1.2 Mødeperioder og folketingsgrupper
Grundloven inddeler det parlamentariske arbejde i valgperioder og folketingsår.
1.2.1 Valgperioder
Folketingets medlemmer vælges for 4 år, men statsministeren kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted (grundlovens § 32). Medlemmerne er valgt fra valgdagen, men vil dog af praktiske grunde først kunne fungere, når valgresultatet er gjort op og man ved, hvem der er blevet valgt til Folketinget. Valgresultatet opgøres af de lokale valgbestyrelser og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De valgte medlemmer træder derfor først sammen senest den 12. søgnedag (normalt 2 uger) efter folketingsvalget (grundlovens § 35).
Grundloven giver statsministeren ret til at indkalde Folketinget, inden de 12 søgnedage er gået (grundlovens § 35), og ved enkelte lejligheder har statsministeren benyttet sig af denne ret. Det er sket af praktiske grunde som følge af julen (1973 og 1981) eller for at kombinere sammentrædelsesdagen efter valg med den første tirsdag i oktober, hvor folketingsåret begynder (1994).
Herefter sættes Tinget, det vil sige, at Folketinget godkender folketingsvalget og vælger formand og næstformænd. Først da bliver Folketinget arbejdsdygtigt. Kun medlemmer, hvis valg er godkendt, kan være medlemmer af udvalg og deltage i Folketingets forhandlinger og afstemninger (FFO, § 1, stk. 8).
Mandaterne bortfalder først, når nyvalg har fundet sted. Ikke desto mindre følger Folketinget oftest den praksis, at arbejdet i Folketingssalen standser, umiddelbart efter at valget er udskrevet.
Der er dog også eksempler på, at der er afholdt møder efter udskrivelsen af valg, f.eks. med henblik på fremsættelsen af finanslovsforslaget inden den grundlovsbestemte frist (1973), gennemførelse af en midlertidig bevillingslov (1981, 1983 og 1990), gennemførelse af ”oktoberåbning” (1960 og 1979), afvikling af en åbningsdebat (2022) og – om end i begrænset omfang – gennemførelse af almindelige forslag (specielt 1960, 1987 og 1990).
1.2.2 Folketingsgrupper og medlemmer uden for grupperne
Efter et folketingsvalg konstituerer de nyvalgte folketingsmedlemmer sig i folketingsgrupper. Medlemmer valgt for samme parti danner typisk en folketingsgruppe, men også andre (f.eks. et nordatlantisk medlem eller en løsgænger) kan blive optaget i en folketingsgruppe.
En folketingsgruppe kan også dannes senere i valgperioden, f.eks. ved at nogle medlemmer bryder med deres folketingsgruppe. Disse medlemmer kan så vælge at danne et nyt politisk parti med henblik på at stille op til næste folketingsvalg. Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt det nye parti som opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, kan de pågældende medlemmer anmelde sig som folketingsgruppe.
En ny folketingsgruppe kan også opstå, ved at et eller flere medlemmer tilslutter sig et eksisterende parti, der ikke er repræsenteret i Folketinget, men som er opstillingsberettiget til folketingsvalg.
Et folketingsmedlem, der ikke tilhører en folketingsgruppe, kaldes løsgænger eller medlem uden for grupperne (UFG).
1.2.3 Folketingsår og folketingssamling
Valgperioden inddeles i folketingsår. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til den første tirsdag i oktober det følgende år. Når der har været folketingsvalg, deles folketingsåret i to samlinger:
1. samling, som omfatter folketingsåret indtil valgdagen, og 2. samling, som løber fra valgdagen og indtil den første tirsdag i oktober. Ved begyndelsen af en folketingssamling vælges ny formand og nye næstformænd og medlemmer til Folketingets udvalg (grundlovens § 36 og FFO, § 2, stk. 2, og § 7, stk. 1). Forslag til love og folketingsbeslutninger, der ikke er endeligt vedtaget før udgangen af folketingssamlingen, bortfalder (grundlovens § 41, stk. 4).
Folketingsåret indledes i øvrigt med statsministerens åbningsredegørelse, der består af en mundtlig del (»trontalen«) og en skriftlig del (lovprogrammet) (grundlovens § 38, stk. 1).
Tidspunktet for afslutningen af arbejdet i Folketingssalen har Folketingets formand traditionelt fastsat til senest grundlovsdag, dvs. den 5. juni.
I perioden fra 1973 til 2010 har Folketinget som oftest afsluttet arbejdet inden grundlovsdag. Siden 2010 er Folketingets møder bortset fra i 2018 fortsat 1-2 uger ind i juni eller i hele juni måned på grund af almindelig travlhed, valg eller folkeafstemning i maj. Herudover har der i nogle tilfælde været afholdt en møderække over 1-2 uger i løbet af sommeren. I 2020 blev der afholdt hele 39 møder (fordelt på 23 mødedage) mellem grundlovsdag og folketingsårets afslutning med henblik på behandling af lovgivning i relation til covid-19-pandemien.
Der er en særlig mødedag i september med 1. behandling af finanslovsforslaget på dagsordenen. Formanden sætter ikke andre sager på dagsordenen for dette møde, bortset fra sager om orlov og lign.
Folketingsudvalgene kan holde møder hele året, men typisk vil mødeaktiviteten være noget mindre i de perioder, hvor der ikke er møder i Folketingssalen.
