Internationale domstole

Internationale domstole tager stilling til og dømmer i sager på tværs af grænser. Domstolene træffer afgørelser af international betydning – ofte af principiel karakter.

Større

Oprettelsen af internationale domstole sker gennem traktater mellem flere stater eller som en del af en international organisation som f.eks. De Forenede Nationer (FN). Den Internationale Domstol er f.eks. oprettet gennem artikel 92 i FN-Charteret, og EU-Domstolens juridiske grundlag er traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab.

Der findes både globale og regionale domstole. Globale domstole er f.eks. 

  • Den Internationale Domstol
  • Den Internationale Straffedomstol

Regionale domstole er f.eks.:

  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
  • EU-Domstolen

Specialiserede domstole

Der er også internationale domstole, der kun dækker bestemte områder. det kan f.eks. være den Internationale Havretsdomstol, der dækker søret. 

Der findes også internationale domstole, der fungerer i en begrænset periode. Et eksempel på dette er militærdomstolen ved Nürnbergprocessen (1945-1949).

Links til traktater og domstole

Folkerettens forpligtigelser

Globale domstole er oprettet under folkeretten. De regionale domstole er oprettet gennem regionale folkeretlige traktater. Folkeret drejer sig om regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem:

  • stater
  • en stat og en statsborger i et andet land
  • en stat og internationale organisationer

Når en international domstol har truffet en afgørelse, har den ikke nødvendigvis en retsvirkning - de kan derfor ikke håndhæves på samme måde som afgørelserne fra en national domstol kan det. Det vil sige, at en nationalstat kan, men ikke skal rette sig efter afgørelsen. Men med en international dom følger der tit et betydeligt politisk pres, for at den stat, der har brudt international ret, retter sig efter domstolens afgørelse. 

Under folkeretten er internationale domstoles domme bindende for de parter, der er involveret i sagen – altså de stater, der har haft en konflikt. Men da der ikke findes et internationalt politi for stater, kan staterne teoretisk ikke tvinges til at følge domstolens afgørelse. Et eksempel: Selv om Den Internationale Domstol i 2004 fandt bygningen af muren i de israelske besatte områder i strid med folkeretten, har Israel fortsat med at bygge på muren. 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 1959 ligger i Strasbourg og hører under Europarådet. Domstolen er en overstatslig domstol i Europa, der behandler sager, som vedrører overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Menneskerettighedsdomstolen ikke en del af EU-systemet. Domstolen må derfor ikke forveksles med EU-Domstolen.

Sager rejses ved domstolen ved, at: 

  • en medlemsstat klager over en anden medlemsstats påståede overtrædelse af menneskerettighedskonventionen at 
  • en borger/borgere beder om at få en sag rejst, fordi de mener, at en stat krænker menneskerettighedskonventionen, hvis sagen har været ført ved deres eget lands domstole og der ikke er flere ankemuligheder tilbage

Afgørelserne fra Menneskerettighedsdomstolen er bindende for den stat, der dømmes. Men afgørelserne påvirker også indirekte menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa. Derfor har domstolen stor betydning for, hvordan borgernes menneskerettigheder i Europa er beskyttet.

Den øverste dømmende myndighed i EU er EU-Domstolen fra 1952, der ligger i Luxembourg.

EU-Domstolen sørger for at EU-regler, der gælder for medlemsstaterne og deres borgere, bliver fortolket, anvendt og overholdt på samme måde i hele EU. Domstolen tager stilling til principielle spørgsmål om, hvordan de nationale domstole i EU-landene fortolker fællesskabsretten. 

Den enkelte borger kan i modsætning til ved Europarådets Menneskerettighedsdomstol ikke anlægge sag direkte ved EU-Domstolen, men skal gå via sit nationale retssystem.

EU-Domstolens rolle i det europæiske samarbejde

Hvordan EU-lovgivningen føres ud i livet i de enkelte lande, og hvilke rettigheder borgerne har, er EU-Domstolen med til at afgøre.

Bl.a. har Domstolen været meget aktiv på området for den fri bevægelighed ved at give borgere, der ikke arbejder, adgang til at opholde sig i de andre medlemslande. Også på ligestillingsområdet har Domstolen spillet en stor rolle i sin fortolkning af EU's ligelønsdirektiv.

FN-pagten fra 1945 kan ses som hele det internationale samfunds grundlov. Den handler overordnet om at sikre fred, sikkerhed og menneskerettigheder. Danmark tiltrådte pagten samme år.

Her er den dømmende magt repræsenteret af Den Internationale Domstol i Haag. Denne domstol behandler sager, hvor stater er uenige.

Den Internationale Straffedomstol fra 2002 hører også under FN. Domstolen behandler de alvorligste internationale forbrydelser: folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Den beskæftiger sig med sager, hvor enkeltpersoner kan stilles til ansvar.

Det er langt fra alle medlemsstater i FN, der har accepteret FN-domstolene som myndighed – og dermed accepteret domstolens afgørelser.

Leksikon

Gå til leksikon

EU

EU er forkortelsen for Den Europæiske Union. Den udgør et politisk og økonomisk samarbejde mellem de nu 27 medlemslande.

Europarådet

Europarådet er en international organisation med 46 europæiske medlemslande. Det har til formål at fremme demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet.

EU-Domstolen

EU-Domstolen har til opgave at værne om lov og ret ved fortolkning og anvendelse af EU-retten. Domstolen blev oprettet i 1952, og den har hjemsted i Luxembourg.

International domstol

Internationale domstole tager stilling til og dømmer i sager på tværs af grænser.

Konvention

En konvention er en international aftale eller traktat. Danmark har tilsluttet sig forskellige konventioner.

Sideansvarlig: Kommunikationsenheden