Folketinget stemmer først om et lovforslag, når det har været debatteret i Folketingssalen 3 gange og er blevet diskuteret i udvalget. Afstemningen i Folketingssalen afgør, om lovforslaget bliver vedtaget og dermed bliver til lov – eller om det bliver stemt ned.
Medlemmerne har 3 muligheder ved afstemningen. De kan stemme:
- for (grønt)
- imod (rødt)
- hverken for eller imod (gult)
Afstemningen foregår, ved at folketingsmedlemmerne trykker på en skærm i deres pult i salen. Resultatet vises på 2 store skærme på bagvæggen på hver sin side af formandens podie.
Medlemmerne kan kun stemme fra deres egen plads i salen. De kan altså ikke f.eks. give et andet medlem fuldmagt til at stemme for sig eller stemme fra deres kontor eller hjemmefra.
Alle medlemmerne behøver ikke at møde op til afstemningerne
Kun 90 ud af Folketingets 179 medlemmer skal være til stede ved en afstemning, for at Folketinget er beslutningsdygtigt.
Medlemmerne har rigtig mange andre politiske gøremål, f.eks. møder med udvalg, borgere, organisationer osv. Det ville derfor forsinke det politiske arbejde og stikke en kæp i hjulet for mange andre møder i og uden for Folketinget, hvis alle 179 medlemmer skulle møde op, hver gang der var en afstemning i Folketingssalen.
Clearingaftaler bevarer styrkeforholdet
For at alle folketingsmedlemmer ikke behøver at møde op til hver eneste afstemning, laver partigrupperne såkaldte clearingaftaler. Det er uformelle aftaler mellem de forskellige folketingsgrupper om, hvor mange der møder op til en given afstemning. Partigrupperne sørger for, at antallet af de fremmødte medlemmer fra de enkelte partier forholdsmæssigt svarer til Folketingets sammensætning.
Folketingsmedlemmer, der er blevet clearet, skal således ikke deltage i afstemninger, men kan passe deres øvrige politiske arbejde. Hvilke folketingsmedlemmer der skal cleares fra afstemningerne, besluttes af partigrupperne dag for dag.
Partigrupperne indgår gerne aftaler for et helt folketingsår ad gangen om, hvor mange medlemmer hver gruppe kan cleare, uden at magtbalancen mellem partigrupperne forrykker sig.