan de henvende sig til folketingssekretæren, til den sekretær, der står for afstemningerne, eller til den referent, der sidder i salen. Der vil så blive tilføjet »ved en fejl« i referatet på www.folketingstidende.dk og www.folketinget.dk, ligesom der vil blive indsat en note til afstemningsresultatet på www.folketinget.dk. Det kan ikke anføres, hvad medlemmet eller gruppen ville have stemt, og stemmetallene kan ikke ændres.