1.5 Planerne

I de følgende afsnit beskrives, hvordan møderne i Folketingssalen planlægges.

1.5.1 Mødeplanen

I begyndelsen af folketingsåret kan det være svært at danne sig et indtryk af den kommende arbejdsbyrde og de kommende hovedemner for den politiske debat, men alligevel udsender formanden i løbet af foråret en mødeplan for det kommende folketingsår med de dage, hvor der forventes møde i Folketingssalen.

Mødeplanen angiver normalt omkring 100 mødedage i tiden fra første tirsdag i oktober til grundlovsdag. Sædvanligvis indeholder den 2 mødefri uger, der falder sammen med skolernes efterårsferie og vinterferie, ligesom uge 10 traditionelt holdes mødefri til udvalgsrejser m.m. Desuden indeholder den normalt 3 mødefri uger omkring jul og en halv mødefri uge i forbindelse med påsken. Formålet med de mødefri uger og mødefri dage er at give medlemmerne bedre mulighed for at planlægge såvel folketingsarbejdet som arbejdet uden for Christiansborg, således at udvalgsrejser, heldagsmøder, seminarer, kurser og høringer m.v. kan placeres på dage, hvor der ikke er planlagt møde i Folketingssalen.

Mødeplanen omdeles til Folketingets medlemmer, ministrene og ministerierne og findes endvidere på Folketingets hjemmeside ft.dk.

1.5.2 Langtidsplanen

Hidtil har den detaljerede planlægning af arbejdet i Folketingssalen ikke rakt ud over 2-3 uger. Erfaringen viser, at 2-3 uger er et meget kort planlægningstidsrum, når man skal disponere over ministres og folketingsmedlemmers tid. Oftest vil de pågældendes kalendere være fyldt lang tid i forvejen, og folketingsarbejdet må foregå på bekostning af allerede indgåede aftaler og tilsagn. Derfor har Folketinget indført en langtidsplan til brug for planlægningen af møderne i Folketingssalen. Den indeholder imidlertid kun aftaler om forespørgselsdebatter, der traditionelt oftest er placeret flere uger ude i fremtiden. Disse aftaler fremgår af ugeplanen for den kommende uge.

1.5.3 Ugeplanerne

Med ugeplanerne offentliggør Folketinget den første samlede plan for det enkelte møde. Ugeplanerne udarbejdes på baggrund af

 

 

Ugeplanerne offentliggøres for op til 4 uger ad gangen. På Folketingets hjemmeside offentliggøres hver onsdag formiddag et udkast til ugeplan for de kommende to uger (1. og 2. uge). Derudover offentliggøres et ”foreløbigt udkast” for de efterfølgende to uger (altså 3. og 4. uge). Hver fredag (alternativt den sidste mødedag i ugen) bliver ugeplanen for den kommende uge (1. uge) offentliggjort i en endelig udgave samt en opdateret udgave af udkastet for den efterfølgende uge (2. uge).  
 
Formålet med planerne for folketingsarbejdet og specielt den detaljerede ugeplanlægning er, at deltagerne i det parlamentariske arbejde, herunder berørte organisationer og institutioner, skal kunne indrette sig med henblik på indlæg og tilstedeværelse. Selv foreløbige udkast til ugeplan for den 3. og 4. uge, der er offentliggjort på Folketingets hjemmeside, indgår formodentlig i manges tidsplanlægning og bør derfor kun ændres, hvis der er særlige grunde til det. Selv om udkastet for den 2. uge benævnes udkast til ugeplan, betragtes det som udgangspunkt som bindende. Således vil der bortset fra anden- og tredjebehandlinger normalt ikke blive sat nye sager på den endelige ugeplan, som ikke har stået på udkastet. Ministersekretariaterne og gruppesekretariaterne skal derfor være opmærksomme på de forskellige faser i den konkrete ugeplanlægning og være behjælpelige med at gøre denne så sikker som mulig.

Onsdag eftermiddag mødes Lovsekretariatet med repræsentanter for folketingsgrupperne for at drøfte indholdet af planerne. Det er vigtigt, at grupperne i denne forbindelse giver besked til Lovsekretariatet om sammenhænge mellem de forslag, som er opført på planerne, både mellem forslagene indbyrdes og i forhold til kommende forslag fra grupperne. Derved kan Folketinget undgå med korte mellemrum at skulle gentage debatter i Folketingssalen om samme emne, selv om det sker på grundlag af forskellige forslag.

