1.3 Planlægningen af lovgivningsarbejdet

Alle forslag bortfalder, hvis de ikke er vedtaget, inden folketingsåret slutter, dvs. inden den første tirsdag i oktober. Denne regel medfører stor travlhed ved afslutningen af mødeperioden, hvor mange forslagsstillere ønsker deres forslag færdigbehandlet. Arbejdspresset stiller store krav til organiseringen af gruppemøder og det lovtekniske arbejde i Folketingssekretariatet med udarbejdelse af udvalgsbetænkninger, ændringsforslag og optryk af lovforslag. For at modvirke denne koncentration af behandlinger og for at sikre en samlet behandlingstid for de enkelt forslag af rimelig længde har Folketinget løbende indgået aftaler med regeringen om fremsættelsestakten for regeringsforslag

Udvalget for Forretningsordenen opstillede i 1999 følgende ønsker til en bedre tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet:

• Størst mulig samling af forslag om ensartede emner.
  
  
• Bedre tid til forberedelse af behandlingerne i Folketingssalen såvel for medlemmerne og ministrene som for offentligheden.
  
  
• Bedre tid til udvalgsarbejdet.
  
  
• Større spredning af specielt anden- og tredjebehandlingerne.

1.3.1 Fordelingen af fremsættelser over året

Folketinget har nogle regler for, hvornår lovforslag bør fremsættes, af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet. De to vigtigste er, at regeringen bør fremsætte hovedparten af forslagene i sit lovprogram ved folketingsårets begyndelse, og at forslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår (FFO, § 10, stk. 3).

Fremsættes et forslag efter den 1. april, skal der, hvis 17 medlemmer af Folketinget forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted (FFO, § 11, stk. 1).

Tilsvarende regler gælder for beslutningsforslag (FFO, § 17, stk. 3). Dog er fristen for beslutningsforslag fastsat til den 1. marts. 

Med henblik på at opnå en større spredning i fremsættelsestidspunktet for beslutningsforslag gennemføres i folketingsårene 2023-24 og 2024-25 en forsøgsordning med to årlige frister for fremsættelse af beslutningsforslag: en efterårsfrist og en forårsfrist. Begge frister annonceres ved samlingens begyndelse. 

Forslag indleveret før fristerne prioriteres i tilrettelæggelsen af arbejdet i Folketingssalen. Det vil stadig være muligt at indlevere forslag efter fristerne, men man kan ikke forvente samme prioritering, og forslagsstillerne må indstille sig på kun at få ét tilbud om tidspunkt for 1. behandling. Forslag indleveret efter fristerne vil dog kunne komme hurtigt til 1. behandling, f.eks. hvis det passer med andre behandlinger i salen på vedkommende ministers område, ved sambehandling med andre forslag m.v. eller ved emnemæssig sammenhæng med andre dagsordenspunkter. Ved fremsættelse inden efterårsfristen, som sættes til ca. den 15. november, kan forslagsstillerne forvente, at forslaget kommer til 1. behandling senest den 1. marts og om muligt inden den 1. februar. 

Den hidtil gældende forårsfrist fastholdes til ca. den 1. marts. Beslutningsforslag, som fremsættes inden forårsfristen, kan forventes at komme til 1. behandling inden den mødefri sommerperiode. Behandling af eventuelle senere fremsatte forslag vil afhænge af, om der er tid i salen og udvalgene. 

I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet findes andre retningslinjer og hovedprincipper for lovarbejdet, herunder:

• Mindst halvdelen af regeringens lovforslag bør fremsættes inden medio november.
  
  
• Der lægges vægt på, at der kan fremsættes et betydeligt antal lovforslag allerede i Folketingets åbningsuge.
  
  

Erhvervsrettede lovforslag, som ønskes vedtaget 4 uger før en forudsat ikrafttrædelse den 1. januar, bør som altovervejende hovedregel fremsættes i åbningsugen.

1.3.2 Information om kommende forslag

Forudsætningen for en god planlægning er, at Folketinget har oplysninger om og overblik over de forslag, som forslagsstillerne ønsker færdigbehandlet det pågældende folketingsår. Det kan ske enten ved en tidlig fremsættelse af forslagene, eller ved at regeringen informerer Folketinget om indhold af og fremsættelsestidspunkt for kommende forslag.

De første oplysninger om det kommende folketingsår får Folketinget ved den åbningsredegørelse, som statsministeren afgiver den første tirsdag i oktober. Det sker i den skriftlige del af redegørelsen, det såkaldte lovprogram. Lovprogrammet indeholder forventet fremsættelsestidspunkt for de annoncerede lov- og beslutningsforslag og ministerredegørelser.

Statsministeren sender endvidere i begyndelsen af december, februar, marts og april en redegørelse om status for afviklingen af regeringens lovprogram til Udvalget for Forretningsordenen. Redegørelserne indeholder løbende opdaterede oplysninger om forventet fremsættelsestidspunkt for resterende forslag og resterende ministerredegørelser.

