Rigsretten
Rigsretten er en særlig domstol, der behandler sager anlagt mod ministre for deres embedsførelse. Det sker uhyre sjældent, at en sag rejses ved Rigsretten.
En minister er ansvarlig for den måde, han eller hun forvalter sit embede på. Hvis der er mistanke om, at en minister har overtrådt de regler, der gælder for ministerens embedsførelse, i grundloven eller lovgivningen i øvrigt, kan regeringen eller Folketinget kræve, at vedkommende skal stilles for Rigsretten.
Ministres retlige ansvar er nærmere bestemt i en særlig lov, der hedder ministeransvarlighedsloven. Lovens § 5 har følgende ordlyd:
»§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.«
Kapitel XVIII i Forretningsordenen for Folketinget
Læs ministeransvarlighedsloven
Læs om ministrenes arbejde
Lov om rigsretten
Reglerne for Rigsretten findes i lov om rigsretten. Det følger af denne lov, at regeringen eller Folketinget kan rejse sag ved Rigsretten mod ministre for deres embedsførelse.
Der kan i princippet også rejses sag ved Rigsretten mod andre mennesker, hvis regeringen eller Folketinget mener, at forbrydelsen er særlig farlig for staten. Dette er dog aldrig sket.
Lov om rigsretten
Rigsrettens sammensætning
Rigsretten består af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget udpeger.
Rigsrettens politisk valgte medlemmer udpeges hvert 6. år, og for hvert af de politisk udpegede rigsretsmedlemmer vælges der også 2 stedfortrædere. De politisk valgte medlemmer skal sikre, at politisk sagkundskab også kommer til at tælle med i sager mod ministre. De rigsretsmedlemmer, som Folketinget udpeger, må dog ikke samtidig være folketingsmedlemmer.
Efter udpegningen træder Rigsretten sammen og vælger selv sin formand og næstformand. Rigsretten mødes derefter først, hvis regeringen eller Folketinget beslutter at rejse tiltale mod en minister.
Se hvem Folketinget har udpeget som medlemmer af Rigsretten
De 6 rigsretssager
Siden Rigsrettens oprettelse i 1849 har der kun været seks rigsretssager, og det er Folketinget, der har rejst tiltale i alle sagerne.
Mod regeringen Anders Sandøe Ørsted
Sagen handlede om ubevilgede udgifter til rustninger under Krimkrigen
Rigsrettens afgørelse den 27. februar 1856: Frifundet
Mod Andreas Frederik Krieger m.fl.
Sagen handlede om salget af Frederiks Kirkeplads (Marmorkirkepladsen).
Rigsrettens afgørelse den 13. juni 1877: Frifundet
Mod C.C. Hall og Jens Jacob Asmussen Worsaae
Sagen handlede om overskridelse af bevillingen til opførelse af den ny bygning til Det kongelige Teater.
Rigsrettens afgørelse den 4. oktober 1877: Begge frifundet
Mod J. C. Christensen (V) og Sigurd Berg (V)
Sagen handlede om visse punkter i deres embedsførelse, der stod i forbindelse med forhenværende justitsminister Albertis forhold
Rigsrettens afgørelse den 17. juni 1910:
J.C. Christensen: Frifundet
Sigurd Berg: Bøde på 1.000 kr. eller 60 dages fængsel
Mod Erik Ninn-Hansen (KF)
Sagen handlede om ulovligt at forhindre familiesammenføring af tamilske flygtninge fra Sri Lanka
Rigsrettens afgørelse den 22. juni 1995: 4 måneders betinget fængsel med 1 års prøvetid
Mod Inger Støjberg (V)
Sagen handlede om ulovligt at iværksætte og fastholde en indkvarteringsadministration af asylansøgere
Rigsrettens afgørelse den 13. december 2021: 60 dages ubetinget fængsel
-
Minister
- En minister er medlem af regeringen. Antal ministre varierer fra regering til regering. Hver minister har sit eget ansvarsområde – det kaldes for ressort.