Om Folketingssalen
I Folketingssalen sidder folketingsmedlemmerne på faste pladser i en hestesko omkring Folketingets formand, der leder debatterne.
Når der er møder i Folketingssalen, sidder Folketingets formand eller en af de 4 næstformænd i formandsstolen. De leder på skift debatten og styrer afstemningerne. Formandsstolen er placeret foran de store vinduer ud mod Slotspladsen og har udsigt til alle medlemmerne.
Talerstolen, som medlemmerne taler fra, er placeret på formandens venstre side. På formandens højre side sidder embedsmænd fra Folketingets Administration. De bistår formanden under forhandlingerne og ved afstemningerne. De registrerer også talerne, så der kan blive udarbejdet referater af møderne.
På hver side af formandsstolen hænger store skærme. De viser, hvilket punkt medlemmerne diskuterer, eller hvordan medlemmerne stemmer i den aktuelle sag.
Læs om Folketingets formand
Læs om Folketingets Præsidium
Folketingsmedlemmernes pladser
Folketingsmedlemmerne har faste pladser. De sidder som hovedregel sammen med deres partikolleger. På de forreste pladser sidder partiernes gruppeformænd og politiske ordførere. Bag dem sidder deres partifæller. Dem, der har siddet længst tid i Folketinget, sidder nærmest talerstolen.
Medlemmernes placering i Folketingssalen afspejler, om de tilhører venstrefløjen, højrefløjen eller midten i dansk politik. Venstre-/højreangivelserne er altid set fra formandens plads. Set derfra sidder venstrefløjen – så vidt muligt – til venstre for midtergangen, mens højrefløjen sidder til højre. I dag er opdelingen ikke så konsekvent som tidligere, da der er kommet mange nye partier i Folketinget.
I perioder kan der være medlemmer, der ikke er del af et parti. De bliver kaldt løsgængere og er oftest placeret bagerst i salen.
Ministrene sidder ikke sammen med deres partikolleger. De repræsenterer den udøvende magt, regeringen, og sidder i deres egen sektion til venstre set fra formandens plads. Statsministeren sidder nærmest talerstolen. De øvrige ministre sidder i den samme rækkefølge, som når de er til statsråd med kongen.
Selv om der er 179 medlemmer af Folketinget, er der mere end 179 pladser i salen. For i Danmark kan ministre også hentes ind udefra. De behøver ikke at være valgt til Folketinget ved et folketingsvalg.
Se medlemmernes placering i Folketingssalen
Se, hvilke partier der er i Folketinget
Folketingssalens indretning
Arkitekten bag det nuværende Christiansborg, Thorvald Jørgensen, indrettede også Folketingssalen, som hæver sig gennem 3 etager af Christiansborg.
Der er ikke brugt et eneste søm i salen, hvis interiør – borde, stole, reoler osv. – er lavet af egetræ. F.eks. er talerstolen skåret i ét stykke af en 1.000 år gammel egekævle.
Malerierne
På bagvæggen ved indgangen til Folketingssalen har Olaf Rude malet 2 vægmalerier. De viser landskabet ved Skejten ved Guldborgsund på Lolland.
På begge malerier ser man køer, der græsser under egetræer. I første omgang var alle køerne rødbrune, men det var udemokratisk, syntes de jyske folketingsmedlemmer. For den rødbrune farve var kun karakteristisk for køerne i Østdanmark. For at hele Danmark kunne føle sig repræsenteret i malerierne tilføjede Olaf Rude også sortbrogede køer.
Loftet
Stukloftet er skabt af billedhugger Carl Mortensen i starten af 1920’erne. Sammen med 6 italienske håndværkere arbejdede han på udsmykningen i 6 år.
I midten af loftet er der 3 store felter, som symboliserer fiskeri, handel og landbrug. De 3 felter er omgivet af relieffer, der refererer til tidligere danske territorier.
Figurerne
Gipsfigurerne på væggen over talerstolen er skabt af billedhugger Just Nielsen-Sondrup. De 4 figurer symboliserer visdom, årvågenhed, sandhed og retfærdighed.
Statuerne
Just Nielsen-Sondrup har også skabt de 4 gipsstatuer ved tilhørerpladserne. Statuerne symboliserer de 4 hovederhverv i Danmark i 1918. Fiskeren er afbildet med sin snøre, købmanden med sin vægt, landmanden med sin le og håndværkeren med sit værktøj. Meningen er, at folketingsmedlemmerne skal have dem in mente, når de f.eks. vedtager nye love.
Stolene
De oprindelige egetræsstole var tegnet af Thorvald Jørgensen. Men stolene stod så tæt, at de var svære at komme omkring. Derfor udskiftede man dem i 1918 med nogle mindre stole.
Klokken
Hver gang et møde begynder, slutter eller der er pause, ringer formanden med klokken. Formanden bruger også klokken, hvis der f.eks. er uro i salen.
Klokken er skabt hos sølvsmeden Georg Jensen som erstatning for en anden klokke, der blev stjålet i 1988. Som den oprindelige klokke har den nuværende et skaft af ibenholt. Den bliver i dag låst inde efter hvert møde.
Dannebrog
I 2017 blev det danske flag sat op i Folketingssalen. Fanen er 2,70 m høj og blev skænket af Danmarks-Samfundet. Da fanen blev sat op, slog daværende folketingsformand Pia Kjærsgaard, 1. næstformand Henrik Dam Kristensen og 2. næstformand Kristian Pihl Lorentzen 3 symbolske søm i fanestangen til ære for dronningen, fædrelandet og Folketinget.
Logerne
I Folketingssalen er der særlige pladser i gallerierne til gæster. Der er tilhørerloger for offentligheden, pressen, kongehuset, tidligere medlemmer og folketingsmedlemmers gæster m.fl.