Regeringsforslag sættes normalt først til 1. behandling, i den første eller anden uge efter at de er fremsat, for at give medlemmerne, ministrene og offentligheden bedre mulighed for at forberede behandlingen. I ganske særlige tilfælde kan Folketinget færdigbehandle lov- eller beslutningsforslag på få dage, f.eks. ved overenskomstindgreb, afgiftsforhøjelser eller udsendelse af tropper og materiel til konfliktområder. Dette kræver dog, at et flertal på 3/4 af folketingsmedlemmerne vil medvirke til at give de nødvendige dispensationer (FFO, § 42). Private forslag sættes som nævnt normalt senere til 1. behandling end regeringsforslag.

Forslag, som udvalgene har afgivet betænkning over, sætter Folketinget fortrinsvis til 2. behandling tirsdag eller torsdag i ugen efter betænkningsafgivelsen og til 3. behandling tirsdag eller torsdag i den følgende uge.

Private forslag, der har sammenhæng med et regeringsforslag, der er fremsat eller forventes fremsat inden for en rimelig tid, bliver så vidt muligt sat til forhandling samme dag som regeringsforslaget. Eventuelt kan forhandlingen foregå under et.

Private forslag om det samme emne vil normalt blive sat til forhandling samme dag, og også disse bliver så vidt muligt behandlet under et. Udvalget for Forretningsordenen har i en beretning afgivet i 2022 om visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling af beslutningsforslag (beretning nr. 11 af almen art, folketingsåret 2021-22) fastsat et kodeks for arbejdet med beslutningsforslag. Kodekset indeholder bl.a. opfordringer til folketingsgrupperne om at undlade at fremsætte et beslutningsforslag, hvis et andet medlem eller parti har fremsat et forslag med et emnemæssigt beslægtet indhold. 

Udgangspunktet for planlægningen af den enkelte dag er de aftaler, som Lovsekretariatet løbende indgår med ministerierne om, hvornår de enkelte sager skal behandles. Folketinget tilstræber at begrænse antallet af ministre, som bliver berørt af arbejdet i Folketingssalen på den enkelte dag. Det gælder dog ikke anden- og tredjebehandlinger og spørgetiden. Til gengæld bliver så mange som muligt af de sager, der angår de ministre, som skal i Folketingssalen den pågældende dag, placeret på dagsordenen.

Planlægningen har naturligvis ikke kun betydning for ministrene, men i lige så høj grad for folketingsmedlemmerne og Folketingets udvalg. Men med den korte planlægningshorisont er det nødvendigt at fastholde, at Folketingssalen er krumtappen i folketingsarbejdet, og at udvalg og medlemmer må tilrettelægge deres arbejde i forhold hertil.

En bestemmelse i forretningsordenen om, at der ikke måtte holdes udvalgsmøder samtidig med møderne i Folketingssalen, udgik i 1989 som lidt for restriktiv. Men det forudsættes fortsat, at udvalgene afbryder møderne, hvis der ringes til afstemning under udvalgsmødet, og andre udvalgsarrangementer, der afholdes uden for Folketinget, bør som udgangspunkt placeres på tidspunkter, hvor der ikke afholdes møder i Folketingssalen. Herudover kan det nævnes, at Udvalget for Forretningsordenen har henstillet, at der ikke afholdes udvalgsmøder under de store debatter.

Folketinget følger nogle retningslinjer for planlægningen af de enkelte ugedage:

 

Der er kun ganske undtagelsesvis møde i Folketingssalen om mandagen. Inden for de 9 mødemåneder er der endvidere normalt nogle få mødefri fredage. Møderne begynder tirsdag og onsdag kl. 13 og torsdag og fredag kl. 10. I december og maj begynder møderne om onsdagen som udgangspunkt også kl. 10. I travle perioder, især de sidste uger før jul og før grundlovsdag, forekommer der såvel møder om mandagen som fremrykkede mødetidspunkter på andre ugedage.