Tidspunktet i lovprogrammet for en fremsættelse kan f.eks. hedde februar I, det vil sige, at regeringen forventer at fremsætte forslaget i første halvdel af februar.

Folketingets formand får ikke tilsvarende tidlige oplysninger om kommende private forslag, altså forslag fra folketingsmedlemmer. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne så tidligt som muligt giver Folketingets Administration besked om, hvilke forslag de vil komme med. Navnlig kan medlemmerne med fordel – når regeringens lovprogram er offentliggjort – give besked om eventuelle alternative eller supplerende forslag om samme emne som regeringens forslag. Det gør det muligt at samle forslag om samme emne til behandling i Folketingssalen. Udvalget for Forretningsordenen har i en beretning afgivet i 2022 om visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling af beslutningsforslag (beretning nr. 11 af almen art, folketingsåret 2021-22) fastsat et kodeks for arbejdet med beslutningsforslag. Kodekset indeholder bl.a. opfordringer til folketingsgrupperne om at tilstræbe at fremsætte beslutningsforslag så tidligt i folketingsåret som muligt og til at undlade at fremsætte et beslutningsforslag, hvis et andet medlem eller parti har fremsat et forslag med et emnemæssigt beslægtet indhold. 

1.3.3 Frister for behandling

Forretningsordenen indeholder nogle minimumsfrister. Der skal gå 7 dage efter fremsættelsen, før et forslag kan komme til 1. behandling. Dog kan Folketinget med simpelt flertal beslutte, at 1. behandling kan finde sted før 7 dage, men ikke før 2 dage efter fremsættelsen (FFO, § 11, stk. 1). Der skal endvidere gå 2 dage efter betænkningsafgivelsen, før et forslag kan komme til henholdsvis 2. og 3. behandling (FFO, § 8 a, stk. 2). Desuden må 2. og 3. behandling tidligst finde sted, 2 dage efter at henholdsvis 1. og 2. behandling er afsluttet (FFO, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1).

Endvidere må 3. behandling ikke finde sted før 40 dage efter fremsættelsen af lovforslaget (FFO, § 13, stk. 1). Folketinget kan dog med simpelt flertal give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage efter fremsættelsen.

Et kvalificeret flertal på 3/4 af folketingsmedlemmerne kan beslutte at fravige alle de ovennævnte frister (FFO, § 42).

Fristerne i Folketingets forretningsorden er som sagt minimumsfrister, og de vil normalt ikke være tilstrækkelige til, at offentligheden og medlemmerne kan nå at sætte sig grundigt ind i et forslag eller en betænkning, før forslaget skal til behandling i Folketingssalen. 

Derfor har Udvalget for Forretningsordenen opfordret til, at der går mindst 14 dage fra fremsættelse til 1. behandling, hvor dette praktisk er muligt og hensigtsmæssigt. Dog kan der være perioder, f.eks. i begyndelsen af et folketingsår, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade gå 14 dage, før forslag kan sættes til 1. behandling. Udvalget har også udtalt, at der normalt skal gå 5-6 dage mellem betænkningsafgivelse og 2. behandling. Disse frister skal sikre, at offentligheden og ordførerne får bedre tid til at sætte sig ind i forslagene. Desuden skal ordførerne have mulighed for at drøfte dem i folketingsgrupperne.

De nævnte frister gælder som udgangspunkt både lovforslag og beslutningsforslag. Dog gælder f.eks. reglen om, at 3. behandling af lovforslag ikke må finde sted før 40 dage efter fremsættelsen, ikke tilsvarende for beslutningsforslag. Lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen, mens beslutningsforslag kun skal behandles to gange.

Private lov- og beslutningsforslag kommer normalt ikke til 1. behandling lige så hurtigt som regeringsforslag. I folketingsårene 2023-24 og 2024-25 gennemføres en forsøgsordning med to årlige frister for fremsættelse af beslutningsforslag: en efterårsfrist og en forårsfrist. Vejledende gælder det, at hvis et privat forslag er fremsat inden efterårsfristen (normalt ca. den 15. november), kan forslagsstiller forvente, at forslaget kommer til behandling senest den 1. marts og om muligt inden 1. februar, mens forslag fremsat før forårsfristen den 1. marts kan forventes at komme til 1. behandling inden den mødefri sommerperiode. Forslag vil dog kunne komme hurtigt til 1. behandling, f.eks. hvis det passer med andre behandlinger i salen på vedkommende ministers område, ved sambehandling med andre forslag m.v. eller ved emnemæssig sammenhæng med andre dagsordenspunkter.

Helt op i 1960'erne var det praksis, at regeringsforslag dominerede dagsordenen for Folketinget, og at private forslag ikke automatisk blev sat til behandling. Chancen for, at private forslag kom igennem et udvalg til 2. og eventuelt 3. behandling, var endnu mindre. Dette er baggrunden for reglerne i FFO, § 11, stk. 1, og § 8 a, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, om forslagsstillernes mulighed for at få deres forslag behandlet. Bestemmelserne har i dag ikke praktisk betydning.

Lovforslag (regeringsforslag)

Beslutningsforslag (regeringsforslag)