Danmark har 24 byretter fordelt over hele landet. Byretten behandler bl.a.: Civile sager, straffesager, tinglysningssager og skiftesager.

I Danmark findes der 2 landsretter: Vestre Landsret i Viborg og Østre Landsret i København. Landsretten behandler primært appelsager fra byretten. Hvis byretten f.eks. mener, at en sag er af principiel karakter, kan den også henvise sagen direkte til behandling i landsretten. 

Danmark har én højesteret. Den ligger ved Christiansborg Slot i København. Højesteret er den øverste domstol i Danmark. Her afgøres f.eks. sager, der har betydning for, hvordan lignende sager skal afgøres, eller sager, der har særlig samfundsmæssig interesse.

I mange EU-lande anvender man særlige forvaltnings- eller forfatningsdomstole, men det gør man ikke i Danmark. Her er det de almindelige domstole – i praksis Højesteret – der undersøger, om de afgørelser, myndighederne træffer, er lovlige, eller om en lov er i strid med grundloven. 

Klager over domstolenes afgørelser

Den tiltalte og anklagemyndigheden kan begge appellere en sag – dvs. klage over den afgørelse, som er truffet af den domstol, sagen har været ført ved. Man appellerer en sag, fordi man ønsker, at en højere retsinstans skal tage stilling til, om afgørelsen er rigtig – ved en byretssag vil det så være i landsretten, appelsagen føres. Visse mindre sager kan normalt kun behandles ved byretterne. De kan ikke appelleres til landsretten. 

Ved appelsagen tager man endnu en gang stilling til skyldsspørgsmålet og straffens størrelse. Appelmuligheden skal sørge for, at folk ikke dømmes uretmæssigt eller får en for mild eller for hård straf. Appelmuligheden er en ekstra mulighed for den tiltalte for at få sin sag vurderet ved en domstol. Appelmuligheden er et led i at sikre borgernes retssikkerhed. 

Civile sager kan også ankes/appelleres.